Kronik

Bibelen - bare ren fiktion?

Debat
10. marts 1998

På torsdag udkommer en opdateret tredjeudgave af Gads Danske Bibelleksikon. Her er mere end 60 procent af artiklerne fra det 'gamle'bibelleksikon udskiftet. Bibelforskningen har nemlig fået nye guder

TRO & TVIVL
De sidste godt 25 år har været præget af et sensationelt skred i dansk bibelforskning. Der er sket intet mindre end det, der i videnskabelige kredse kaldes et paradigmeskift.
Med andre ord: Den måde, forskere hidtil har behandlet de bibelske tekster og den bibelske historie på, anses nu for grundlæggende forfejlet.
Diskussionerne har indtil nu foregået i snævre fagcirkler omkring fakulteterne i København og Århus, og der er skrevet adskillige afhandlinger om det i fagtidsskrifter, festskrifter og disputatser. Men på torsdag den 12. marts, får også offentligheden del i den nye forskningstradition.
Da udkommer nemlig en længe varslet tredjeudgave af Gads Danske Bibelleksikon, hvor de nye resultater formentlig lader sig bese i folkelig udgave.
Først en udgivelseshistorisk bemærkning. Bibelleksikonnets førsteudgave udkom i årene 1965-67, redigeret af de forlængst emeriterede professorer Eduard Nielsen og Bent Noack. Begge var de kæmper inden for det gamle forskningsparadigme, som man også kan kalde det 'historiske'. Gads Danske Bibelleksikon blev en klassiker på sit felt i en grad, så det så sent som i 1981 udkom næsten uændret i anden udgave.
Da var paradigmeskiftet dog allerede godt i gang med det resultat, at mange af leksikonnets artikler nu forekom forældede.
Det er derfor ikke mærkeligt, at så mange som ca. 60 procent af første- og andenudgavens artikler nu rangeres ud i tredjeudgaven.
Ifølge det nye paradigme ses Bibelen nemlig ikke længere som et skrift med historisk kildeværdi, men som litteratur, som fortælling. Det er helheden, det drejer sig om, og interessen samler sig om de litterære motiver og ligheds- og modsætningssammenhænge mellem nært placerede tekster.
Den moderne forståelse af de bibelske tekster er først og fremmest inspireret af strukturalistisk litteraturteori, og det nye bibelsyn kaldes også 'strukturalistisk'.

Ganske særligt er den moderne forskning ikke interesseret i at udlede noget historisk af teksterne. Det er i det hele taget karakteristisk for det ny paradigme, at dets fortalere ikke kan acceptere de historiske slutninger, den hidtidige forskning har draget af de bibelske tekster.
At bibelteksterne som sådan ikke er historieskrivning, har forskningen forlængst indset, men erkendelsen får nu nye og radikale konsekvenser. Når de bibelske tekster kun rummer 'fortalt' historie - fortællinger - kan man ikke konstruere nogen virkelig historie 'bag' fortællingerne.
Således betragtes også det gamle Israels historie som ren fiktion, al den stund Det Gamle Testamente er eneste kilde. Bibelhistorie er med andre ord ikke dokumenterbar historie.
Udfrielsen af Ægypten, indvandringen i Kanaan, dommerne, Davids storrige osv. osv., alt er uhistorisk og har højst litterær sandhedsværdi.
Fortalerne for det ny paradigme har hverken nogen særlig tillid til den mundtlige overleverings pålidelighed eller til den hebraiske bibeltekst. Dertil kommer, at det vi kalder Det gamle Testamente, både hvad form og indhold angår, i virkeligheden stammer fra en tid langt senere end hidtil antaget - de to testamenter antages faktisk at ligge ret snært op ad hinanden rent tidsmæssigt.

Nu ønsker den tålmodige læser nok besked om, hvad det var for et paradigme, der tidligere dominerede bibelforskningen.
Frem til 1700-tallet anså man Bibelen for et helligskrift, inspireret og dikteret af ingen ringere end Helligånden. Men i Oplysningstiden satte kritikken ind med den historisk-kritiske tradition, der forstod de gamle tekster ud fra deres egne historiske forudsætninger.
Det var forskerne enige om, og man talte så at sige samme sprog. Mange forskere med denne indgangsvinkel - dette paradigme - nåede til almindeligt anerkendte resultater, som tilmed forlængst har fået plads i den alment dannedes bevidsthed, også selv om metoder og indfaldsvinkler har afløst hinanden gennem tiderne.
I forskning af Det Gamle Testamente har internationale navne som Johs. Pedersen i Danmark, Sigmund Mowinckel i Norge og Ivan Engnell i Sverige raget op her i Skandinavien. Deres forskning kan der efter det moderne paradigmeskift ikke længere bygges meget på.
Man kan også nævne minutiøse analyser af bibelske tekster, ofte med udgangspunkt i modsigelser, sproglige ujævnheder og lignende i teksterne, hvor man mente at kunne spore gennemgående 'oprindelige' kildeskrifter og mundtlige overleveringer.
Den tidligere forskning var i det hele taget dybt optaget af at tidsfæste de bibelske bøger og større eller mindre tekstafsnit i dem. Man søgte også at identificere de forskellige bibelske forfattere og at beskrive deres miljø og særpræg ud fra deres materiale (mundtligt eller skriftligt) og den måde, de har benyttet og føjet det sammen på. Mange tekster blev læst med henblik på litterære genrer og disses oprindelige plads i samfundsliv og gudsdyrkelse.
Og ikke mindst har man efterlyst teksternes historiske sandhedsværdi, bl.a. for at kunne biografere en forfatter (f.eks. profeten Esajas, evangelisten Lukas og apostlen Paulus) eller en beskrevet person (f.eks. kong David og den historiske Jesus).
Man har endelig ment at kunne fremstille det gamle Israels historie eller den kristne urmenigheds historie ved en kritisk vurdering af det bibelske materiale, eventuelt suppleret med ikke-bibelske kilder.
Og det har ikke mindst været forskere i Skandinavien, der har koncentreret sig om det gamle Israels religion og kult med inddragelse af paralleller i den øvrige gamle Orient.

Nutidens forskere vil gribe sagen helt anderledes an.
Ikke at man ikke nu og da må hælde sig til hidtidige forskningsresultater (det er dog relativt sjældent, det siges), men man anskuer de bibelske skrifter og den bagved liggende historie grundlæggende anderledes.
Samtidig kniber det med en aktiv dialog mellem de ældre forskere og de yngre. Det er, som om, man ikke helt forstår hinanden og hinandens sprog.
Men heller ikke det nye paradigme kommer formentlig til at løse alle tænkelige problemer i bibelforskningen. I hvert fald synes det nye paradigme i mange henseender at være i sin vorden, og dets fortalere har foreløbig brugt mest tid og plads til at rive det gamle ned.
Forskningen er kort sagt inde i en genopbygningsfase.
Foreløbig ser vi frem til tredjeudgaven af Gads Bibel Leksikon, hvor alt det nye forventes udfoldet i detaljer i artiklerne fra A til Å - og i et alment tilgængeligt sprog.

Jakob H. Grønbæk er dr. theol. og tidligere afdelingsleder på Det kgl. Bibliotek.

Geert Hallbäck, Hans Jørgen Lundager Jensen og Bertil Wiberg (red.): Gads Bibel Leksikon bd. 1-2. 960 sider, kr. 1.275 -, ill.

APROPOS
Bibelen - en god historie

"Alle bække løber ud i
havet,
og havet bliver ikke fuldt;
dér hvor bækkene løber
ud,
bliver de ved med at løbe
ud.
Alt, hvad der bliver sagt,
udmatter,
ingen bliver færdig med
at tale,
øjet mættes ikke af at se,
øret fyldes ikke af at
høre."

Så sørgmodigt beslutsomt forklarer Prædikerens Bog i Bibelen, at alt er tomhed, endeløs tomhed.
Men hvem var egentlig Prædikeren? Ifølge Gads nye Bibelleksikon kan man ikke være sikker på, om 'Prædikeren' overhovedet er en person eller blot er redaktør af foreliggende stof.
Artiklen i leksikonnet hælder vist nærmest til personteorien, men noget endegyldigt svar postuleres ikke.
Artikelsignaturen KJ står for lektor, dr. theol. Knud Jeppesen, der sobert og en smule tørt udlægger Prædikerens tanker om tomheden og den evige gentagelse: Livet er uretfærdigt og usikkert, man må glæde sig over livet, mens man er ung nok til det. Også titlen Prædiker forklares: "Man ved ikke, hvilket embede i den israelitiske menighed, der tænkes på, eftersom titlen kun bruges i Prædikerens Bog. (...) If. 1, 1 er prædikeren identisk med 'Davids søn, konge i Jerusalem', altså Salomo. Identifikationen er ikke historisk, men litterær, og kun i slutningen af kap. 1 fastholdes denne litterære fiktion. Intet andet tyder på, at forfatteren eller samleren bag P. skulle være en kongelig person."
Svarer artiklen til Jakob Grønbæks kritiske reflektioner over den nyeste forsknings forkærlighed for litterære snarere end historiske bibellæsninger i dagens Tro & Tvivl? Både-og, synes denne læser, der teologisk set er lægkvinde.
Men hvilke konsekvenser har det, hvis selveste Bibelen ses som en slags katalog over de mere eller mindre guddommelige visdomsord, man nu havde at meddele hinanden omkring Middelhavet før vor tidsregning?
mlk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her