Læsetid: 2 min.

Deltid løser ikke børnefamiliernes problemer

Debat
3. marts 1998

- Men det gør derimod kortere arbejdstid, længere ferie, flere omsorgs-dage og fleksible orlovsordninger

11. MARTS
Børnefamiliernes vilkår er i centrum for den politiske debat. Statsministerens fokusering på dette område i sin nytårstale var ét eksempel herpå. Pressens helt usædvanlige interesse for Folketingets debat om børnefamiliernes vilkår den 6. februar et andet.
Folketingets debat afslørede, at der er stor velvilje i forhold til at skabe bedre vilkår for børnefamilierne. Statsministeren foreslog etableringen af en ny social kontrakt mellem fem grupper, nemlig parterne på arbejdsmarkedet, virksomhederne, kommunerne, politikerne i Folketinget og først og sidst forældrene selv.
Umiddelbart lyder alt dette meget smukt, men det er karakteristisk, at statsministerens mest ser politikernes rolle som inspiratorer og vejledere. De konkrete løsninger skal stort set findes af de fire øvrige parter - ikke mindst arbejdsmarkedets parter.
I Dansk Magisterforening påtager vi os gerne et medansvar for den nødvendige forbedring af børnefamiliernes vilkår ved overenskomstforhandlingerne. Vi har i årevis prioriteret krav ved overenskomsterne, som fokuserede på mere tid - ikke mindst til børnefamilierne.

Økonomisk smørelse
Men der er ikke i de seneste år opereret med et økonomisk råderum som gør det muligt at løse de problemer, politikerne henviser til aftalesystemet. Det bliver i givet fald nødvendigt med økonomisk smørelse.
En sådan økonomisk smørelse kunne være en genopretning af den økonomiske dækning ved forældreorlov, som er blevet reduceret fra 80 procent af dagpengemaksimum til 60 procent.
En sådan dækning kombineret med de radikales forslag om at give arbejdsmarkedets parter mulighed for at aftale regler for en mere fleksibel anvendelse af forældreorloven, ville være et godt udgangspunkt for at bruge overenskomstmidler på en yderligere forbedring.
Statsministeren fremhævede i folketingsdebatten de offentlige overenskomster som et eksempel til efterfølgelse.
Det er rigtigt, at de offentlige overenskomster på nogle områder er bedre end de fleste private overenskomster, men der kan gøres mere. Når statsministeren fremhævede bestræbelserne på at begrænse overarbejde og omsætte det til afspadsering, så er det en kendsgerning, at det har været umuligt at få de offentlige arbejdsgivere med på forpligtende aftaler som sikrer dette.

Fidus med fast tillæg
Uforpligtende hensigtser-klæringer ja. Men i praksis florerer både betalt og ubetalt overarbejde fortsat. Fidusen med at kompensere for overarbejde ved at give et fast tillæg kendes i alle ministerier.
Det er disse erfaringer, som gør, at vi er skeptiske overfor begrebet 'fleksibel arbejdstid'. Vi kender det mest som en fleksibilitet, der går ud på, at det forventes, at man arbejder 40 timer eller mere hver uge.
Men vi er naturligvis positive overfor større ret til, at den enkelte i samarbejde med sine kolleger tilrettelægger den daglige arbejdstid - og at medarbejderne får større ret til at afvise vedvarende overarbejde og kræve dette konverteret til nyansættelser. Vores erfaringer peger entydigt på, at kollektive aftaler og rettigheder giver - også den enkelte ansatte - bedre vilkår end individuelle aftaler mellem den enkelte og arbejdsgiverne.
Mere deltidsarbejde vil ikke løse børnefamiliernes problemer.
Vores erfaring med deltidsansættelser er dårlige. Der er tale om tvungent deltidsarbejde med dårlig eller ingen ansættelsestryghed, ingen karrieremuligheder og dårlig løn.
Alt for mange af Dansk Magisterforenings medlemmer har prøvet denne løsning, og det inspirerer ikke til efterfølgelse.
I stedet bør der satses på et mix mellem kortere arbejdstid, længere ferie, flere omsorgsdage og fleksible orlovsordninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her