Lad os aldrig igen benytte højrefløjens midler og overfalde et menneske i flok
VOLD
Den 24. marts begik ca. 100 unge på Nørrebro venstrefløjens absolut største politiske brøler i dette årti - de overfaldt Pia Kjærsgaard korporligt i en taxa og angreb hende efterfølgende med stenkast.
Meget, meget modigt - kun 100 mand mod én kvinde! Og ualmindelig heldigt for højrefløjens hidsige krav om strengere straffe; ualmindelig heldigt for politiets krav om flere midler og beføjelser; og ualmindelig heldigt for PET, der har fået foræret den perfekte undskyldning for de indtil for nylig så kritiserede og i alles øjne fuldstændig grundløse overvågninger af venstrefløjen. Den pinlige bølleterror har givet det ekstreme højre en uvurderlig gave, som ikke bare venstrefløjen, men også udstødte minoritetsgrupper, nu risikerer at komme til at lide under i lang, lang tid fremover. Tillykke, Pia.
Hele den på én gang farlige og latterlige pøbelmentalitet, som kendetegner talrige højreekstremistiske grupperinger i Europa i dag, har Pia Kjærsgaard formået at manøvrere sig effektivt uden om med Dansk Folkeparti, så det parti, der står for Danmarks absolut mest modbydelige, præfascistiske politik, med held har kunnet profilere sig over for befolkningen som noget nær det pæneste, fornuftigste og almindeligste borgerlige parti. Og hvad er vel farligere?
Spejderdrenge
De nazistiske gadedrenge er afskyet af befolkningen - ligesom alle stormtropper, der overfalder sagesløse i flok, næsten altid vil være det - men den glatpolerede kulturchauvinisme, der sniger sig ind på de socialdemokratiske ministertaburetter, og den regulære småfascisme, der er pakket ind i Dansk Folkepartis søde spejderdrenge, gennemfører som det naturligste i verden den mest opportunistiske og umenneskelige indvandrer- og flygtningepolitik i dansk efterkrigstidshistorie. Og hvad er vel farligere?
Den i lovgivning og pressehetz voksende racisme, som systematisk fremføres af selv høflige opinionsdannere og beslutningstagere i den mest uskyldige indpakning, er selvfølgelig den virkelige slægtning til de fascistiske stormtropper, som vi har set og frygtet så meget i dette århundrede - men før vi får folk til at indse denne fare, er det tåbeligste af alt, om venstrefløjsaktivister netop kopierer det selvsamme lette stormløb.
Er det os ikke absolut magtpåliggende at lirke den humanistiske pointe ind i hovedet på befolkningen, at alle mennesker er mennesker, uanset farve, tro, politisk overbevisning og etnisk tilhørsforhold? At også minoritetsgrupper skal have præcis samme rettigheder som alle andre, at alle er lige for loven - og er det os ikke magtpåliggende, at bekæmpe enhver fascistisk tendens til det modsatte?
Og er det ikke netop højrefløjens taktik at være de fleste, de stærkeste, de magtfuldeste mod de færreste og de svageste? Er det ikke dét, vi bekæmper? Så lad os da fremover aldrig nogen sinde igen benytte højrefløjens midler i vor kamp mod højrefløjen, at vi ikke uforvarende skal fremme højrefløjens egen tankegang - lad os aldrig igen falde for fristelsen til at overfalde et menneske i flok.
På vegne af Faklen, men også på vegne venstrefløjen (og gid andre må sige noget lignende på samme diffuse politiske størrelses vegne): Undskyld, Pia Kjærsgaard! Lige så lidt som noget andet menneske, hvad enten det er en somalier, en biker, en narkoman, en autonom eller en stalinist, er det heller ikke rimeligt, at du skal angribes af en stor flok stenkastere. Undskyld, at frustrerede unge fuldstændig tabte hovedet og åbenbart var for små til at klare dig én mod én, ord mod ord, men måtte ty til en fysisk styrke hundredfold din egen!
Det var ikke blot dit liv og din førlighed, de satte på spil - det var håbet om et andet samfund, håbet om en humanistisk medmenneskelighed, håbet om en fair uoverensstemmelse, der led et knæk.
Foræringssejr
Selvfølgelig forstår vi frustrationen hos de unge på Nørrebro, og selvfølgelig har deres frustration vores fulde sympati, ligesom så mange aktioner fra engagerede politiske aktivister herfra har det.
Men hvem ved, hvilke tiltag højrefløjen får gennemført på denne lette foræringssejr? Speakeren i TV-Avisen samme aften gav et uhyggeligt fingerpeg, da han konstaterede, at det var "et direkte angreb på demokratiet", og rettede følgende spørgsmål til vor justitsminister: "Kan man udelukke, at politiske partier står bag det her?" og "Kan det ikke vise sig, at der skal mere til end bare en politimæssig undersøgelse?"
Jo, med et fingerknips er den 'neutrale'(!) journalist uden videre parat til at promovere hele det fascistiske magtregister, ganske som de unge konsekvent kaldes 'autonome' - en mytisk størrelse på linje med 'rockerne'. De bliver aldrig defineret, og de kan således behændigt skydes alt i skoene og derfor legitimere hvad som helst fra myndighedernes side.
Tænk blot, hvad vi så ofte har oplevet fra denne kant - uden nogen anledning overhovedet. Frank Jensen må virkelig have klappet i sine hænder - næsten lige så højlydt som PET's chef og Dansk Folkepartis pressechef.
Var det virkelig nødvendigt at forære dem deres egen lille 'Rigsdagsbrand'?
