Læsetid: 3 min.

Miljø og vækst følges ad

Debat
28. marts 1998

Ved optagelsen af Portugal og Spanien blev miljøspørgs-målene næsten ignoreret. Det har vi senere betalt for gennem struktur-fondene. Den fejl må vi ikke gentage

EU
Knapt ti år efter murens fald og omvæltningerne i Øst- og Centraleuropa tager vi nu hul på et nyt kapitel i Europas historie med udvidelsesprocessen med de ti Central- og østeuropæiske lande og Cypern. Det er en historisk dag for EU og for befolkningerne i Central- og Østeuropa.
Seks af landene (Cypern, Estland, Polen, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) er allerede klar til at indlede egentlige optagelsesforhandlinger og de starter nu. Men døren er åben for alle, og de andre fem lande kan komme med i forhandlingsprocessen, når de er klar.

Litauen
I begyndelsen af marts var jeg på besøg i Litauen. Besøget styrkede min opfattelse af, at flere lande gør hvad de kan for at blive klar til at indlede forhandlinger. Regeringen arbejder seriøst og målrettet for at opfylde betingelserne. Litauen er kommet meget langt på miljøområdet og har bl.a. udarbejdet en meget ambitiøs plan for gennemførelsen af EU-lovgivningen. Desværre var der stadig usikkerhed om atomkraftanlægget Ignalina, der er samme type som Tjernobyl. Det bør lukke, når brændstoffet skal fornyes.
Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at støtte landenes tilpasning på miljøområdet, som kommer til at spille en afgørende rolle i hele udvidelsesprocessen. De samlede udgifter til en harmonisering af miljølovgivningen i de ti Central- og Østeuropæiske kandidatlande vil være næsten 1.000 mia. kr. Miljøområdet bliver dermed et af de dyreste områder i forbindelse med udvidelsen - hvis ikke det dyreste.
Omkostningerne hænger naturligvis sammen med de store miljøproblemer mange kandidatlande har. Det drejer sig især om mangelfulde eller teknologisk forældede produktionsanlæg og anlæg i den offentlige forsyningssektor: Vandforsyning, spildevand, energiforsyning og affaldsbehandling. Det er tunge og dyre anlæg, men de har afgørende betydning for forureningsniveauet i jorden, luften og vandet.

Grænseoverskridende
Miljøinvesteringer i Øst- og Centraleuropa giver ikke bare mere miljø for pengene end i Vesteuropa, men vil også bidrage væsentligt til at forbedre miljøet i Vesteuropa. Det gælder især for grænseoverskridende forurening af luft og vand.
Det er nu ikke kun miljøproblemer, der præger kandidatlandene. De vil også bidrage med væsentlige miljøressourcer, der kommer hele Europa til gode. På trods af massiv forurening har mange af landene vidtstrakte skov-arealer, uspolerede naturområder, naturparker og reservater af enestående betydning som levesteder for vilde planter, dyr fugle og andre dyrearter. Områder som med rette kaldes for 'Europas grønne lunger'. De skal selvfølgelig bevares.
Som miljøkommissær har jeg arbejdet på at prioritere miljøhensynene i forbindelse med udvidelsen, bl.a. gennem en intensivering af dialogen med kandidatlandene. Vi afholder årlige, uformelle møder med miljøministrene, hvor problemerne diskuteres i en afslappet atmosfære.
Jeg har fremhævet, at miljøhensynene skal tages alvorligt. Det er ikke nok, at gennemføre EU's regler på papiret. Det skal også gøres i praksis. Budskabet er klart forstået og landene er i gang hermed.
Omstillingsprocessen på miljøområdet bliver altså kostbar. Derfor har Kommissionen besluttet, at en stor andel af den nye bistand til kandidatlandene skal anvendes til investeringer på miljøområdet.
EU's miljøpolitik i de næste 25-30 år vil nemlig i høj grad afhænge af, hvordan vi håndterer udvidelsesprocessen. Ved optagelsen af Portugal og Spanien blev miljøspørgsmålene næsten ignoreret. Det har vi senere været med til at betale gennem strukturfondene. Den fejl må vi ikke gentage ved de kommende forhandlinger. Gør vi det bliver regningen mange gange større. Og hvis vi ikke insisterer på, at miljøkravene skal tages alvorligt nu, går vi glip af en kæmpechance for at forbedre miljøet i hele Europa.
Udsigten til medlemskab udgør et enestående incitament til at fremskynde tilpasningen til EU. Kandidatlandene undergår i disse år en dramatisk reformproces på alle områder. I denne proces må der ikke kun kortsigtet fokuseres på øget effektivitet og rentabilitet. Miljøhensyn skal inddrages fra starten og ikke udskydes på ubestemt fremtid.
Vi skal stå fast på, at miljø og vækst følges ad. Ellers kan vi om fem-ti år stå over for et udvidet EU med et enormt miljøefterslæb, som det vil være dyrt og tage lang tid at indhente.
Det er nu udvidelsesprocessen går i gang. Det er nu vi skal vise solidaritet med befolkningerne i kandidatlandene og stå fast på miljøkravene - og økonomisk støtte gennemførelsen heraf så hurtigt som muligt. Det er nu vi kan hjælpe kandidatlandene til at gøre det miljømæssigt rigtige og økonomisk fornuftige på længere sigt og derved gavne miljøstandarden i hele Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her