Læsetid: 4 min.

En begavet alternativ udvikling

1. april 1998

'Jeg ved ikke, om der findes en særlig betegnelse for citatfusk, når man henviser til egen tekst'

DOMMEDAG
Konsulent Martin Ågerup er ikke tilfreds med min anmeldelse af hans bog Dommedag er aflyst (11. marts 98). Det har foranlediget ham til et længere indlæg (23. marts 98), hvor han forsøger at bortforklare de mange kritikpunkter, jeg har i relation til hans bog. Da Ågerup i sit indlæg giver anledning til nye misforståelser, skal jeg prøve at rette op på disse.
For at starte i småtingsafdelingen så påstår Ågerup, at der ikke mangler årstal i hans noter og litteraturliste. Ved et hurtigt check har jeg fundet mindst otte referencer, hvor der hverken er årstal i noterne eller i litteraturlisten. Ågerup burde studere sine kilder ordentligt (i dette tilfælde hans egen bog), inden han fremsætter sine påstande. I givet fald vil jeg gerne hjælpe ham med at finde de pågældende mangelfulde steder.
Ågerup mener, at det er en smagssag, om forfatteren skal gøre læserne den tjeneste at forsyne sine figurer med enheder. For eksempel når han viser en figur over prisen på råolie fra 1870 til 1994, som ifølge figuren svinger mellem to og 12 - uden angivelse af enhed. Den interesserede læser må selv gætte, om enheden er kr. pr. liter, eller dollars pr. tønde eller noget helt tredie.
Et andet sted angiver han i en tabel nogle opvaskemaskiners elforbrug i kW-timer, uden at skrive om det er pr. dag, pr. uge eller noget tredje. Det er rent sjusk.

Letsindig
Normalt ville jeg ikke gøre meget ud af den slags sjusk i en boganmeldelse, men Ågerup er så letsindig allerede i sin indledning at fremhæve, hvor meget han har gjort ud af at bringe præcise oplysninger i sin bog.
Værre er det, at han i sit indlæg fortsætter bogens spor med besynderlige udlægninger af den såkaldte kaosteori. Nu citerer han sig selv for at skrive, at kaosteorien har gjort op med antagelsen om, at "jo bedre man forstod et system, jo bedre ville man være i stand til at forudsige det". Mener Ågerup måske, at det forholder sig lige modsat?
Det er i det hele taget svært at finde ud af, hvad Ågerup mener i forbindelse med kaosteorien. Også når han bruger sit just nævnte udsagn til at påstå, at kaos-teorien derfor er "et søm i videnskabens og fremtidstroens ligkiste". Som jeg skrev i min anmeldelse, har kaosteorien tværtimod uddybet vores forståelse af den del af den fysiske videnskab.
Ågerup er utilfreds med, at jeg ikke har nævnt alle hans påståede dommedagsprofeter ved navn. Jeg har nævnt en række af dem, men når en forfatter ser dommedagsprofeter alle vegne, kan der ikke blive plads til dem alle i en pladsbegrænset boganmeldelse. I øvrigt behøver man ikke at se meget på menneskers opførsel i det virkelig liv for at konstatere, at det ikke er dommedagsprofeterne, der har den store indflydelse. Bogen handler faktisk om et pseudoproblem.

Solplet-model
Ågerup prøver i sit indlæg at bortforklare sin selvbestaltede konklusion om den danske solpletmodel i forhold til drivhusmodellen og de globale temperaturstigninger. I bogen konkluderer han: "Men meget tyder på, at Solens aktivitet forklarer det meste af stigningen".
Denne konklusion går langt ud over, hvad solpletmodellen videnskabeligt kan holde til. Det har Ågerup åbenbart selv fået en fornemmelse af, eftersom han nu i sit indlæg giver en fordrejet udgave af bogens tekst netop på dette punkt. Jeg ved ikke, om der findes en særlig betegnelse for citatfusk, når man henviser til egen tekst?
Ågerup definerer i sit indlæg bogens centrale tema som værende: "At der ikke er grænser for vækst.." I tilslutning til dette bastante udsagn kommer han med den korrekte oplysning, at hans anmelder har arbejdet med dette emne i 25 år. Netop derfor ærgrer det mig, at bogen ikke bidrager med noget nyt eller nyttigt i forbindelse med denne diskussion. Tværtimod giver bogen ikke engang en præcis definition af begrebet 'vækst', men man kan ud fra bogens eksempler gætte på, at forfatteren primært tænker på 'materiel vækst'.
Det er korrekt, at jeg (og mange andre) har gjort opmærksom på, at den nuværende materielle vækst ikke kan fortsætte ad libitum på en klode, hvor de materielle ressourcer er fysisk begrænsede, og hvor den indkommende solenergi også er begrænset, og i praksis kun kan udnyttes i begrænset omfang.
Man kan ligesom Ågerup prøve at bagatellisere eller se bort fra de problemer vores ressourceudnyttelse og dens affaldsprodukter allerede giver anledning til. Men det er overraskende, at man kan udgive bøger, der kategorisk fastslår, at der ingen fysiske grænser er. De afgørende spørgsmål er, hvornår vores eksponentielle materielle vækst i ressourceforbrug og affaldsproduktion støder hovedet mod loftet - og hvordan vi kan skabe en mere begavet alternativ udvikling.
De spørgsmål kommer Ågerups bog slet ikke i nærheden af.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu