Læsetid: 4 min.

Når Fanden anmelder Bibelen

25. marts 1998

Informations anmeldelse af min bog er et godt eksempel på, hvad vrede og tro i forening gør ved opfattelsesevnen og tankegangen

RELIGION
Det religiøse instinkt må tidligere have haft stor betydning for menneskeartens overlevelse.
Ellers kunne det efter så mange årtusinder umuligt have bevaret sin enorme gennemslagskraft. Teleologisk set har funktionen antagelig bl.a. været at styrke gruppefællesskabet og den sociale orden og at maksimere de enkelte medlemmers offervilje på gruppens vegne.
Er det da ikke fint? Næ, ikke længere. For religiøs 'tro' har bivirkninger, der er uønskede i vor tid: Den gør de troende bedrevidende, enøjede og intolerante, øger utilbøjeligheden til samarbejde med anderledes tænkende, dæmper nysgerrighed, indskrænker frihed, tvinger bestemte tankegange igennem og hæmmer dermed fantasi og udvikling.
Vi har for kort tid siden set et eksempel her i Information (27.2.), hvor Mikkel Wold anmeldte min bog 'Bibelen uden Gud'. Alle aviser synes at være faldet for den idé at lade en teolog eller en troende kristen anmelde bogen, hvilket umiddelbart lyder besnærende. Men i virkeligheden er det jo som at sætte Fanden til at anmelde Bibelen.
Guderne skal vide, at en del anmeldere har fået bogen galt i halsen og givet ondt af sig. Det var forudsigeligt, og jeg overlader det til læseren at gennemskue det.

I sandhedens navn
Imidlertid har Informations anmeldelse været en af de hidtil mest fordomsfyldte, og da den samtidig giver et godt eksempel på, hvad vrede og tro i forening gør ved opfattelsesevnen og tankegangen, har jeg i sandhedens og sagens navn fundet det nødvendigt undtagelsesvis at tage til genmæle.
Anmelderen (MW) er utvivlsomt et velbegavet og velmenende menneske. Alligevel har religiøs forbitrelse og forargelse på forunderlig vis gjort ham både blind,
løgnagtig og fantasiløs. Hvilket fremgår af det følgende.
MW skriver om forfatteren "...Han anser kristendommen og alt, hvad den har afstedkommet, som et af de værste elementer i vores kultur, og både i forord og efterskrift koger han næsten over i sin iver efter at hævde, at Bibelen stort set ikke er andet end 'primitiv råhed, kynisme, magtkampe, plat og svinestreger'".
MW skriver videre "...i sin indædte harme begår han (forfatteren) så mange elementære fejl, at hans fremstilling kun bliver en karikatur af den kritik af den kristne kultur, som kunne have været så spændende. Hvor skal man begynde i påvisningen af de mange fejltagelser?"
Her venter læseren så eksempler. Men der kommer ingen.
"Man tror næsten ikke, det er muligt, men i bogen med titlen 'Bibelen uden Gud' er Det Ny Testamente ikke omtalt."
Det fremgår udtrykkeligt af titelbladet (både side 3 og 4), at bogen hedder 'Bibelen uden Gud. Det Gamle Testamente'. Jeg foregiver altså ikke noget.
At Det Nye Testamente er udeladt, skyldes i al sin enkelhed, at jeg finder det for kedeligt og uden nævneværdig skønlitterær værdi.
"Ved Lings ikke, at Jesus flere steder ophæver meget af det, der siges i Gamle Testamente..."
Vil Wold benægte, at hele Bibelen, inklusive Det Gamle Testamente, (der rent fysisk fylder mere end tre fjerdedele) i alle kristendommens afskygninger altid har udgjort og fortsat udgør et grundelement; at Det Gamle Testamente ikke bare indgår i billedsprog, salmer og sange, men at tekster regelmæssigt oplæses under gudstjenester, også i den danske folkekirke?
Helt konkret er der visse mindre afsnit i Det Gamle Testamente, som den protestantiske kirke ikke anerkender, nemlig de såkaldte 'apokryfe skrifter'. De accepteres der-imod af katolikkerne.
At Det Gamle Testamente viser frem mod Det Ny Testamente og i teologisk sammenhæng slet ikke lader sig fortolke uden er teologisk fiksfakseri.
Alene af historiske grunde må det da være sådan, at Det Nye Testamente bygger på Det Gamle. Sådan er jeg også overbevist om, at langt de fleste ikke-teologer, altså almindelige kristne, opfatter det. Og vor kultur er i høj grad gennemsyret af gammeltestamentelige tankegange. Hvad med f.eks. de ti bud? Og skabelsen?

Teologiske korthuse
Formålet med bogen var bl.a. at rokke ved kristendommens grundlag, idet jeg forestillede mig, at læseren havde så megen fantasi, at han selv ville fortsætte tankegangen ind i Det Nye Testamente. Og at de teologiske korthuse ville falde sammen. Hvad de under alle omstændigheder må gøre før eller siden.
"Havde man så fået en kirkehistorisk gennemgang af de rædsler og dumheder, som også kirken gennem sin historie kunne lægge navn til,
havde arbejdet måske kunnet afføde respekt og interesse..."
Ak. Den slags er skrevet så tit uden at vi rigtig er kommet videre.
Nu må det være tid at tage fat på selve kristendommens grundlag, Bibelen. Og det kunne se ud som om nogle læseres mangel på fantasi kan gøre det nødvendigt at bearbejde også Det Nye Testamente.
Men Gud hvor bliver det kedeligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu