Læsetid: 2 min.

Læserdabat

20. marts 1998

Kosovo

16. Marts - Kosovo-albanerne er omgærdet med en bølge af sympati i Vesten.
Ikke nok med det. De modtager finansiel støtte, våben og militær støtte, og de trænes i militærlejre i Tyskland. Derudover udfører
eksilkosovo-albanere et effektivt lobbyarbejde i USA og Vesteuropa.
Forhistorien til konflikt-eskaleringen i Kosovo er jo det internationale samfunds flerårige sanktioner mod Serbien.
Sikre på det internationale samfunds støtte - fisker kosovo-albanerne nu i rørte vande - mobiliserer politisk naive studenter (hjælp os USA og NATO!) - afviser politisk dialog med Serbien - og kræver - i en tid hvor tendensen ellers går mod øget regionalisering - "selvstændighed" og "frihed" her og nu - uden dog at definere nærmere hvad de forstår med disse smukke begreber. Hvad vil de egentlig opnå ? En økonomisk og politisk selvstændighed fra omverden(ligesom Nordkorea?). Eller vil de underkastes Vesten og lokale ledere. Nok nærmere det sidste!
Når der er etniske grupper der er opposition til regeringer, der er defineret som socialistiske (Milosevic's regering i Serbien) er der åbenbart ingen grænser for vestlig støtte. Selv venstrefløjen bakker - i mangel på en socialistisk udenrigspolitik - det internationale samfund op i denne konflikt.
Modsat ETA, IRA eller zapatisterne i Mexiko. Ofrene fra sidstnævnte etniske gruppe er ikke - ligesom kosovo-albanerne på forsiderne i de amerikanske og europæiske aviser, når den mexikanske regering - som jo er integreret i NAFTA og i øvrigt plejer militært samarbejde med den amerikanske regering (mod hvem?) - har udført en veloverstået massakre på zapatisterne.
Hvor er de europæiske menneskerettighedsregeringer henne. Eller tør de vanen tro ikke at tale USA imod?

Per Dörup Jensen
Stipendiegränd 10 c -005
907 35 Umeå, Sverige.

En god mand, der bør støttes

17. Marts - I dagens avis under samfund og livsform har I en omtale med titlen Arbejdsløs betalte for at sige nej til sprøjtegifte.
Hvor er det pragtfuldt, at der er mennesker til som omtalte Achton Bech. Han har mistet mulighed for et job ved at sige nej til at bruge sprøjtegifte med den baggrund, at de, som vi alle efterhånden ved, trænger ned i grundvandet.
Han får ydermere en uges karantæne i sin A-kasse.
Jeg vil gerne lægge op til en indsamling i første omgang for at dække den uges karantæne han har fået og kommer der flere penge ind, kan de være med til at Achton Bech fører sin kamp videre til glæde for os alle.
Jeg stiller gerne min girokonto til rådighed og lægger kr. 500,- i til Achton Bech.

Bjørn Ramnæs
Langebjergvej 524
3050 Humlebæk

Rettelse

19. MARTS - Jeg værdsætter meget, at I som led i fornyelsen af opinionssiden er gået over til at erstatte portrættet af kommentatoren, med billedet af en yngre person.
Bliv endelig ved med det.

Inge Røpke
Solnavej 46
2860 Søborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu