Læsetid: 6 min.

Danmark som eksperimentarium og foregangsland

Debat
8. april 1998

Samsø skal i løbet af de kommende 10 år blive selvforsynende med vedvarende energi. Som eksperiment og som demonstrationsprojekt

ENERGI
"Se hvilken herlig blæst, som stryger hen over Danmark. Blæsten er et frit og fælles gode, den tilhører os alle. Kan ikke monopoliseres, kan ikke centraliseres og bureaukratiseres. Kan ikke drives rovdrift på, kan ikke udtømmes."
Dette er - i fri gengivelse - nogle af de tanker, som vindkraftudnyttelsens pioner i Danmark, naturforskeren og højskolelæreren Poul la Cour gjorde sig, da han med stor iver bidrog til opbygningen af den første generation af landsby-elværker på andelsbasis i begyndelsen af 1900-tallet.
Og dermed bidrog til, at energiforsyning netop skulle blive et fælles gode, til rådighed for alle i by og på land. Uden den risiko for monopoldannelse, centralisering og udbytning, som f.eks. kul- og olie- og a-kraft-udnyttelse til stadighed er så fyldt med. Uden risiko for rovdrift og miljøforgiftning.

Decentralisering
Det er ikke gratis, hverken økonomisk eller økologisk, at sende el over store afstande. Dette i sammenhæng med den økologisk vigtige videreudbygning af decentral kraftvarme og vedvarende energianlæg gør det indlysende, at både Danmark og efterhånden også vore nabolande bør satse på en decentral udvikling.
El-forbindelser til nabolandene er vigtige. Og for Danmarks vedkommende specielt til de norsk-svenske vandkraftsystemer. Men alt i alt bør der ske et fald i behovet for fjerntransport af el. Den organisationsstruktur, vi bygger op, skal således ikke i særlig grad indrettes på fjernhandel med el, men på nærhandel/nærsamarbejde. Med de efterhånden tusinder af små decentrale kraftvarmeværker og VE-anlæg må der opbygges en organisa-
tionsstruktur, som medtager indflydelsen fra de decentrale værker. Og måske bør der opstå en grøn elbørs til den lokale handel?
Sverige og Norge har - i forhold til udenlandsk overtagelse - fat i den lange ende, fordi de har statsligt ejede elselskaber. Og Danmarks decentrale system bør sikres mod udenlandsk beherskelse.

Udviklingslandene
U-landenes chance er og bliver de lokale, forureningsfri, udbytningsfri, fornyelige energikilder. Ligesom det er vores chance. Men hvor det er uhyre vanskeligt for de fattigste u-landsbefolkninger, som er henvist til de allerdårligste marginale jorder og de mest usikre regnmængder, dér er det de velstillede, industrilandes soleklare mulighed at omstille produktion og forbrug til energi-sparsommelighed og derudover til bæredygtige energianvendelser.
Rioprocessen har med Kyotomødet i 1997 måske taget et lille skridt videre i den rigtige retning. Det vil de kommende forhandlinger i slutningen af 1998 vise.

Fri handel
Mange tror, at den store liberaliseringsbølge, 'Globaliseringen' hænger over os som en skæbne. Men globaliseringen er et resultat af politisk-økonomiske beslutninger igennem de seneste 20-30 år.
Den amerikanske økonom Herman Daly har i disse sammenhænge genlæst de klassiske liberale økonomer, heriblandt David Ricardo.
Daly tager kritisk fat på den økonomiske liberalismes grundlov - loven om de komparative fordele. Denne lov siger, at ethvert land og enhver region skal koncentrere sig om at producere det, de er bedst til. Resten skal de handle sig til hos de lande og regioner, som er bedst til alle øvrige varer og ydelser, som ønskes.
Fri konkurrence og fri varebevægelse skal sikre, at handelen kan finde sted så gnidningsløst som overhovedet muligt. De komparative fordeles lov lyder for en overfladisk betragtning indlysende, og den er da også et af de store mantraer, fordi den tilsyneladende helt støtter den globale frihandel. Frihandel med hvad som helst!
Ingen havde vel på Ricar-dos tid forestillet sig den uhyrlighed, at landenes og de transnationale selskabers politisk-økonomiske talsmænd kunne gå til de yderligheder - at gøre landenes mest vitale infrastrukturer såsom tele- og energisystemer til internationale handelsobjekter.
Går man imidlertid tilbage til David Ricardo, som udformede frihandelsloven, så viser det sig, at han i den grad understregede den forudsætning for den frie handel, at den kapital, som i produktions- og handelsledene kunne drage fordel af den fri handel med de komparativt bedste varer, skulle forblive og geninvesteres i de lande, hvor fordelene var opnået.
Ja. Naturligvis. Men denne forudsætning ser nutidens frihandels-fortalere bort fra. Hvis man ikke respekterer forudsætningen, gælder de komparative fordeles lov ikke, hævder Daly med baggrund i både Ricardos teori og de aktuelle erfaringer.
Dvs. at et af de stærkeste argumenter for den globale frihandels velsignelser ifølge disse opfattelser er ikke-eksisterende. Tværtimod kan en radikalt gennemført frihandel udsulte og ødelægge et land og en region: Dersom fordelene (økonomiske overskud af produktion og handel - i kraft af den i dag gennemførte fri kapitalbevægelse - kan trækkes ud af de lande og regioner, hvor fordelene er opnået, så har produktions- og handelskapitalen nok tjent penge i kraft af indsatsen inden for disse lande og regioner, - i overensstemmelse med de komparative fordeles lov.
Men de samme lande og regioner er blevet frataget samme fordele: De opnåede overskud foreligger ikke til investering, nyudvikling og levestandardforbedring - de er fjernede. For nu ikke at bruge kraftigere ord.

Økologiske følger
Det er en alvorlig sag. Mange økologer og mange venner af u-landenes udvikling er i disse år bekymrede for både de økologiske følger ved frihandelen og for følgerne for u-landenes økonomiske og sociale velgående. Med økonomer som Herman Dalys argumentation foreligger nu yderligere en vægtig grund til at betvivle frihandelens generelle værdi; i hvert fald når den er koblet til fri kapitalbevægelse.
Når ræsonnementet er fremhævet her, er årsagen, at det selvsagt må have gyldighed også ved handel med energi og energi-infrastruktur, kraftværker og ledningsnet. Dersom udenlandske interesser kan sikre et lands borgere deres energitjenester billigere og bedre end gennem den indenlandsk ejede forsyning, så vil det i det lange løb kun være til fordel for landets borgere, dersom de udenlandske interessers fortjeneste geninvesteres inden for det lands grænser, hvor fordelene er opnået. Egentlig er det jo selvindlysende. Men det har PreussenElectra og Vattenfall vel ikke tænkt sig med deres eventuelle investeringer i eller overtagelse af det danske el-system?
Konkurrence kan, hvor den virkelig fungerer, fremme effektivitet i produktion og distribution. Og fri handel kan støtte opnåelsen af komparative fordele. Men som påpeget: Forudsætningerne skal være i orden. Det er de ikke med fri kapitalbevægelse. Og heller ikke med uhæmmet reklame, skjulte kartel- og monopoldannelser osv.
Det er ikke uden grund, at mange frygter, at dersom udenlandske elselskaber efterhånden kommer til at beherske den danske elforsyning, så vil det blive så som så med konkurrencen - men ikke med forsyningen af reklamer for merforbrug.

Over Rio til Samsø
Et solstrejf: I den danske Rio- og Agenda 21-opfølgning er det nu besluttet, at Samsø i løbet af de kommende 10 år skal blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi. Som eksperiment og demonstrationsprojekt. Besparelses-initiativerne bliver afgørende. Ellers vinder de vedvarende energikilder ikke med.
Den folkeligt demokratiske pointe er, at en hel række af danske ø-samfunds miljøbevægelser, erhvervsliv og kommunalbestyrelser har kappedes om at blive den ø, hvor eksperimentet først skulle gennemføres. Når Samsø gik af med sejren var det netop på grund af samarbejdsperspektivet: Samsø har i sin indledende planlægning i særlig grad inddraget offentlige og private instanser, foreninger og bevægelser i arbejdet. Endvidere balancerer projektet mellem kendt og ny teknologi.
Og det er både organisatorisk og finansieringsmæssigt præget af nytænkning i samarbejdet mellem de lokale energiselskaber, erhvervsrådet, befolkningen og kommunalbestyrelsen. Det har også spillet ind, at Samsø i forhold til vedvarende energi er et mini-Danmark, hvor VE-ressourcerne er bredt sammensat. Samt at øen hvert år besøges af tusindvis af gæster fra ind- og udland.
Andre var med i opløbet, Læsø, Møn, Ærø og Thyholm. Det står dem - trods al globalisering - frit for selv at gå i gang! Og rigtig spændende bliver det, når Bornholm, Sjælland og Fyn kommer med. Da bliver Danmark et miljø-foregangsland. Demokratisk. Og aldeles uinteressant for de store kapitalinteresser.

Artiklen er en let forkortet udgave af Uffe Geertsens bidrag til debatbogen 'Energipolitik til salg', som i dag udsendes af Det økologiske råd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her