Læsetid: 3 min.

Demokrati er samtale

11. marts 1998

Man kan ikke uden videre gå ud fra, at de holdninger, som borgerne har, ukritisk skal
omsættes til lovgivning

11. MARTS
Informationsteknologien giver os stadig nye muligheder. I løbet af en overskuelig fremtid vil langt de fleste borgere få adgang til elektroniske netværk uden større omkostninger.
Denne udvikling har naturligt nok affødt en del spekulationer om, hvad teknologien vil betyde for samfundets politiske indretning. Tanken om det såkaldte 'teledemokrati' virker ikke nær så utopisk, som for bare fem år siden. Men er det nu også den redning for demokratiet, som nogle lægger op til?
De ideer, jeg har set luftet omkring teledemokrati tyder på, at det ikke er andet og mere end det næste teknologiske fix.
Debatten bærer præg af, at når noget bliver muligt, må man selvfølgelig arbejde for, at det realiseres hurtigst muligt.
Men hvad er det egentlig, der bliver muligt?
Det er hævet over enhver tvivl, at det snart vil blive muligt at indføre direkte demokrati, forstået på den måde, at der kan afholdes folkeafstemninger om dette og hint med jævne mellemrum.
Imidlertid er folkeafstemninger ikke automatisk den rette procedure, når det gælder lovgivning. Tanken bygger på en falsk forestilling om demokrati som en procedure, der skal sikre, at flertallet altid får sin vilje. Hvis det er alt, hvad der er at sige om demokratiet, er folkeafstemninger naturligvis et uomtvisteligt gode.

At kunne lære af andre
Men demokrati er meget mere end det. Allerede Hal Koch indså dette, da han skrev, at demokrati er samtale.
Man kan ikke uden videre gå ud fra, at de meninger og holdninger, som borgerne besidder, ukritisk bør omsættes til konkret lovgivning.
Hvis vi bare et kort øjeblik overvejer, hvordan vi egentlig former vores meninger, kan vi se, at meninger er noget, der dannes i en langvarig proces.
I denne proces bliver vi forhåbentlig klogere på os selv og vores omverden; dels via information, men først og fremmest gennem samtale med andre mennesker.
De personer, vi anser for de klogeste, er jo ikke dem, der holder fast ved deres mening, når de konfronteres med gode argumenter.
Tværtimod har vi respekt for dem, der indrømmer deres fejltagelser og er i stand til at lære af andre mennesker.
Desværre understøtter den nuværende politiske debat ikke lige netop denne nuancerede holdning - nærmest tværtimod. Politikere skal med stadigt kortere varsel stikke en præfabrikeret mening ud om både dette og hint. Den naturlige konsekvens er selvfølgelig de medieliderlige politikerkarikaturer, der er klar med et statement om hvad som helst for at komme på tv.
En del af vores politikerlede skyldes uden tvivl, at enkelstående forsøg på at se sagen fra flere sider, eller måske endda skifte mening midt i en debat, fremstilles som rysten på hånden og ikke som udtryk for reel overvejelse.

Mere end netværksstik
Omstilling af samfundet til et mere overvejende demokrati indebærer derfor langt mere end en PC til alle og et netværksstik inden for 100 meters radius.
Det indebærer gennemgribende ændringer af sociale og økonomiske strukturer, så der reelt bliver tale om lige adgang til diskussion og stemmeafgivelse.
Hvis vi mener, at demokratiet skal bygge på lige muligheder kræver det, at vi er parate til at afskærme den demokratiske proces fra de stærke etablerede interesser i samfundet; det vil sige først og fremmest at sikre en grundlæggende økonomisk og social lighed.
Det er forudsætningen for, at der kan være plads til de diskussioner (både i hjemmet, på arbejdspladsen og på internettet), der skal til, for at demokratiet kan trives.
Et oplagt første skridt på vejen vil være indførelse af en generel borgerløn til alle. Kun ved at løsrive den fysiske overlevelse fra markedskræfterne og fra velfærdsstatens indgreb i vores privatsfære kan vi reelt udfolde os i rollen som statsborgere og ikke blot som arbejdskraft, forbrugere eller klienter i velfærdsstaten.
Men uanset, hvordan vi vælger at styrke deltagelsesdemokratiet, må vi gøre os klart, at kampen drejer sig om meget mere end adgang til de nye teknologiske velsignelser - den drejer sig fortsat om frihed, lighed og fællesskab.

(Læs mere om mine ideer på home7.inet.tele.dk/mortendm.)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu