Kronik

Natur, Nation og Folk - hvor herligt

28. marts 1998

De kan gøre / hvad de vil / bare de ikke / gør det her.
Sådan tænker Dansk Folkepartis Søren Espersen øjensynligt om 'de fremmede' og internationalismen som Nationens værste fjender. Og hvad end det nøjagtigt består i, det nationale, så er det truet og skal forsvares med ånden fra de gode gamle dage

De fleste partier gør en dyd ud af at have en sammenhængende politik. Nogle partier kalder det en ideologi - andre forsværger ordet. Jeg tager som udgangspunkt, at en ideologi er en samling af forskellige elementer - holdninger og principper knyttet sammen med idéer om, hvordan verden ser ud.
Dansk Folkepartis pressechef Søren Espersen gør (i Informations Lørdagskronik den 21. marts 1998) en dyd af, at det at være national, er ikke at have en ideologi - det er at kæmpe for, "at der er en grænse (...), hvor inden for folket (...) kan leve folkets liv." Espersen forsøger på den måde at gøre nationen til den neutrale meningshorisont, hvor inden for ideologierne kan udspille sine kampe. Det er naturligt nok; det må være enhver ideologis mål at blive forståelsesramme for folks liv. Kan man få nationen til at fremstå som neutral og objektiv, har man som nationalist allerede vundet.
Tilsvarende må hele Espersens kronik ses som et bidrag til at styrke den kæde af fjendebilleder, der er med til at definere Dansk Folkepartis ideologiske ståsted. Det overnationale EU er noget skidt - de fremmede, der kommer ude fra den store verden, er et problem. Kan Espersen få de nazister - som alle er enige om, er onde - passet ind hér ved at gøre dem 'internationalistiske', vil hans projekt få bredere appel. Det er der ikke noget odiøst i - det er den måde, ideologisk kamp nu engang foregår på. Denne kronik kan med fuld ret ses som et forsøg på det samme med modsat fortegn...

Ideologier er historiske størrelser. Det giver ikke mening at tale om en socialisme eller en liberalisme. Elementer i den forestillingsverden, ideologien udgør, forgår naturligvis, efterhånden som ideologiens omverden forandres. Adam Smiths liberalisme ville - ligesom Karl Marx' kommunisme - blive buh'et ud ved præ-sentationen, hvis den blev lanceret i 1998. Af og til oplever man at selve ideologiens omdrejningspunkt bliver skiftet ud - kun navnet overlever.
Den nationalisme, Dansk Folkeparti har præsenteret i den forgangne valgkamp er naturligvis ikke den samme ideologi som nazisterne præsenterede i 30'erne. Det ville være halsløs gerning - Jonni i Greve forsøger, men hans gennemslagskraft har mildest talt været behersket.

Alligevel har den klassiske nazisme en række elementer til fælles med den danske nationalisme anno 1998. Jeg skal pege på et par stykker. Hvis jeg tilskriver DF synspunkter, der ikke står i det officielle partiprogram, må man have mig undskyldt - inspirationen stammer udelukkende fra synspunkter fremført af partiets kandidater ved offentlige vælgermøder.
For det første har Hitler og Pia det til fælles, at de taler til folk, der er ved at få fødderne revet væk under sig. I et Tyskland, hvor arbejdsløsheden eksploderede tilbød nazisterne orden. I et Danmark, hvor moderniteten har
speedet forandringstakten op, tilbyder Dansk Folkeparti at genskabe et Morten Korchsk glansbillede af Danmark før verden gik af lave. Til den del har begge de to ideologier medbragt konservative elementer - bla. af gammeldaws børneopdragelse (i skolen og i hjemmet) og hårdere straffe.
Et andet fælles element er at staten har en helt central rolle. Det er den, der er ansvarlig for at folk får et ordentligt liv. I andre ideologier, der kaldes højreorienterede, tilfalder den rolle det civile samfund - hos kommunitaristerne - eller markedet - både hos Anders Fogh og hos the Behnke Brothers. Men trods alt er der langt fra pianisternes betoning af offentlige velfærdsgoder til nazisternes korporative ideal.
En tredie - måske lidt mere overraskende - berøringsflade er bekendelsen til det naturlige. For nazisterne var der en sammenhæng mellem den rene ariske race og dyrkelsen af den uforstyrrede natur. En parallel kan findes hos Dansk Folkeparti, hvor tilslutningen til pesticidforbud og dyrevelfærd finder en kobling til angsten for de fremmede i modstanden mod rituelle slagtningsmetoder.

Og til sidst, det vigtigste: Selve krumtappen i verdensbilledet er det samme. Nationen, Folket. Det fortjener en nærmere forklaring. For nationen gælder det - som for alle andre fællesskaber - at medaljen har to sider. Er man indenfor, er fællesskabet varmt og trygt - fællesskabet beskytter mod det fremmede og det ukendte. Men fællesskaber er kun fællesskaber i og med, at der er nogen, der ikke er med i fællesskabet. For dem udenfor er billedet af fællesskabet knapt så lyst.
Det nationale fællesskab udmærker sig for det første ved at være forestillet. Det er et fællesskab, der væsentligst eksisterer, fordi medlemmerne forestiller sig, at det eksisterer. Hertil kommer en række mere objektive kriterier som fælles sprog eller fælles historie - men dem kan der dispenseres fra; det springende punkt er, om nationens medlemmer selv føler, at de er en del af nationen.
Ydermere har nationen i dette århundrede været det suverænt stærkeste fællesskab, når det gælder om at definere menneskers identitet. Som bekendt vrimler vores nyere historie med folk, der har slået ihjel for deres nation.

Nazisternes nationsbegreb var bundet til racen. Sådan hænger det ikke sammen i Dansk Folkepartis partiprogram. Og hvis der er en folketingskandidat ude på landet, der ikke har forstået det - og stadig mener, at der er nogen slags mennesker, der bygget til at leve under bestemte himmelstrøg - så bliver han ekskluderet. Og det er jo godt nok. Men når Dansk Folkeparti skal definere, hvad det så er for en danskhed - hvad det er for en nation - der skal forsvares, glider det hele ud i de positive tillægsords sand.
Hvad end det nøjagtigt består i, det nationale, så er det truet og det skal forsvares. Hitlers bedste forsvar var et angreb - Lebensraum var forudsætningen for den tyske nations overlevelse. Den danske nation skal ikke bruge mere plads end vi har. Men vi skal forsvare det land, der er vores mod indtrængende fra andre lande.
Den tyske nation var truet af den kosmopolitiske jøde, der kontrollerede den tyske økonomi. Danske pensionister sættes bag i ventelisten af muslimer.

Den racistiske nazisme anså de ikke-ariske racer for mindreværdige - og opererede med to alternativer: Udryddelse eller underkastelse. Den stuerene danskhed er mere diskret - men for en række enkeltindivider kan virkningen være den samme. De to alternativer lyder i deres nyformulering henholdsvis:
*Det bedste ville være, hvis du som ikke-dansker slet ikke var her - også selvom det betyder, at du ryger hjem til tortur og dødsstraf. (Her vil folkepartisten typisk forsvare sig med, at rigtige flygtninge skam skal have lov til at være her - det er alle bekvemmelighedsflygtningene, der skal ud. At 50 pct. af alle asylansøgninger afvises, anfægter ikke.)
*Skal du absolut være her, må du underkaste dig vores normer og skikke 100 pct. - du skal lade dig assimilere. (Medmindre den aktuelle folkepartist mener, at flygtningen slet ikke skal integreres men opbevares i lejre. Den variant forbigår vi i tavshed, hér hvor vores reference er nazismen.)

Bevares, der er vigtige forskelle - både kvalitative og kvantitative - mellem 30'ernes nazisme og 90'ernes nationalisme. For nazisterne var ikke-arierne ikke mennesker - og de kunne derfor udrydes. Ja, de burde faktisk udryddes. Danskerne betragter såmænd ikke mennesker med en anden kulturel baggrund som mindreværdige - de er bare ikke vores problem. Eller rettere; de skal i hvert fald ikke komme her og blive vores problem - for det er vigtigere for os, at tage os selv og hinanden. De kan gøre / hvad de vil / bare de ikke / gør det her. Vi har ikke noget ansvar for dem som mennesker, for de er ikke ligesom os danskere. Spørgsmålet er, om der er så langt mellem de to menneskesyn, når det kommer til stykket.
Dansk Folkepartis pressechef Søren Espersen mener, at nationalisme er det bedste værn mod nazisme. Det svarer til anbefalingen "Få dig en glubsk svinehund - den holder ulven væk."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu