Læsetid: 4 min.

Gensplejsning hjælper ikke det økologiske landbrug

14. marts 1998

Uden på nogen måde at ville antyde, at aids har noget med gensplejsning at gøre, kan man sige, at hiv-virus er en ny organisme, der har forvoldt katastrofer

ØKOLOGI
"Hvad er problemet?" spørger Per Henrik Hansen i lederen om 'Økogensplejsning' (Information den 10. marts). Hvorfor vil økologerne dog ikke bruge den fuldstændig ufarlige og uskadelige gensplejsede afgrøde med de mest vidunderlige egenskaber?
I sin dækning af mødet om gensplejsning og økologi på Rødding Højskole får PHH det fremstillet, som var økologerne en flok forvirrede tåber, der for to år siden kom til at træffe en dum beslutning, fordi gensplejseren Peter Ulv-skov ikke holdt dem i hånden. Nu holder de så stædigt fast ved en 'tradition' om at afvise al brug af gensplejsede organismer i stedet for at følge med tiden og 'forny sig'.
Men allerede i 1986 holdt økologerne den første internationale konference om gensplejsning og økologi, og siden har emnet været på dagsordenen på alle store økologikonferencer - senest i Oxford sidste efterår. Og hver gang har konklusionen været den samme: Gensplejsning er ikke forenelig med de mål, den økologiske bevægelse har.
Skal man kort definere det økologiske jordbrugs mål, kan man sige, at de har en sundhedsmæssig, en miljømæssig og en social dimension. Økologerne ønsker at producere sunde fødevarer på en miljø- og ressourcemæssig forsvarlig måde (ingen forurening, lukkede næringsstofkredsløb, lokale ressourcer), og de ser økologisk jordbrug som et middel til at skabe lighed og uafhængighed for lokalsamfundene.

Kommer til kort
Og gensplejsningen kommer til kort på alle tre punkter:
*På sundhedsområdet, fordi indsætning af fremmede gener i en organisme uvægerlig medfører, at der bliver produceret stoffer i organismen, der ikke hører hjemme i den, og som kan være direkte sundhedsskadelige.
*På miljøområdet, fordi de splejsede gener - som det er dokumenteret bl.a. på Risø - spreder sig og derved forurener miljøet.
*Og på det sociale område, fordi gensplejsningen gør bonden afhængig af industrien og dens forskere. I økologisk jordbrug kan bonden bruge af sin egen høst til udsæd. Hvis udsæden skal være gensplejset, må han købe nyt hvert år.
På konferencen i 1986 sammenlignede den tyske filosof Günter Altner gensplejsning med atomkraft. De var, mente han, begge lige unaturlige for ikke at sige naturstridige, ved at være det, han kaldte 'fejl-uvenlige'.
Naturen er fejl-venlig, for-stået på den måde, at små fejl ikke kan føre til store katastrofer.
Ja, man kan sige, at hele livets udvikling bygger på princippet om fejl-venlighed: I hver ny generation af en organisme er der et antal individer, der alle er lidt forskellige. En del af dem er ikke godt tilpasset til de aktuelle forhold. De er 'fejl', der ikke overlever eller forplanter sig. Det er de godt tilpassede, der fører slægten videre.

Små fejl
De store menneskeskabte teknologier som atomkraft og gensplejsning er fejl-uvenlige, netop fordi små fejl let kan føre til store katastrofer. Det er måske lettest at forstå, når det gælder atomkraft, hvor vi har Tjernobyl og andre eksempler at holde os til.
Det er vanskeligere med gensplejsningen, både fordi 'katastroferne' vil udvikle sig over lang tid, og fordi de især rammer de naturlige økosystemer - og det er ikke alle, der har en lige klar fornemmelse af de naturlige økosystemes rolle.
Mon ikke de fleste hollændere er ligeglade med, om den skov, de går tur i, består af amerikansk 'glansbladet hæg' eller de hjemmehørende træarter?
Ikke desto mindre er man i Holland vidne til en økologisk katastrofe, hvor en fremmed art udkonkurrerer de hjemmehørende og dermed ødelægger de naturlige økosystemer. Skovbrugerne i Holland står magtesløse over for træarten.
Den glansbladede hæg er ikke gensplejset, men eksemplet fra Holland er relevant i denne sammenhæng, for undslupne, splejsede gener vil jo findes i organismer, der ligesom den glansbladede hæg er fremmede i økosystemerne.
Men det kan også komme tættere på:
Når man vil gøre planter resistente overfor en virussygdom, indsplejser man dele af det pågældende virus i planten.
Der er allerede rapporter om, at naturligt forekommende vira kan kombinere sig med de indsplejsede virusfragmenter.
På den måde kan der dannes nye virustyper og dermed også potentielt nye, farligere sygdomme.
Uden på nogen måde at ville antyde, at aids har noget med gensplejsning at gøre, kan man sige, at hiv-virus er sådan en ny organisme, der nok må siges at have forvoldt katastrofer.

Biodiversitet
I naturen er mangfoldighed, eller med et moderne ord, biodiversitet, en måde at hindre eller begrænse katastrofer.
Biodiversitet er også et centralt begreb, når det gælder sikringen af mad til alle på denne klode.
De moderne landbrugsmetoder har allerede medført en skræmmende nedgang i biodiversiteten af de afgrøder, der bruges til menneskeføde.
Det gælder både i antallet af forskellige arter og i antallet af sorter indenfor de forskellige arter.
Det er en udvikling, der er skræmmende, fordi lille biodiversitet er lig med stor sårbarhed - som det er set mange gange, første gang formentlig da kartoffelskimmel og den deraf følgende hungersnød dræbte en million irere i forrige århundrede.
Med gensplejsning vil biodiversiteten blandt afgrøderne blive endnu mindre, og det er en farlig udvikling. Det er ikke gensplejsning af de få store afgrøder, der hjælper den fattige bonde til at producere mere mad, men genopdagelse af de glemte, traditionelle afgrøder, der er tilpasset de stedlige forhold.
Og for økologerne herhjemme er afgrøder, der med gensplejsning er sat i stand til at overleve et usundt dyrkningssystem ikke interessante. Vi vil dyrke, så jorden bliver sund, og producere sunde afgrøder og sunde fødevarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu