Kronik

Efter et nej

Debat
9. marts 1998

Vi må gøre os klart hvad det indebærer, hvis vi til maj forkaster Amsterdam-traktaten

RET BESET
Der er snart tradition her i landet for, at man skal stikke hovedet i busken og ikke se tingene i øjnene. Et i brede politiske kredse udbredt motto synes at være: Let us avoid hard choices!
Sådan er det også med den kommende folkeafstemning om dansk tilslutning til Amsterdam-traktaten. Hvis nogen så meget som vover at antyde, at et nej kan få andre konsekvenser end de positive, som f.eks. SF lægger op, men måske kunne føre til ophør af dansk medlemskab af EU, så bliver de slået i hovedet med påstande om, at vedkommende er ude på at drive skrækkampagne.
Det ville imidlertid være ganske uansvarligt ikke at se på de forskellige scenarier, der kan tænkes ved et nyt dansk nej. Dansk medlemskab af EU er en så alvorlig sag - på godt og ondt - at man ikke blot bør kunne slippe afsted med at udsætte det for en gang russisk roulette i stil med det, visse politikere såvel som ansvarsfri - for ikke ligefrem at sige: ansvarsløse - folketribuner lægger op til ved at anbefale et nej den 28. maj, uanset at traktaten imødekommer en lang række danske ønsker om forbedring af EU.

En af de ting, der er galt, er, at folkeafstemningen formelt set ikke drejer sig om dansk medlemskab eller ikke-medlemskab af EU, men at afstemningens resultat ikke desto mindre uvægerligt vil blive præget af, at mange vælgere ønsker at gøre den til et ja eller nej til EU.
Den kendsgerning, at et nej kan føre til dansk udtræden af EU, bevirker nemlig, at en del vælgere vil stemme nej, selvom de måske godt kan se, at vedtagelse af Amsterdam-traktaten i øvrigt ville være en fordel for Danmarks muligheder som medlem af EU.
Det er trist for stabiliteten i dansk politik og Danmarks forhold til omverdenen, at vi har indrettet os sådan.
Dansk medlemskab af EU blev i sin tid besluttet ved en folkeafstemning, og en eventuel dansk udtræden af EU bør kun afgøres ved en folkeafstemning, der har det spørgsmål som officielt tema.
Men eftersom den kommende folkeafstemning altså vil blive præget af 'ja/nej til dansk medlemskab af EU'-temaet og ikke blot af det saglige indhold af Amsterdam-traktaten, så vil jeg i det følgende fremlægge de scenarier, jeg mener kan komme på tale efter et eventuelt nej den 28. maj.
Så kan i det mindste ingen læser af Information, der ønsker fortsat dansk medlemskab af EU, sige ikke at være blevet informeret om et nejs mulige konsekvenser for dansk medlemskab af EU.

Teknisk set kan der ved et dansk nej til den seneste traktatændring (Amsterdam-traktaten) tænkes flere mulige scenarier:
*Traktatændringen opgives, da det ifølge Unionstraktaten forudsætter alle medlemslandenes tilslutning at ændre unionstraktaten.
Dette er ikke en sandsynlig udgang på sagen. Opgivelse ville betyde forsinkelse af udvidelsen af EU og en krise for hele EU. Et dansk nej ville i øvrigt under alle forhold skabe en politisk krise både i EU og herhjemme. Amsterdam-traktaten er ikke ideel med hensyn til udvidelsen, da den ikke nåede de opstillede mål, hvad angår beslutningsmæssig effektivitet og stemmevægte. Men den er dog alligevel et skridt på vejen.
*De øvrige medlemslande kunne teoretisk set muligvis se bort fra ovennævnte forudsætning om alle landenes nødvendige tilslutning og gå videre på basis af Amsterdam-traktaten, hvis Danmark skulle modsætte sig, at traktaten sættes i kraft og i øvrigt ikke vil forlade EU til fordel for en stilling som Norges (EØS-aftale).
I en sådan situation kunne der blive tale om - trods dansk modstand - at oprette et helt nyt fællesskab uden dansk deltagelse, og som Danmark så kunne forhandle en ordning med, ligesom andre europæiske lande har det i forhold til EU. Det er dog politisk set en nærmest utænkelig situation, der også rent folkeretligt ville være problematisk. Men den kunne måske tænkes foreslået i hvert fald af nogle EU-lande.
*Amsterdam-traktaten genforhandles med hensyn til dens generelle indhold, men det er yderst svært at se, hvordan de øvrige EU-lande skulle kunne gå med til at give Danmark mere, end vi allerede har fået. Nogle lande kunne dog nok være fristet til at genoptage en forhandling for at nå de resultater, man opgav i Amsterdam, og som anses - af nogle i hvert fald - for at være en afgørende forudsætning for, at åbne for nye medlemslande, det vil sige: Effektivisering af beslutningsprocessen, hvor man i Amsterdam ikke nåede det, mange havde ønsket i retning af mere udstrakt adgang til flertalsafstemning, samt enighed om ændrede stemmevægte i ministerrådet m.v.
Der kan her også henvises til, at man fra belgisk, fransk og italiensk side (jf. deres erklæring tilknyttet Amsterdam-traktaten) ikke ønsker at acceptere nogen udvidelse i det hele taget, hvis der ikke først bliver fundet en ordning på de lige omtalte emner.
Det er under alle forhold meget tvivlsomt, om Danmark i en genforhandling - uanset om den også tog fat på spørgsmålene om effektivisering og stemmevægte og lignende - ville kunne opnå resultater inden for områder som bl.a. miljøet. Tværtimod kunne det endda risikeres, at eventuelle ændringer, hvad angår stemmevægte og flertalsafstemning, ville øge nej-sigernes antal ved en ny folkeafstemning.
*Nye forbehold vil være vanskelige at opnå. Danmark har allerede forbehold på forsvar, ØMU og asylpolitik med videre. Man kan ikke tage forbehold angående indre markedsreglerne. De er ét hele, der allerede af EF-retlige grunde ikke sådan kan deles op. Danmark kan f.eks. ikke få helt fri adgang - modsat de andre EU-lande - til at indføre de regler om krav til produkter på alle områder, som vi måtte finde for godt af miljømæssige grunde. Så ville det indre marked være sat ud af kraft for vort vedkommende, hvilket de andre lande selvfølgelig ud fra et gensidighedssynspunkt ikke vil kunne leve med.
Der må principielt være lighed mellem landene med hensyn til rettigheder og pligter. Et EU-land kan f.eks. heller ikke med rimelighed forvente, at statsstøtteforbuddet kun skal gælde de andre medlemslande. Også rent institutionelt vil en vidtgående adgang til - mere eller mindre - permanente undtagelser inden for selve EF-traktatens områder (indre marked og ØMU) skabe (måske nærmest uoverstigelige) komplikationer for EU- institutionernes funktion: Hvem skal kunne deltage i hvilke afstemninger og så videre?

Danmark kunne selvfølgelig formelt set også tage forbehold for resten af Søjle 2 (udenrigs- og sikkerhedspolitik minus forsvar, hvor vi allerede har et forbehold). Vi kunne samtidig også meddele, at vi heller ikke ville deltage i Amsterdam-traktatens ar-rangement i Søjle 3, som er ret intensivt, om end ikke supranationalt i formel forstand.
Vi kunne også meddele, at vi ville trække os ud af Schengen-samarbejdet.
Såfremt vi ville tage forbehold med hensyn til udenrigs - og sikkerhedspolitikken, ville vi nærme os Norges si-tuation i en sådan grad, at det ville være mere rimeligt at søge at få en placering som Norges, det vil sige en EØS-aftale om deltagelse i det indre marked, men uden fælles ydre toldmur. Hvis vi også ville forlade Schengen-samarbejdet, ville vi tilmed stå fjernere end Norge i forhold til EU-medlemslandene.
At indgå en aftale som Norges EØS-aftale ville være endnu mere nærliggende, hvis Danmark også ville forlade politi- og kriminalretssamarbejdet i Amsterdam-traktatens Søjle 3.
Det ville i tilfælde af et nyt dansk nej være nærliggende - for os selv såvel som for de andre EU-lande - at konkludere, at de danske vælgere reelt kun vil være med i det indre marked og måske lidt miljøpolitik, og så tilbyde eller søge om at indgå en aftale som den, Norge har med EU, samt - om overhovedet muligt - fortsat deltagels i den fælles landbrugs- og fiskeripolitik.
Men f.eks. deltagelse i landbrugspolitikken og/eller fri adgang til EU's marked på landbrugsområdet ville antagelig blive yderst svært at opnå, om end vi måske ville få lidt goodwill efter så mange års medlemskab af EU. Danmark kunne så imødese et betydeligt økonomisk tab på eksportens område, men vi ville jo nok overleve også det.
Efter en periode uden for EU kunne det så være, at nogle nej-siger-danskere ville besinde sig og ønske at komme ind i varmen hos EU igen!
Det er jo heller ikke ikke uvæsentligt, at en aftale som den, bl.a. Norge har med EU, ville indebære, at vi skulle følge EU's regler for det indre marked uden at have medbestemmelse ved vedtagelse eller ændring af dem, eller at en Norges-aftale ikke rummer en miljøgaranti.

*Peter L. Vesterdorf er lic. jur., kontorchef i Håndværsrådet og fast bidragsyder til Ret Beset.

APROPOS - To beslutningsformer om EU er uholdbart

Danmark er allerede i dag er det EU-land, der er længst fra EU's kerne - i den forstand, at vi har flest forbehold.
Det sætter os på forhånd i en særligt svær situation, hvis vi vil søge genforhandling af traktaten eller eventuelt nye forbehold.
Det er ikke uden interesse i denne sammenhæng, at et blad som The Economist for nylig en passant har bemærket, at det i det hele taget er tvivlsomt, om det er foreneligt med det indre marked på lidt længere sigt, at et EU-land står uden for den fælles mønt. Det er jeg enig i.
Kort sagt: Danmark er allerede ude i marginen af EU, så vi kan nok regne med, at Danmarks situation ved et nyt nej vil være ulig meget vanskeligere, end ved det første nej i 1992.
Det kan overvejes, om det er holdbart, hvis Danmark i de kommende år - hvis vi i øvrigt forbliver i EU i denne omgang - fortsat sætter EU-medlemskabet på spil, opretholder usikkerhed om vort fortsatte medlemskab og måske skaber krise for hele EU på grund af de danske folkeafstemninger.
Et alternativ kunne være en folkeafstemning i henhold til Grundlovens Pgf. 88, der 'en gang for alle' afgjorde diskussionen om dansk medlemskab af EU, og så i øvrigt overlod det til Folketinget og kun Folketinget - som man som hovedregel overlader det til det nationale parlament i andre EU-lande - at godkende fremtidige EU-traktatændringer, som måtte ligge inden for grænserne af den én gang til EU fra dansk side overladte kompetence, der så til gengæld kunne - og vel også burde være - være ganske vidtgående.
Derved ville man undgå den gældende, uheldige, splittelse, der indebærer, at vi har to parallelle politiske systemer:
Et nærmest udenomsparlamentarisk, der afgør vort overordnede forhold til EU med hvad deraf følger for Folketingets og regeringens optræden i EU-systemet.
Og et andet, Folketinget, der tager sig af resten.
Under alle forhold ville det være godt, om man i det mindste afstod fra at anvende folkeafstemning i tilfælde af en EU-traktat-ændring, som der ikke efter grundloven er behov for. Det vil der efter gængs juridisk udlægning af grundloven antagelig ikke være ved en kommende traktatændring, der alene ændrer stemmeregler og stemmevægte i Ministerrådet.
Det kan endda betvivles, om det er grundlovsmedholdeligt at anvende folkeafstemning, hvis der er det fornødne fem sjettedeles flertal i Folketinget som beskrevet i grundlovens Pgf. 20, eller hvis en EU-traktatændring slet ikke indebærer overladelse af yderligere suverænitet til EU.
Amsterdam-traktatens elementer af ny suverænitetsoverladelse til EU med virkning for Danmark er i øvrigt så beskedne, og i hvert fald til dels ligefrem tvivlsomme, at traktaten i sig selv burde accepteres af et fem sjettedeles flertal i Folketinget, så vi ikke behøvede at afholde folkeafstemning i anledning af den aktuelle traktatændring.
Det forhold, at Danmark - som det ser ud nu - i praksis altid og trods grundlovens klare ordning vil afholde folkeafstemning ved en ændring af EU's traktatgrundlag, stiller Danmark anderledes end andre EU-lande, og gør Danmark til en mindre velegnet forhandlingspartner og fair medlem af foreningen EU, fordi de andre lande meget let kan vente, at en dansk regering ikke kan levere varen, når EU-traktatændringer er færdigforhandlede, og efter en folkeafstemning vender tilbage med nye krav, og - hvis de ikke opfyldes - så blokerer ændringer i EU-samarbejdet.
Danmark har igennem årene trukket store veksler på de andre EU-landes tålmodighed.
Kan det mon blive ved sådan?

Peter L. Vesterdorf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her