Den er her stadig

Forskningsprojekt mister sin bevillinger

AIDS
Danske aids-forskere kan godt stoppe jagten på en vaccine mod den dødelige sygdom - staten har nemlig lukket kassen!
Det er den sørgelige realitet, vi nu må se i øjnene. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd har nemlig for nyligt givet et ubegrundet (sic!) afslag på at fortsætte bevillingerne til Danmarks eneste forskningsprojekt i hiv-vaccine på Hvidovre Hospital.
Den første åbenlyse konsekvens er, at forskningen stopper helt. Hvor tit sker det, at man for at spare penge på kort sigt - her kun en 'sølle' halv million kr. årligt - nedlægger al forskning på ét område, og hvordan passer det med Danmark som foregangsland også på det forskningsmæssige område.
Konsekvensen er altså dels, at Danmark sakker bagud forskningsmæssigt, dels at en masse investeringer og forskning går mere eller mindre tabt. Der er tale om en negligering og arrogance overfor aids-problemets omfang og de ramte heraf.
Er det rimeligt at skære ned på forsknings-ressourcerne, når der er mere end 40 millioner hiv-smittede og aids-ramte globalt. Svaret er nej og leder os derfor over i årsagerne til, at staten har smækket kassen i.
For det første er der tale om en mangel på et gennembrud i forskningen. Politikerne vil se resultater, hvis de skal blive ved med at bruge penge på aids-forskningen, som indtil videre har kostet adskillige Storebæltsbroer. Disse resultater ligger det altså tungt med.
Den anden grund til at skære ned på vaccine-bevillingerne er forankret i en urigtig opfattelse af, at de nye kombinationsbehandlinger til allerede hiv-smittede personer er løsningen. Det er de ikke. Kombinationsbehandlinger kan hverken bremse smitten eller helbrede de smittede. De giver de smittede et længere og bedre liv, men de bliver ikke raske og kan stadig smitte andre. Og så er behandlingerne kostbare og derfor forbeholdt det rige Vesteuropa.
Der er således ingen vej uden om en vaccine, hvis man effektivt vil bremse spredningen af hiv og aids. Det er derfor kortsigtet og usagligt, når Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd nu har smækket kassen i overfor det danske forskningsprojekt på trods af dets internationale anerkendelse. Endnu mere problematisk og illegitimt er det, når man sidder tilbage med en fornemmelse af, at det netop er sket ud fra de to ovenstående grunde - eller rettere sagt: manglende grunde.