Læsetid: 4 min.

'Forstenede' uddannelser

7. marts 1998

Af LARS RHEIN HANSEN formand for uddannelsesudvalget i Ingeniørforeningen i Danmark

De eksisterende uddannelses-institutioner har svært ved at følge med tiden

11. MARTS
Kære Ole Vig! Jeg havde forleden fornøjelsen af at diskutere dit oplæg om et nyt efteruddannelsessystem ved en dis-kussionsaften på Den Rytmiske Højskole i Vig. Det var en spændende og tankevækkende oplevelse, ikke mindst fordi mødet gav mig et indblik i de tanker, der ligger bag oplægget. Så jeg er glad for, at du fandt denne diskussion så vigtig, at du tog fri fra valg-kampen.
Det mest overraskende for mig var at erfare, at du omtalte det eksisterende uddannelsessystem som 'forstenet', og ude af stand til at følge med den hastige udvikling i kvalifikationskravene til mennesker på arbejdsmarkedet.
Det er al ære værd, at du har planer om at oprette et voksenuddannelsessystem, som et alternativ til det eksisterende. Et system, hvor man selv kan sammenstykke sin uddannelse efter behov og forudsætninger. Også jeg - og Ingeniørforeningen - er enige i, at der er behov for en indsats overfor voksnes efteruddannelse. Men vi har altså visse forbehold overfor din vision, hvilket jeg vil komme tilbage til.
Det, der undrer mig mest er, at du så skråsikkert undsagde det uddannelsessystem, du selv er minister for (og det til forsamlingens store tilfredshed, lød det til).
Diskussionen på mødet i Vig handlede for mig tydeligt om, at du ønsker at opbygge et uddannelsessystem, der er et alternativ til det eksisterende 'forstenede'. Et uddannelsesystem, hvor man fokuserer på personlig udvikling og reelle kvalifikationer - ikke kun på formelle kvalifikationer i form af titler og eksamensbeviser. Og på at give de mennesker en chance, der ikke har kunnet finde ud af at fungere i det eksisterende system.

Fire niveauer
Denne diskussion er lidt i modsætning til det reelle indhold i forslaget, som handler om at etablere fire niveauer for efteruddannelse: grundlæggende voksenuddannelse, videregående voksenuddannelse, diplomuddannelse og masteruddannelse. De voksne skal så efter et vist efteruddannelsesforløb have et bevis (eller diplom) i hånden, som angiver, hvilke kvalifikationer og kompetencer de har opnået. Jeg vil kalde det et system, som skal formalisere de voksnes efteruddannelse, og give dem mulighed for dokumentere deres indsats, ved at tildele en niveautitel på uddannelsesbeviset.
Basalt set mener jeg, at oplægget er en god ide, men det er meget kritisabelt, at det ikke i tilstrækkelig grad sikrer en rimelig kvalitet for uddannelsesniveauerne. Usikkerheden for kvaliteten kommer væsentligst ind gennem muligheden for at gennemføre en fri uddannelse for den enkelte - et system, der i praksis vil vise sig ganske umuligt at styre eller kvalitetssikre.
I den offentlige debat om oplægget, har jeg (og andre) kritiseret problemet med kvaliteten og identiteten bag uddannelsesniveauerne. Det har dog været min opfattelse, at kritikken ikke rigtigt 'bed på', hvilket har undret mig en del - problemet er egentlig ganske åbenlyst.

En prås i Vig
Men det var netop på dette punkt, at der gik en prås op for mig under debataftenen i Vig. Niveausætningen af efteruddannelse og den formelle anerkendelse af at have opnået niveauet (gennem uddannelsesbeviser), har jo slet ikke været hoveddrivkraften - i hvert fald ikke fra din side. Det har handlet om højskoler! Om at bringe dem på banen som væsentlige uddannelsesgivere for voksne - som i de dage, hvor du selv var på højskole. Og så har det handlet om højskolerne som alternativ til de ordinære 'forstenede' uddannelser.
Diskussionen i Vig var næsten nedladende overfor ønsket om at få formel dokumentation for sine kvalifikationer (i form af titler eller eksamensbeviser). Eller måske var man nærmere overbærende.
Og din holdning var "Ja, ja, jeg ved da godt, at der er nogle ingeniører, der har brug for et formelt papir på deres kvalifikationer, men det er jo ikke dét, det handler om."
(Jeg vil i denne forbindelse gøre opmærksom på, at hvis vi i Ingeniørforeningen ikke gjorde en stor indsats for at holde vores 'varedeklaration' i orden ville danske inge-niører have svære problemer ved at gøre sig gældende på det store europæiske inge-niørarbejdsmarked).

Mine indvendinger
Jeg prøvede virkelig at fremføre mine indvendinger overfor forsamlingen. Men det, der var hovedargumentet, var en nedgørelse af ønsket om et formelt papir på sine kvalifikationer, som modsætning til 'reelle' kvalifikationer. Jeg gjorde mit bedste for at forklare, at det vi ønsker er, at der naturligvis skal være en sammenhæng mellem de formelle papirer og de reelle kvalifikationer.
At de formelle papirer naturligvis ikke er noget værd, hvis der ikke er en sammenhæng til de reelle kvalifikationer.
Bachelorsystemet er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, som det fremgår af en nylig undersøgelse udført ved Roskilde Universitetscenter.
Man har ikke sørget for, at bachelortitlen (eller uddannelsesniveauet) har en fornuftig faglig kvalitet og identitet, og dermed er alle ligeglade. Erhvervslivet kunne dårligt bekymre sig mindre om, at der er nogen, der kalder sig bachelorer.
Jeg tog fra Vig med den opfattelse, at argumentet for det foreslåede efteruddannelsessystem, hvor enhver skal kunne strikke en diplom- eller masteruddannelse sammen, primært går på, at de eksisterende uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke er i stand til at følge med tiden.
Jeg er glad for, Ole Vig, at du i vores afsluttende bemærkninger den aften i Vig var helt med på, at vi skal fortsætte vores diskussion. Jeg er sikker på, at vi fortsat har meget, vi bør tale med hinanden om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu