Læsetid: 4 min.

Når medierne går i krig

18. marts 1998

Nåmen det vi kom fra, var opvarm-ningen til en rask lille amerikansk krig med dansk heppekor på sidelinien!

Neutralisering
UNDERLIGT som verden pludselig forsvandt fra Danmarkskortet. I samme øjeblik statsmand Nyrup fløj ind fra Sydafrika og fløjtede valg-kampen op, blev skodderne smækket til for verden udenom. Uffemanden snurrede rundt om tolden i Paris, Mimi Jakobsen sparkede dromedaren tilbage fra Sahara, og Majestæten måtte lade sambaskoene og det majestætiske corpus blive hjemme fra Copacabana.
Nu blev alting sat på sort-hvide formler i tidens stakåndede dialekt: det blev udlændinge eller indlændinge, øf-grise eller øv-grise, buh eller bæh, Uffe eller Nyrup.
Det politiske valg blev til en hingstekåring på Christiansborg ridebane. Medierne hoppede med, Gallup gik grassat, og prognosemagerne styrtdykkede over vælgerne som mågerne hos Hitchcock.
Til sidst var det reelt kun fem-seks små cifre i sidste rubrik på skattebilletten, der delte nationen: Centrum-Demokraternes skamredne kæphest - parcelhyttens lejeværdi.
Skovflåtens sidste stik.

NÅ, NU VISTE det sig, at Uffemandens sejrs-whisky kom på forsiden af Ekstra Bladet en postgang for tidligt. Vælgerne tog fusen på valgfuskerne. Gardinerne kan igen rulles op og blikket vandre ud over næsetippen, der sidst havde retning mod det danske Hercules-fly, som skulle assistere amerikanerne i en renfærdig bandbullekrig mod Saddam Hussein og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Amerikanerne gider ikke høre mere bøvl, men kan trods deres milliardstore gæld til FN stadig få FN-diplomatiet til at lette. Med hånden på aftrækkeren kan USA gå ind i det internationale spil med sine egne regler og slippe fra det uden at betale regningen. Når USA drages mod krig, er der grund til at være på vagt, hvilket vi netop i disse dage kan mindes med smertelig erindring.

I DENNE UGE er det 30 år siden, 105 amerikanske soldater i Charlie-kompagniet under den 11. brigades Task Force Barker gik ind i en vietnamesisk landsby og udslettede alt liv - efterladende 504 døde og skændede kvinder, mænd, gamle og børn.
Landsbyen hed Tu Cung, men var på amerikanske kort plottet ind med lyserødt og blev derfor kaldt Pinkville eller My Lai 4.
CIA-rapporter beskrev fejlagtigt området som hjemsted for befrielsesfrontens eliteenhed Bataljon 48, og oberstløjtnant Frank Barker gav sine enheder ordre til at tilintetgøre landsbyen og "neutralisere" enhver fjende i området. Opildnet af kampgejl og blodtørst fór de amerikanske soldater frem med en brutalitet, som tåler sammenligning med de værste nazi-forbrydelser under Anden Verdenskrig.

MASSAKREN i Tu Cung blev først en sag, da helikopterskytten Ron Ridenhour tilfældigt hørte en kammerat fra 11. brigade fortælle om den. Ridenhour opsøgte andre kammerater fra Charlie-kompagniet, der bekræftede historien i al sin gru, og den 2. april 1969, et år efter massakren, sendte han en tre-siders beretning som anbefalet brev fra sit hjem i Arizona til 30 politikere og militærchefer i Washington, deriblandt præsident Nixon.
En diskret undersøgelse blev sat i værk, og løjtnant William Calley i al hemmelighed sigtet for at have myrdet 109 vietnamesere i "My Lai". Ridenhour forsøgte at få historien ud, men først da free lance reporteren Seymour Hersh kom på sporet, rullede lavinen. Det var november 1969.
I marts 1971 blev løjtnant Calley idømt livsvarigt tvangsarbejde for overlagt mord på 22 landsbyboere i Tu Cung, men præsident Nixon omstødte dommen, og i 1974 blev William Calley benådet. Han bestyrer i dag sin svigerfars smykkeforretning i Columbus, Georgia. Ingen andre blev dømt for My Lai-massakren.

DE NAZISTISKE krigsforbrydere blev slæbt for retten i Nürnberg. Regimet i Iraq har siden giftgasangrebet på den kurdiske landsby Halabja for præcis 10 år siden konstant og med god grund været skydeskive for de internationale medier og samfund. Men der kom aldrig noget retsopgør efter amerikanernes krig i Vietnam.
Amerikanske politikere og officerer gjorde deres yderste for at lægge låg på historien og blev belønnet for at gøre det. USA's senere præsident Jimmy Carter organiserede som guvernør i Georgia en "Dag for Amerikas Kæmpende Mænd" med støtte til løjtnant Calley.
En ung menig artillerist, Tom Glen, anklagede i en rapport ved sin hjemsendelse fra Vietnam USA's Americal division for at krænke Geneve Konventionen ved at bruge drab på civile og tortur i Vietnam. Som svar skrev divisionens assisterende stabschef, major Colin Powell i et memorandum:
"Skønt der kan forekomme isolerede tilfælde af mishandling af civile og krigsfanger, afspejler det på ingen måde den almindelige holdning i divisionen. Som en direkte gendrivelse af denne skildring (Tom Glens, red.) fremstår det faktum, at der består et glimrende forhold mellem Americal divisionen og vietnameserne."
Det var dén Colin Powell, som var USA's øverste stabs-chef under Golfkrigen i 1991, da USA - belært af Vietnam-krigen - holdt anderledes kontrol med mediernes rapportering.

I MANGEL AF et troværdigt retligt efterspil er det en stor opmuntring at følge det arbejde, som to britiske journalister har udført for at komme til bunds i My Lai-massakren. Min gode ven og kollega Michael Bilton har sammen med Kevin Sim begået en fremragende tv-dokumentar "Fire Timer i My Lai" og en bog af samme navn.
Her oprulles massakren og dens baggrund i al sin påtrængende tragik, men også det drama og menneskelige mod, som drev nogle af soldaterne i Charlie-kompagniet til at vende sig mod kompagniets sadistiske bødler. En af dem, den højreorienterede og patriotiske pilot Hugh
Thompson, blev forleden dekoreret i Washington, fordi han tog parti for vietnameserne i My Lai og fløj sin helikopter ind i krydsilden for at redde de uskyldige ofre. Hugh Thompson var glemt, indtil Bilton og Sim fandt ham frem.
Takket være de britiske reportere kan vi nu få den ubelejlige indsigt, som hverken det officielle USA, dets hurtige medier eller Hollywood har villet give.

MORALEN ER, at de fleste medier mænger sig for meget og møver sig for lidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu