Læsetid: 4 min.

At vende en fastlåst situation

Debat
12. marts 1998

Center for Eksperimentel Byøkologi - et grønt videnscenter i Roskilde - har gode erfaringer, såvel med beskæftigelses-resultater som med opbygning af et positivt udsyn på livet

UANBRINGELIG
Arbejdsløse er for tiden uanbringelige. De er uanbringelige, siges det, fordi de er så påvirkede af deres arbejdsløshedssituation, at alle aktiverings- og undervisningstilbud tilsyneladende virker nytteløse. Samtidig har AF-Storkøbenhavn haft svært ved at bruge midlerne til efteruddannelse og aktivering af de arbejdsløse sidste år. De to ting hænger ikke sammen og kalder derfor på en kommentar.
Indledningsvis vil jeg sige, at jeg ikke bryder mig om betegnelsen uanbringelig. Rent principielt syntes jeg denne form for kategorisering rummer et menneskesyn, som er nedladende og bedrevidende. Når mennesker objektiviseres som uanbringelige, så ryger nuancerne og forståelsen for, hvem man har med at gøre.
Jeg syntes denne kategorisering i medierne afsporer debatten om denne 'restgruppes' størrelse samt aktiverings- og undervisningsbehov. Uden debat er det let at forfalde til ansvarsforflygtigelse.
På baggrund af knapt to års erfaringer med at gennemføre Miljødesign Uddannelsen i Roskilde har jeg prøvet at gå nye veje. Vi uddanner til ny faglighed, uden at glemme den gamle. Vi arbejder med at integrere faglighed i en social og personlig udvikling.
Målet er miljø og beskæftigelse, midlet iværksætning af nye spændende byøkologisk orienterede projekter. Vi har gode erfaringer, såvel med beskæftigelsesresultater som med opbygning af et positivt udsyn på livet.
Uddannelsen foregår på Center for Eksperimentel Byøkologi, som er et nyt grønt lokalt videnscenter i Roskilde. Målgruppen er ledige, hovedsageligt akademikere, med omkring to års ledighed bag sig. Blandt de mange spændende projekter som har set dagens lys kan f.eks. nævnes:
*grønt kontorhus-byggeri i Roskilde;
*grønt regnskab for boligselskab;
*udvikling af dele/andelsbils-ordning;
*naturlegeplads rådgivning/projektering;
*økologisk byfornyelse af parcelhuse;
*miljøstyring af virksomhed.

Det tager tid
På denne baggrund er konklusionen at det tager tid at få vendt en fastlåst arbejdsløshedssituation. Nogle ugers peptalk eller et EDB-kursus er sjældent nok. Der skal arbejdes med indlæring, motivation og ny viden på en mere opfindsom måde end det sker i dag. Ikke arbejdsløs, men arbejdslærende er et konstruktivt udgangspunkt for dialog. Der er behov for udvikling af nye utraditionelle grønne jobs og der er behov for gode udviklingsmuligheder.
Denne optimisme har baggrund i en række statslige programmer til fremme af miljø og beskæftigelse. Efterspørgslen og dermed mulighederne er der. Problemet ligger i at få udviklet de rette kvalifikationer der matcher behovet for flere og mere utraditionelle grønne jobs.
Karakteristisk for mange af de grønne jobs er, at de først skal laves. Der skal arbejdes med at definere en kommende grøn guides arbejdsområde, med at finde og forhandle restfinansieringen på plads osv.
Eller med at lokalisere den mindre virksomhed, som skal huse en ny grøn isbryder. Et opsøgende og igangsættende arbejde, som nogen skal udføre. Hvis dette arbejde ikke udføres, bliver de netværkk, som skal binde private- og offentlige virksomheder og organisationer sammen, ikke tilstrækkeligt stærke.
Uden nye stærke netværk og organisationer er der ikke grundlag bag de mange statslige midler, der afsættes til miljø- og beskæftigelsesfremme.
De nye grønne jobs skal løbes i gang. Det tager tid og kræfter, der skal ny viden på banen og ikke mindst en god portion selvtillid og tålmodighed.
Vi har erfaring for, at det er muligt at lære at blive igangsættere af projekter, der fører til miljø og beskæftigelse. Mange - specielt akademikere - har ikke lært disse ting under deres studier. Det er præcis denne fødselshjælper- funktion som Miljødesign Uddannelsen er rettet mod.

Ny og fremmed
Jeg oplever, at sådanne iværksætteruddannelser i AF- systemet er en ny og lidt fremmed måde at tænke arbejdsmarkedsuddannelse og beskæftigelse på.
Det virker, som om man udelukkende mener, at beskæftigelse er noget, der kommer til os udefra.
Jeg tror, det er vigtigt at fastholde, at den fremtidige beskæftigelse både kommer 'ude fra' de eksisterende virksomheder, men også 'inde fra' de innovative kvalifikationsudviklende miljøer, vi selv skaber.
Sådan en både-og tænkning er speciel vigtig, når det gælder udviklingen af grønne jobs.
Der er et paradoks mellem efterspørgslen på nye innovativt prægede løsninger, som udspringer fra specielt Miljøministeriet og den måde man tænker beskæftigelse på i arbejdsmarkedssystemet.
Det virker ikke som om, der en god koordinering mellem dem, der sætter en stor sum penge af til f.eks. Den Grønne Jobpulje og dem, der afgør hvilke kvalifikationer, der svarer hertil. Gruppen af 'uanbringelige' udgør altså et sammenhængende problem.
Lige som med den aktuelle Færø-bank-sag skal vi passe på ikke at blive for ivrige efter at placere skylden for, at det går lidt trægt på nogle andres skuldre.
Skuldrene på gruppen af langtidsledige bærer i forvejen store byrder.
Arbejdsmarkedsmyndighedernes ansvar for at finde beskæftigelse og en meningsfuld tilværelse for den store gruppe langtidsledige mener jeg godt kan blive bedre.
Specielt når det drejer sig om at udvikle nye kvalifikationer der imødekommer de statslige initiativer på området miljø og beskæftigelse, så savner jeg mod og omstillingsparathed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her