Læsetid: 3 min.

EU-forslag respekterer ikke u-landene

Debat
16. marts 1998

Europa Parlamentets retsudvalg behandler i dag EU's direktiv om patentering af bioteknologiske opfindelser for anden gang. Senere på foråret skal Europa Parlamentet stemme om det

RET TIL LIV
Hvis direktivet vedtages, får det stor betydning for lande uden for Europa. Især verdens u-lande. For direktivet giver den bioteknologiske industri i Europa lettere adgang til u-landenes genetiske ressourcer: Genetisk materiale fra planter, dyr og mennesker, uden respekt for u-landenes lovgivning.
Hvis ikke dette ændres, vil det fortsat være muligt for f.eks. medicinal-industrien uden kontrol at hente materiale i u-landenes ressourcerige regnskove til fremstilling af nye produkter, som industrien kan tjene masser af penge på.
Og indianerne i regnskoven protesterer. Det er nemlig i deres territorier, de fleste ressourcer findes. Og tanken om, at deres viden om planter og naturmedicin eller sågar deres blod, som for tiden indsamles i stor stil, skal ende som et patentnummer hos et medicinalfirma i Europa eller USA, forekommer forkastelig og uetisk for mange indianere.
Det gjorde lederne i Ama-zonregnskoven EU-politikerne opmærksomme på i et fælles brev sidste år i maj. Des-uden er flere u-lande, bl.a. Andeslandene i Sydamerika, netop ved at udforme lovgivninger, der skal øge regeringernes kontrol med adgangen til deres ressourcer.
Når det pågældende direktiv om europæiske patentregler ikke respekterer u-landes love, kan u-landene kun forstå det på den måde, at det danske folketing slet ikke mener det, når de hævder - i deres motiverede dagsorden fra 1991 - kun at ville acceptere et patentdirektiv, der tilgodeser u-landenes interesser.
Det er nogle af de holdninger, vi møder i vores daglige arbejde i U-landsorganisationen IBIS med både indianske folk og regeringer iAndesregionen. IBIS støtter netop in-
dianerne i at øge deres kontrol med og beskytte deres viden om planter og naturmedicin, samtidig med at vi støtter indianerne i deres arbejde for, at deres interesser tilgodeses i de nationale lovgivninger på området.

Imod dansk politik
Når vi mener, at det omtalte patentdirektiv ikke respekterer u-landenes lovgivning, tænker vi først og fremmest på artikel 8(a), der blev indsat i direktivteksten af parlamentet under sin førstebehandling i juli sidste år. Artiklen er desværre siden blevet fjernet af EU kommissionen, som blev støttet af ministerrådet i november.
Artiklen siger, at en ansøger for at få patent på biologisk materiale skal opgive materialets oprindelse og dokumentere, at hun har fulgt oprindelseslandets love for udførsel af genetisk materiale. Det kræves samtidig, at patentansøgeren til menneskeligt biologisk materiale kan dokumentere, at 'oprindelsespersonen' har været informeret og er villig til at levere gener til formålet. Efter ministerrådets behandling af direktivet er 8(a) blevet fjernet og erstattet af meget vage og ubetydelige formuleringer på dette punkt.
At Danmark i ministerrådet i november har stemt for et direktivforslag uden artikel 8(a), er faktisk at gå imod dansk politik på området.
Det mandat Folketinget har givet regeringen for en dansk accept af direktivet betinger, som sagt, at direktivet ikke går i mod u-landenes interesser.

Manglende konsekvens
En anden betingelse er, at patentdirektivet ikke må komme på tværs af Biodiversitetskonventionen. I virkeligheden er dette et problem for hele EU. Landene i Unionen har underskrevet Biodiversitetskonventionen fra 1992, som for det første gør nationalstaterne til ejere af den biodiversitet, der findes i deres territorier.
For det andet kræver konventionen i artikel 15, at hvis en af konventionens underskrivere ønsker adgang til et andet lands genetiske ressourcer, skal man først have det pågældende lands samtykke. Og begge parter skal være enige om vilkårene for sådan en adgang. Altså hvis en medicinalvirksomhed ønsker at forske i Bolivias planter, skal det først lave en aftale med de relevante bolivianske myndigheder. Samtidig skal de blive enige om, hvad medicinalvirksomheden kan 'give til gengæld' for planterne, f. eks. teknologi, uddannelse af forskere eller penge.
Med udgangspunkt i Danmarks forhandlingsmandat fra Folketinget og de forpligtelser, EU har som underskrivere af Biodiversitetskonventionen, er der derfor al rimelig grund til at genindsætte artikel 8 (a).
Vi kan kun undre os over den manglende politiske konsekvens. Mener Danmark virkelig noget, når vi siger, at vi vil sikre, at u-landenes-interesser tilgodeses, og føler EU sig bare en smule forpligtet over for de internationale aftaler, vi indgår, er det mindste, vi kan kræve af parlamentet, at de beslutter at genindsætte artikel 8(a) i direktivet.

*Vibeke Vinther og Bettina Ringsing bor i Bolivia og er udsendt af U-landsorganisationen IBIS.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her