Læsetid: 3 min.

Ældgamle Helveg

Debat
1. april 1998

Morten Helveg tror, at u-landenes lykke er gjort, bare de kan købe sig til motorveje og rensningsanlæg ud fra brugerbetalings-princippet

ULANDS-BISTAND
I mange år var det en rimelig god politisk vittighed at kalde Niels Helveg Petersens far Kristen Helveg Petersen for unge Helveg og så blev Niels Helveg kaldt for gamle Helveg. Der var ligesom mere radikal kritik i den gamle, så derfor var han af sind måske den unge.
Nu synes jeg så, der kan være grund til at skrive et par ord om udviklingsbistand til Niels Helveg Petersens søn, den ældgamle Morten Helveg Petersen som netop ung, dynamisk, sympatisk og meget konservativ er valgt ind i Folketinget som tredie generations Helveg.
Formelt er han medlem af Det Radikale Venstre. Det er ikke så meget det, at han tager klart afstand fra den radikale politik, han er valgt ind på og siger at han kun er forpligtet på sin overbevisning.
Det er naturligvis forvirrende for vælgere, der tror, at partiers politik betyder noget, men alligevel er det mere det med overbevisningen, der bekymrer mig. For hvis han tror på det, han selv skriver i Information den 30. marts 98 er der noget temmelig meget galt.

Privat er godt
Jeg skal blot her slå ned på to hovedpunkter. Med ca. 50 linjers afstand i samme artikel får han skrevet, at grundene til mislykket udviklingsbistand kunne være
*at bistandsprojekter læg-ger beslag på alle lokale ressourcer og at bistanden skaber en afhængighedskultur der fratager landet initiativ, samt
*at bistanden typisk kun udgør en dråbe i havet.
Det har åbenbart slet ikke slået ældgamle Helveg, at hvis et lands situation ikke ændres dramatisk på grund af (selv god) bistand, så kunne det være fordi bistanden var en dråbe i forhold til mange andre påvirkninger: Gæld, dårlige råvarepriser, og alt det der.
For Morten Helveg er der god grund til at statslig bistand går dårligt. Grunden er at staten har med den at gøre, hvorimod han mener at al privat bistand går godt, især hvis den er bundet op på det private erhvervsliv.
Her er han virkelig ude med den store grøftegraverskovl. Vi er mange, der langsomt er blevet overbeviste om, at et privat sektor-samarbejde er fornuftigt, hvis det underlægges samme form for kontrol som al anden bistand. Men vi ved også - ligesom Morten Helveg naturligvis gør det - at når statslånsbistand førte til hvide elefanter var det ikke kun fordi den var fra stat til stat.
Nogle gange var den også fra stat til andelsforetagender eller til private, men der skete alt for ofte det at danske firmaer helt uforsvarligt påduttede dårligt forberedte ulandsregeringer og firmaer overdimensionerede unyttige dansk-eksporterede projekter, som derefter blev en katastrofe for alle andre end de danske eksporterende virksomheder. Det er der faktisk dokumentation for.
Nogle af os mener i dag, at med omhu og kontrol kan der etableres fornuftige privat-stat-samarbejder både i Danmark og ulande.

Motorveje
Morten Helveg tror derimod at ulandenes lykke er gjort, bare de fattige kan købe sig til motorveje og rensningsanlæg ud fra brugerbetalingsprincipper.
Langt hen ad vejen er det noget vrøvl.
Det er også vrøvl at Danida ikke vil støtte Asien. Indien og Nepal er programsamarbejdslande, og man har med alle mulige krumspring søgt at sikre bistand til Kina. Så de fleste af Asiens fattige er såmænd næsten indenfor Danida-rammen.
I øvrigt er det interessant at se en radikal politiker skrive fire sider om udvikling uden at nævne ordet uddannelse. Men her er brugerbetalingen jo også indført i de fleste af de allerfattigste lande, så det skal nok gå. Det er bare synd for de fattige, men det er jo en gammeldags opfattelse, som ikke har meget med fremtiden at gøre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her