Læsetid: 6 min.

Øststøtten er ikke kolonialistisk

24. marts 1998

Landbruget i Øst-europa har brug for, at den danske øst-støtte fortsætter

ØSTSTØTTEN
Regeringen har udarbejdet en god sammenfattende redegørelse for den danske øst-støtte. Redegørelsen er afleveret til Folketinget i januar i år. Den indeholder en oversigt over i alt 43 programmer og projekter gennemført af 17 ministerier og styrelser. Landbruget i Danmark har glæde af otte af de 43 programmer og projekter.
Redegørelsen har givet anledning til enkelte kommentarer. En række erhvervsorganisationer mener således, at de mange programmer gør støtten uoverskuelig, specielt for danske virksomheder. Denne holdning deles ikke af Landbrugsraadet.
Den danske øststøtte er ikke kolonialistisk. Danmark skal ikke efterlade sig monumenter eller store bygningsværker i Østeuropa. Sporene skal sætte sig hos de mennesker, der skal opbygge deres lande under demokratiets og markedsøkonomiens vilkår.
Langt fra alle ordninger er direkte interessante for virksomheder, hvilket er politisk korrekt og også ganske naturligt, da vinklen er, at støtten skal fremme reform- og demokratiseringsprocessen i Østeuropa. Herunder skal man styrke det økonomiske samarbejde og lægge vægt på, at dansk erhvervsliv inddrages.
Danmark har valgt en decentral model for øststøtten. De forskellige ordninger er placeret, hvor der er solid faglig forankring - for eksempel i Fødevareministeriet. Den decentrale administration giver en fleksibilitet, som der i allerhøjeste grad er behov for.

Behovene i Østeuropa.
Regeringens redegørelse fortæller, at samarbejdslandene undertiden lægger mindre vægt på socialvæsen, miljø og det civile samfund, end det gøres fra dansk side; ønsket om at fremme økonomisk vækst vejer tungt. Dette ønske er stort på landbrugsområdet, som siden omstillingen til demokrati og mar-
kedsøkonomi har været præget af faldende produktion, store strukturproblemer og manglende investeringer.
På landbrugsområdet har specielt de baltiske lande og Polen, men også Rusland, Ungarn og andre lande, store forventninger til samarbejdet med Danmark. Den tid er forlængst forbi, hvor færdigsyede 'danske løsninger' var grundlaget for projektsamarbejde. En samarbejdsstruktur er på vej, hvor partnerne prioriterer og stiller krav. De kommer ikke længere til Danmark for at høre om dansk landbrugs fortræffeligheder om korn, mælkeydelse og grises tilvækst.

Metoden er samarbejde
Det er resultaterne, der tæller, men det er metoden, der er interessant. Metoden i Danmark er samarbejde, og det er, hvad østeuropæerne vil lære. For en landmand i Estland betyder demokratiet og markedsøkonomien, at alle tvangsbånd er væk. Nødvendigheden af frivillige bånd er en vanskelig erkendelse. Det er også en helt ny oplevelse, at et organiseret erhverv kan tale med et ministerium, i stedet for at blive talt til. Man har brug for hinanden. Det er nyt for begge parter, det er ikke nemt, men det er frugtbart.
Hvordan skal Polens regering forberede sig på EU-medlemskabet og fastlægge deres krav til EU i udvidelsesforhandlingerne, hvis man ikke ved, hvad de enkelte veterinære regler eller markedsordninger betyder for erhvervet. Hvilke investeringer er nødvendige, hvilken konkurrencesituation vil man stå i i forhold til de nye EU-kolleger.
Den danske regering taler i øststøtte-redegørelsen om at styrke erhvervsudviklingen i Østeuropa og om at bidrage til en stabil politisk udvikling på demokratisk grundlag. Samarbejdet på landbrugsområdet kombinerer de to målsætninger.
Der er en tendens til, at man fokuserer på de institutionelle rammer, som udgøres af regering, ministerier og andre offentlige institutioner. Det, der kendetegner et demokratisk land som Danmark, er en institutionel balance mellem det offentlige og erhvervslivet eller arbejdsmarkedets parter.
Siden 1989 har der på landbrugsområdet været samarbejdsprojekter. "Hvad kan vi selv gøre i landbruget" var ikke det første udsagn. Det faldt mere naturligt at forlange eller forvente, at 'nogen' gjorde noget. Det gjorde de ikke. Først efter flere års samarbejde blev det til "hvad kan jeg gøre - sammen med kollegerne". Danmark har givet inspiration. Hvordan organiserer man sig. Hvad gør man selv. Hvad gør man sammen med myndighederne og hvordan.
Landbrugets samarbejdspartnere i Østeuropa formulerer nu egne projektønsker, prioriterer samarbejdet med Danmark, sikrer forankringen i deres eget land og får stadig fastere greb om deres egen organisering. Den danske model for samspil mellem erhverv og myndigheder har givet god inspiration.
Den danske regerings redegørelse fortæller, at den danske tilgang til problemerne ikke altid har taget højde for omfanget af de vanskeligheder, modtagerlandene står overfor.
Landbruget i Østeuropa er kun ved at øjne afslutningen på en lang nedgangsperiode i produktionen.
Dansk landbrug får nye kolleger og konkurrenter, og fra begge sider vil nye markedsmuligheder i det større fælles marked blive udnyttet. Mulighederne for Danmark er store. Der er vækst i Polen og de baltiske lande, en vækst som også landenes eget landbrug vil nyde godt af. Investeringerne vil vokse. Den danske indsats skal følges til dørs. At omlægge næsten al dansk øststøtte til miljøstøtte fra 1999 vil være som at køre væk fra en nysået mark i april og tro, at nu skal den blot høstes i eftersommeren.
Miljøindsatsen på landbrugsområdet skal fortsætte. Det samme gælder Fødevareministeriets sektorprogrammer, som støtter erhvervsudviklingen i landenes landbrug - en bedre produktion i et demokratisk organiseret erhverv.
Udenrigsministeriets FEU-program, der retter sig mod EU-udvidelsen, skal på landbrugsområdet bruges til at styrke det samspil mellem myndigheder og erhverv, som er forudsætningen for et godt liv med EU's landbrugspolitik. Ingen af disse ordninger retter sig direkte mod danske virksomheder. Men der skabes kontakter, som i parallelle spor kan udvikle sig i kommerciel retning.
Virksomhederne er glade for IØ-Fonden, og Erhvervsministeriet vil formodentlig løfte den udfordring, de har fået: At udforme en direkte virksomhedsrelevant del af den danske øststøtte.

Folketingets arv
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen fortalte i maj 1997 Folketinget om regeringens politik, nemlig at afsætte en ramme på to en halv mia. kr. for perioden 1998-2001 for østersøstøtte med vægt på Baltikum. Heraf skulle to mia. kr. anvendes på miljøområdet.
Det var den første samlede drøftelse af øststøtte i Folketinget siden 1993, hvor Folketinget havde drøftet betænkningen 'Danmarks Internationale Indsats'.
Denne betænkning har været udgangspunktet for finanslovforslagene siden 1994, hvor Miljø- og Katastroferammen langsomt har nærmet sig betænkningens målsætning om en halv pct. af bruttonationalindkomsten. En fjerdedel af pengene er brugt på miljøindsats i Østeuropa. Samtidig er den erhvervsrelaterede øststøtte reduceret til 160 mio. kr. i 1997, hvor betænkningens mål for 1997 var på 500 mio. kr.
Folketingets debat i maj 1997 afsluttedes med vedtagelse af en motiveret dagsorden, som ikke var en ubetinget bekræftelse af regeringens politik. Folketinget bad om en evaluering af øststøtten og fik først i februar 1998 den sammenfattende redegørelse fra regeringen.
Den vedtagne dagsorden lægger ikke samme vægt på miljøstøtte, som regeringen lagde op til.
At regeringen tænker over sagen, og undertiden også tænker højt, fremgik i Riga, hvor statsminister Nyrup Rasmussen på et møde blandt Østersølandene nævnte, at man måske skulle målrette støtten til sociale projekter.

Finansloven for 1998
Finansloven for 1998 indebærer en miljøstøtte i Østersøregionen, der svarer pænt til en fjerdedel af regeringens foreslåede Østersø-miljø-ramme på to mio. kr. over fire år.
Østersøindsatsen, med vægt på EU's udvidelse og erhvervsudvikling, er i finanslov 1998 på 215 mio. kr., hvortil kommer 75 mio. kr. til tværgående indsatser i Central- og Østeuropa. Regeringens forslag om at anvende 500 mio. kr. i fireårsperioden 1998-2001 med vægt på EU's udvidelse og erhvervsudvikling betyder, at denne støtte er under kraftig nedtrapning - halvdelen er brugt på 1998-finansloven.
Forhåbentlig vil Folketinget rette op på dette forhold. Hvis Folketinget ikke viser regeringen den rette vej, må man gætte på, at finanslovforslagene for 1999-2001 vil blive lavet ud fra devisen 'den, der tier, samtykker'. Og den, der tier, er Folketinget.
Det forekommer ikke fornuftigt at nedtrappe en erhvervsrelateret øststøtte, som efterspørges kraftigt, i hvert tilfælde på landbrugsområdet. Tætte kontakter til de lande, som nu starter optagelsesforhandlinger med EU, vil bringe dansk erhvervsliv bedst på banen i det nye EU, og den danske øststøtteindsats bør følges til dørs.
Omstillingen til markeds-økonomi og demokrati var mere end en dobbelt kolbøtte og at få fast grund under fødderne igen, tager tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu