Læsetid: 5 min.

Den korte valgkamp blev ikke saglig

Debat
9. marts 1998

'Præsidentvalget' fører mod amerikanske tilstande

11. MARTS

DA VALGET blev udskrevet for snart to uger siden, blev tidspunktet begrundet med, at en kort, men saglig valg-kampagneperiode er bedre end en lang og trættende periode.
På trods af den kutyme, at valg bliver udskrevet på baggrund af et tema, blev dette valg altså ikke udskrevet med et fast tema som drejepunkt, men blev begrundet med et ønske om saglighed.
Nu er vi næsten kommet igennem.
Lad os se på, om de to kriterier er blevet opfyldt eller ej.
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at 20 dage er en kort periode.
Især, når man ikke har haft ét bestemt spørgsmål at tage hensyn til. Dette har også været problematisk for nogle partier, især de små. De har ikke haft den tid, det kræver for dem at planlægge deres kampagne.
Kortheden syntes i første omgang kun at gavne Socialdemokratiet, da det stod til at få en pæn del af stemmerne. Dernæst Det Radikale Venstre, da det som regeringspartner automatisk får del i de gode tider, Danmark har oplevet i de sidste fem-seks år.
Så spørgsmålet er, om perioden også har fremmet saglighed.
Her er der straks mere tvivl. Hvad er saglighed?
I partipolitisk terminologi betyder det blandt andet, at man ikke må svine de andre partier til. Man må ikke føre valgkamp på det personlige plan, og man skal selvfølgelig helst undgå at komme med tomme løfter og propaganda.

DET ER umiddelbart nemmere sagt end gjort.
For hele begrebet 'valgløfter' er nærmest det modsatte af saglighed.
I en valgperiode gælder det om at være først ude med et tema og få de andre partier til at reagere på det.
Dette blev også forsøgt. Det første tema var børnefamilier. Men det var nærmest, som om der ikke var så meget kød på emnet. Alle partier var i hvert fald enige om, at børnefamiliernes forhold skulle gøres bedre.
Resten var bare et spørgsmål om hvordan. Og det tager tid at forklare. Og tid var der ikke så meget af.
Et andet problem var, at børnefamilier ikke var valgets egentlige tema. Hvis et parti holdt fast ved emnet, ville det se ud, som om partiet ville score nogle billige
points uden at have så meget andet at byde på.
De andre mere traditionelle emner, der med sikkerhed dukker op i en hvilken som helst valgperiode, er skatter, arbejdsmarkedet og kommunerne.
Der findes også nogle mere bløde emner som sundhedspolitik og uddannelsepolitik.
I LØBET af valgkampens før-ste 10 dage var alle de emner på banen, uden at man har fået et klart billede af, hvad de forskellige partier vil gøre ved det spørgsmål.
Her har jeg bevidst valgt ordet 'spørgsmål'. For et emne behøver nødvendigvis ikke at være et problem. Især ikke, når det er regeringen, der bringer det op.
Det sker typisk i form af slogans som, at 'de gode tider skal fortsætte', eller noget skal 'yderligere styrkes'.
Men et spørgsmål kræver et svar. Igen det berømte 'hvordan'.
I et berømt citat har Venstre-formanden sagt, at han ikke ville gå i detaljer. Et spændende træk ved denne valgkamp har været, at selv oppositionen ikke har kunnet finde på nogle problemer at køre en kampagne på.
Derfor har det været et spørgsmål om, hvem der bedst kan gøre det, alle er enige om, der skal gøres.

HER HAR vi allerede mange brud på saglighedens kriterier: at køre valgkamp på bekostning af andre partier, og komme med propaganda.
Dette valg er blevet kaldt for præsidentvalg. Selv de radikales forkvinde kritiserede valget for at være et præsidentvalg, og dernæst sagde hun, at det er ikke så 'dansk'.
Det, med det danske, vender jeg tilbage til.
Ordet præsidentvalg henleder tanken på USA, hvor valget i hovedsagen står mellem to personer, der repræsenterer hver sit parti.
Europæerne har tit svært ved at se forskellen mellem de to præsidentkandidater. Derudover bliver den amerikanske valgform kritiseret for ikke at være særlig demokratisk, da man ikke tager hensyn til mindretal. Som bekendt tager vinderen alt.
Dette system har været medvirkende til, at i USA man har to større partier. Nu er de to partier ikke helt ens eller homogene.
Det demokratiske parti spænder over alt fra kommunister til bløde konservative. De amerikanske partier er faktisk fløje eller i dansk terminologi: valgforbund.
Som nævnt før skyldes det til dels valgsystemet i USA. Men det er også nemmere for vælgerne at vælge mellem to ting, end at vælge mellem 10 forskellige, der siger det samme.

TILBAGE til Danmark og valget.
Den mest spændende periode ved dette valg var de første fire dage, før CD valgte side. CD's valg afgjorde en del spørgsmål.
For det første forsvandt regeringens solide føring. Og for det andet fik vi 'det udanske valg', det såkaldte præsidentvalg.
Det udanske består i, at pludselig havde vi to fløje at vælge imellem og ikke mange forskellige partier. De to fløje blev repræsenteret ved hver deres hovedfigur, Nyrup og Ellemann, som præsidentkandidater.
Når de radikale kritiserer valgets udvikling, er det i høj grad deres egen skyld, for de valgte side, længe før valget blev udskrevet.
Hvis denne udvikling fortsætter, vil vi her i Danmark få den amerikanske model med to fløje. (Det er ikke ment som en kritik.)
Det punkt, er også blevet påpeget af nogle i de små midterpartier. Og det vil være dem, udviklingen vil gå ud over. Om denne udvikling kan stoppes, kan jeg ikke udtale mig om.
Men det bliver utroligt svært. For små enheder har tendens til at samle sig i alliancer. Dansk hidtidig politik har mindet om Europa i sidste århundrede: mange supermagter, mange alliancer og stor ustabilitet.
Dette valg har stabiliseret billedet.
Men der er nogle fælles træk ved de to fløje. Det vigtigste er, at begge fløje i større sager skal søge mod midten.
Det står fløjernes småpartier for.
CD søger mod venstre og de radikale mod højre. Det kan opfattes, som om at uanset hvilken fløj, der vinder valget, bliver den førte politik den samme.
Og her er vi tilbage til, hvor vi startede: Hvem er bedst til at føre den politik, alle er enige om skal føres.
Det virker ikke særlig sagligt på mig, men naturligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her