Læsetid: 4 min.

Vibrationer, brummen, infralyd - vi plages af støj

7. marts 1998

Der sker en overproduktion af el og gas og så 'må det jo gå galt et eller andet sted' - bl.a. i befolkningens private hjem

STØJ
"Hist hvor vejen slaar en bugt, ligger der et hus saa smukt" - så lyrisk begynder H.C. Andersens sang om et dansk hjem. Og smukt ligger huset sandsynligvist endnu omgivet af andre dejlige danske hjem. Problemet er blot, at bådekatten og beboerne ikke længere kan holde ud at bo i stokroseidyllen - for hele huset brummer.
Omkring 1986 begyndte en gruppe nordsjællandske borgere at beklage sig over generende brummelyde og vibrationer i deres hjem. Gruppen af støjplagede tog til og dækker i dag angiveligt borgere i hele Danmark, både i by og på land. Størst er fortsat gruppen af støjplagede i Nordsjælland, så stor, at der er startet en forening.
De generende lyde kan betegnes som dieselmotorer i tomgang eller store trommer, der vedvarende slås på. I områder, der ikke på anden måde er lydforurenet, kan denne brummen ligeledes høres udenfor husene. Luften er som mættet af lyden, og i hjemmene går den trykkende brummen i resonans, så den her føles uudholdelig.
Lavfrekvent støj/infralyd som der her er tale om, er almindeligt kendt som torturmiddel. Brugen af generende støj driver langsomt ofret til vanvid. I et støjforurenet hjem er fordybelse en umulighed, læsning foregår med tv eller radio kørende, og udefra kommende larm fra biler og fly er paradoksalt nok et kærkomment alternativ til den dybe brummen.

Sove på en maskine
Det er ikke muligt at isolere sig fra lyden, da den gennemtrænger alt. Efter en nat i et hjem med infralyd/lavfrekvent støj er det som at have sovet på en maskine. Hele kroppen sitrer.
Er den generende brummen luftbåren eller kommer den igennem jorden? I forsøg på at lokalisere støjkilden har de støjplagede forsøgt adskilligt. Der slukkes for alle el-installationer, for gas- og oliefyr, men lyden er der fortsat.
Et hjem der, efter at have fået naturgas, begyndte at vibrere så stærkt, at beboerne vågnede ved at tænderne klaprede i munden på dem, blev afkoblet naturgasnettet, hvilket tog den værste støj og vibration. Siden, da boligen blev totalt afkoblet el-nettet, forsvandt de resterende gener. Måske en tilfældighed, men dog et forholdsvist tydeligt spor på at støj-synderen skal findes i energinettet.
Alligevel er der endnu ikke fra myndighedernes side iværksat tilbundsgående undersøgelse af, hvad det er, der får de danske hjem til at brumme.
Danmarks miljøminister er ligeledes energiminister. Med sine to kasketter har Svend Auken givet grønt lys for en overproduktion af el og gas, bl.a. med eksport for øje.
En erfaren medarbejder i et nordsjællandsk el-selskab har til dette sagt, at "når man overproducerer, som man gør nu, må det jo gå galt et eller andet sted". Ja - bl.a. i befolkningens private hjem.

Hjemme-frekvenser
Laboratoriet for Akustik på Ålborg Universitet søgte om et beskedent beløb til en undersøgelse, der kunne påvise hvilke frekvenser, der forekommer i hjemmene og generer beboerne, for herigennem at spore støjkilderne.
Miljøstyrelsen ønskede kun at bidrage med et så minimalt beløb, at projektet aldrig blev søsat. I stedet udgav Miljøstyrelsen i 1997 en orientering, som giver virksomheder lov til at støje op til 20 hertz (dvs. svingninger i sekundet) og ikke overstiger 80 db.
Grænseværdierne kan kaldes for tålegrænser og er altså, hvad man fordrer, at Danmarks befolkning må tåle i deres hjem døgnet rundt.
Trods klar viden om, at meget dybe frekvenser generer mange mennesker, og at en vedvarende påvirkning af lydbølger under 20 hertz stresser kroppen, uanset om øret opfatter lyden eller ej, ignoreres problemet.
Ifølge Arbejdstilsynets pjece om infralyd fra 1984 fremgår det, at infralyd kan skabe undertryk i mellemøret, påvirke ligevægtssansen og skabe svimmelhed. Derudover giver infralyd symptomer som træthed, hovedpine, kvalme, koncentrations-besvær, hjertebanken, blodtryksændringer m.m.
Pjecen er møntet på arbejdsmarkedet. Der findes ingen lignende pjece for, hvad infralyd kan forårsage i hjem, hvor f.eks. beboerne er gamle eller handicappede og derfor har svært ved at flygte fra deres hjem, når støjniveauet er for belastende. Eller for den sags skyld spædbørn og fostre, som af naturlige årsager ikke kan ytre sig om, hvad de generes af.
Så længe både kommuner, amter og ikke mindst Miljøstyrelsen har berøringsangst overfor sagen, beror en del teorier på lægfolks gætterier. Dog kredser teorierne gang på gang omkring gas/el-nettet og kraftvarmeværkerne, uden at disse virksomheder endnu har kunnet afvise anklagerne.

Østeuropa
Danmark står overfor i 1998 at skulle eksportere kraftvarmeværker til Østeuropa. Foreløbig er 14 kraftvarmeværker ved at blive sat på skinner, hovedsagligt i Litauen og Polen. I Polen er nogle områder allerede blevet beriget med naturgas.
Hvis den østeuropæiske befolkning efterfølgende generes af lavfrekvent støj/infralyd i deres hjem, må man håbe, at deres landes regeringer ikke sætter erhvervslivets interesser over befolkningens, som vores socialdemokratiske/radikale regering hidtil har gjort det i denne sag.
For uanset om man fra myndighedernes side nægter at afhjælpe støjforureningsproblemet, må det være borgernes ret at få klarlagt, hvad det er der får hjemmene til at brumme, hvorfra lydene kommer, og hvor vidt støjpåvirkningen på kortere/længere sigt kan være helbredstruende. Vi må kunne forvente, at myndighederne og de ansvarlige forholder sig ærligt til sagen, vil bidrage til at finde støjkilden og vil gå åbent ind i en debat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Nielsen

Nogle der har erfaringer med at finde kilden til infralyd i lejlighedskomplekser?

Jeg har selv været plaget af den i omkring 1 måneds tid. Og ja, det er totur. Kan genkende alle symptomerne i artiklen, undtagen at høre støjen.

Så igen, kommer nok ikke mange brugbare svar, for jeg ser nu at artiklen er tilbage fra 7. marts 1998!

Det med at slukke for strømmen vil jeg prøve.