Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

Debat
19. marts 1998

Gult kort til Lægeforeningen
15. MARTS - I svar til justitsministeriet om Lægeforeningens syn på Det Etiske Råds udtalelse om sene provokerede aborter, tillader Lægeforeningen sig, at udtrykke misbilligelse af, at medlemmer af Det Etiske Råd tillader sig, ikke at acceptere den fri abort, som en generel ret for alle kvinderne.
Lægeforeningens svar til justitsministeriet er trykt i Ugeskrift for læger af 16. februar 98 side 1212:
"Lægeforeningen lægger stor vægt på, at kvindens frie adgang til afbrydelse af svangerskabet før udgangen af 12. graviditetsuge ikke anfægtes, og at debatten omkring sene provokerede aborter ikke bruges til at så tvivl om denne ret. Lægeforeningen finder det derfor betænkeligt, at Det Etiske Råd flere gange i oplægget giver udtryk for, at en del af Rådet ikke accepterer abort som sådan. Sådanne udtalelser skaber tvivl om Rådets vilje til at se åbent og fordomsfrit på de provokerede aborter".
Det har ofte været befolkningen der tillagde lægerne en moralsk autoritet som de naturligvis ikke har, men her forsøger Lægeforeningen minsandten at kritisere, at medlemmerne af Det Etiske Råd har andre moralske opfattelser end foreningen.
Hvad i alverden skulle vi have et Etisk Råd til, hvis vi kunne lade os nøje med Lægeforeningens opfattelse af hvad befolkningen bør mene?
Det er i øvrigt utroligt at lægerne finder sig i, at deres fagforening og faglige forening tillader sig at mene noget om moralske spørgsmål, på de danske lægers vegne!
Når Lægeforeningen misbruger deres høringsret som faglig organisation, til at afleverer en sådan hovmodig svada, om ting de ikke har faglig kompetence til, bør det i det mindste bedømmes til et "gult kort" med en advarsel om, at to "gule kort" betyder "udvisning"!

Ole Schnell
Nørkærsvej 13
9280 Storvorde

Prins is not amused
16. MARTS - Hvor var det en skam, vi ikke havde Henning Prins som studievært i DRIV på valgaftenen.
Så var vi sluppet for alt, hvad der bare ligner smil, vi var blevet fri for, at han og hans medvært havde set på hinanden, talt sammen og ladet sig rive med af aftenens spænding, styrtdyk og ditto hop samt almindelige eufori.
Foran skærmen hoppede vi ganske vist i sæderne og boblede over af dette dramatiske spar-to til en almindelig kedelig forudsigelig valgaften. Imens delte Henning Olsson ud af sit grundige kendskab til politikere og politik før og nu, og Morten Løkkegaard formidlede diverse kontakter med sin
lydhørhed, baggrundsviden og professionelle ekspertise. Men beklageligvis så de af og til på hinanden, når de talte sammen, og lod sig indimellem også smitte af spændingens eufori med hop i stolen og boblen, mens ustyrlige grænsemarginaler jog frem og tilbage over "lagkagens" efterhånden godt slidte midterakse. Den minderige 2. juni 1992 med efterfølgende fodboldsejr meldte sig i erindringen - da kunne folk heller ikke beherske sig.
Den slags kan vi naturligvis ikke have. Næ, må vi be' om Henning Prins og en medstudievært af samme kaliber, et par gode knirkende robotter kørende parallelt i hver sit spor med et lille mavesurt output i ny og næ. Bare han nu husker at spise natron og magnesia op til den 28. maj.

Daphne Schjøtt
Sct. Mogensgade 52 A
8800 Viborg

Undtagelse fra EU-borgerskabet?
16. MAR. - På Edinburgh-mødet 12. december 1992 fik Danmark en undtagelse fra unionsborgerskabet, idet der i afsnit A står: "Unionsborgerskabet træder på ingen måde i stedet for nationalt Statsborgerskab".
Meningsmålinger igennem årene har vist, at et stort flertal i den danske befolkning ønsker at bevare denne undtagelse.
I Amsterdamtraktaten står der under "Unionsborgerskab" artikel 17 stk. 1: "Der indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette".Så er der nogle, som siger, at vi har jo undtagelsen fra dette unionsborgerskab og så kan vi ellers være tilfredse med det.
Men hver gang, der indenfor EU tages beslutninger, der vedrører borgerne, så er der jo tale om unionsborgerskab.
Når EU laver regler om vandrende arbejdstagere, er det en del af unionsborgerskabet. Når EU giver tilladelse til flere tilsætningsstoffer i babymad, er der tale om unionsborgerskabet. Når EU beslutter, at arbejdsgiveren må se din sygejournal, er det en del af unionsborgerskabet, osv.
Mange af lovene i Folketinget,der bygger på Direktiver fra EU, bliver også en del af unionsborgerskabet. Igennem EF-domstolens fortolkning af borgerlige sager, sniger unionsborgerskabet sig, på trods af dansk Undtagelse ind i dansk lovgivning.
Det danske statsborgerskab bliver udhulet, samtidig med at unionsborgerskabets magt vokser.
Med Amsterdamtraktaten får unionsborgerskabet mere indflydelse på det sociale område, menneskerettigheder, personregistrering, politiets arbejde, forbrugerbeskyttelse o.s.v., områder der alle udvider unionsborgerskabet.
Den danske undtagelse fra unionsborgerskabet, som Danskerne ønsker bibeholdt, er ikke det stykke papir værd, som den blev skrevet på i Edinburgh.
Dansker, lad dig ikke narre en gang til, gå derfor hen og stem nej den 28. maj.

F. Mathiesen
Lunden 16, Bullerup
5320 Agedrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her