Læsetid: 4 min.

Læserdebat

Debat
23. marts 1998

Til TaleDanmark

17. MARTS
Talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke,
talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke,
talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke,
talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke,
talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke,
talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke, talepakke.

Peer Bentzen
Amicisvej 2, stuen til højre
1852 Frb. C

Splatter og sex som krydderi

19. MARTS - Det var dog en besynderlig mavesur betragtning Morten Piil lægger for Informations dag i sine funderinger over Filmhusets beat-program. Her prises gyldne klassiske dyder hos James Dean og Nicholas Ray.
Der er meget i Filmhuset, der er til at græde snot over, men med netop denne serie har Filmhuset placeret sig i intet mindre end verdensklasse. Selv gamle, garvede filmfanatikere må simpelthen ind og spærre øjnene op og at både filmstuderende, akademielever, litteraturstuderende svigter serien, kan kun komme til at svie dem selv. De burde have været motiverede via netop Information. Det er her og nu det gælder. Det er en enestående serie. Det er blot beklageligt at den afvikles så koncentreret over en så kort periode (marts).
Men Piil skal nok snart få sin vilje. Med den konjunkturlogring Filmhusets direktion lægger for dagen, skal vi nok atter få vores Bergman, Hitchcock og diverse auteur-serier tilbage. Sådan som vi kendte dem fra det ret så magelige gamle Filmmuseum - nu blot krydret med lidt splatter og sex for at tækkes ungdommen.

Carl Nørrested
Dalmosevej 10
2400 København NV

Bil paradoksets løsning?

19. MARTS - Anne-Grethe Foss skriver i Information den 17. marts om bilerne. De forurener og er skyld i mange trafikulykker, siger hun, og det er jo nok rigtigt.
Men de er alligevel så praktiske (?), hvilken påstand hun belyser ved at nævne eksempler som indkøb, børn der skal hentes og bringes diverse steder og firmaer, der køber service ude i byen.
Grunden til at børn køres i bil til skoler og institutioner er blandt andet, at der er så mange biler omkring disse steder, at man ikke tør lade børnene gå eller cykle selv. Grunden til at vi køber ind med bil er blandt andet at nærbutikkerne er forsvundet, hjulpet hertil af bilerne. Grunden til at firmaer køber service fanden i vold er blandt andet, at bilerne har undergravet et finmasket servicenet.
Bilerne skal altså løse de problemer, som de selv har været med til at skabe, og det er ifølge Anne-Grethe Foss vældig praktisk. For at få lidt hold på disse køretøjer skal vi, jeg citerer "bruge bilen med omtanke" og "appellere til følelserne". Så er den vel i orden.
Nej, for resten, vi skal også huske at placere arbejdspladserne i nærheden af stationerne. Og man skal også have boligerne ind i byerne, ind til stationerne. Nu er der jo sjældent brakmarker omkring stationerne, så vi skal lige have bygget Danmark noget om.
Bilerne har sprængt byerne villakvarterer (Palladio roterer i sin grav). De skrækkelige indkøbscentre og motorveje er bygget. Inden vi bygger det hele om må vi lige overveje, om bilerne er en af 1900-tallets helt store fejltagelser. Ellers bliver det vist svært at få gang i ombygningen.

Hans Friis Mathiasen
Ved Stampedammen 1
2970 Hørsholm

Historien om Axmark

20. MARTS - Under overskriften "Jensen, Hansen og Nielsen" fortæller Flemming Kyed (Kristiansen) på Informations bagside den 19. marts om den opsigtsvækkende historie dagen før på Wall Street Journal Europe's forside: "All Hans on Deck: Why Flemming Larsen became Mr. Axmark".
I den forbindelse betegner han Axmark som et "købenavn".
Ja-jo, det plejer man jo at kalde et navn, man ikke er født til eller med, så derfor er der måske ikke den store grund til at brokke sig. Men da brokkeriet nu engang er gået hen og er blevet - som det hedder på moderne dansk - en integreret del af min personlighed, så vil jeg nu alligevel give mit besyv med.
Historien om Axmark er følgende: Jeg sad for 10 år siden som presseråd oppe i Stockholm, da rygtet gik ude på familiens - kone og tre døtre - ø, at ægteparret ikke var gift med hinanden, fordi manden hed Larsen og konen Rasmussen. Og det blev min kone for meget, så hun dekreterede, at nu skulle vi have et fælles - læs: nyt - navn.
Jeg sov uroligt om natten. "Nyt navn ... nyt navn," kværnede det i mit hoved. Men klokken fem var jeg oppe og satte mig med papir og pen.
Og så gik det meget let som en matematikopgave. Det nye navn skulle begynde med A, alfabetets første bogstav, gange, dvs. x, med noget andet, som måtte være mark, så sandt som vi repræsenterede Danmark, altså Axmark.
Navnet er altså ikke købt, men selvkonstrueret - og det var endda gratis at få det
anerkendt i Justitsministeriet på det tidspunkt.

Flemming Axmark
Ved Diget 1 st.tv.
2770 Kastrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Historien om Axmark

Kommentar: Januar 2008, ærgerlig over, at det blev 10 år for sent.

Dette blev ikke konen - mig - for meget. Tværtimod, jeg lagde nakken tilbage og skoggerlo. Hvad andre synes om, om man er gift eller ej, var og er fuldstændig uinteressant.
Jeg sagde, at jeg IKKE ville skifte navn fra Rasmussen til Larsen. Så sagde han, at han ville have et navn, så han kunne blive kendt.

Inga Axmark
Vintergækvej 2
2770 Kastrup