Det er beklageligt, når økologer træffer beslutninger alene på grundlag af teoretiske overvejelser og filosofiske forestillinger
GENER
Den første marts afholdtes en temadag om gensplejsede planter i økologisk jordbrug på Rødding Højskole arrangeret af Landsorganisationen for Økologisk Jordbrug (LØJ). Per Henrik Hansen fra denne avis deltog og skrev bl.a. en leder (den 10. marts) om gensplejsede planter i økologisk jordbrug.
Per Henrik Hansens ret afdæmpede betragtninger kunne tydeligvis provokere
Troels V. Østergaard (TVØ) fra Global Økologi, og under titlen Gensplejsede planter kan ikke hjælpe det økolgiske jordbrug giver han bioteknologien tørt på.
De argumenter, som TVØ fremlægger, er imidlertid enten faktuelt forkerte, eller også er de resultatet af meget selektive fortolkninger. TVØ er næppe alene med sin tankegang, og det er derfor af betydning at se nærmere på hans udsagn.
"Gensplejsede planter kommer til kort over for det økologiske jordbrugs ideal om sunde produkter, fordi de uvægerligt udtrykker nye genprodukter, som potentielt kan være sundhedsskadelige."
Genpslejsede planter kan vel også udtrykke nye sundhedsfremmende genprodukter, men afgørende er her, at det ikke er rigtigt, at de uvægerligt udtrykker nye genprodukter. Den dryssefaste raps, som vi i Bioteknolo-gigruppen arbejder på at udvikle, vil ikke udtrykke nye genprodukter, og den er ikke enestående. Virusresistente planter kan også laves uden udtryk af nye genprodukter.
"Virus kan udveksle genetisk materiale med de virusgener, som indsættes i virusresistente planter." Muligvis, men generne er umodificerede, og allerede til rådighed i inficerede planter i naturen. De inficerede planter er ikke virusresistente, og derfor langt bedre som reservoir for udveksling af virusgenerne end de transgene planter er, som netop er resistente.
Floraforurening
TVØ fremlægger et hollandsk eksempel på florafor-urening med glansbladet hæg, og slutter heraf, at vi kan vente os økologiske katastrofer af denne art med udbredt dyrkning af transgene planter. I danske planteskoler står hundredevis af blomstrende plantearter og stiller deres frø og pollen til rådighed for miljøet. Af og til er der en, der 'springer over hegnet' og etablerer sig i en beskeden økologisk niche.
I sjældne tilfælde er nichen ikke så beskeden endda, og vi har et tilfælde af floraforurening. I Danmark kan man nævne kæmpebjørneklo, kortstråle og måske skvalderkål. I Californien er der eucalyptus og i England en art af rhododendron.
Det sker sjældent, men det vil ske igen. Blot ikke med en gensplejset plante, for de er de eneste planter, som inden udsætning omhyggeligt testes for ændringer af deres konkurrenceevne.
Der er ikke planer om lignende afprøvning af ikke-gensplejsede nye kulturplanter.
"En indirekte kilde til flo-raforurening er udkrydsning af transgenet." Igen evalueres transgene planter omhyggeligt for konsekvenser af udkrydsning til vilde krydsningspartnere, hvis der findes nogen. F.eks. vil egenskaben dryssefasthed (hæmmet frøspredning) krydse ud fra raps til korsblomstret ukrudt.
Egenskaben er imidlertid en konkurrencemæssig meget stor ulempe for ukrudtet, hvorfor det hybride ukrudt vil blive udkonkurreret af det vilde ukrudt, som har fuld frøspredningsevne. Vi sætter ikke almindelige kulturplanter ud, som ved udkrydsning kan skade den vilde flora; og den obligatoriske afprøvning forhindrer, at vi pludselig skulle finde på dét med de transgene planter.
Binder landmanden
"Bioteknologi vil binde landmanden til den planteforædler, som producerer frøet, hvor hun nu blot kan tage fra egen høst til næste sæsons udsæd."
Her må jeg give TVØ ret. Hvis vi vil have programmører til at lave sofistikeret software til os, så nytter det ikke, at alle piratkopierer. Nogen må betale, og jo flere, des billigere bliver produkterne. Hvis vi vil have højt forædlede planter, så må vi forstå, at der er investeret i et meget stort teknologi- og videnindhold i sorterne, og det må vi betale for. Retfærdigvis.
"Der vil ske en indsnævring af den genetiske base for vores forædling." Det er korrekt, hvad angår den mere raffinerede konventionelle
forædling, men bioteknologien gør det realistisk at bringe nogle af de egenskaber, som er tabt under forædlingen, tilbage til sorterne ved at hente dem fra fra kulturplanternes vilde forfædre.
Gensplejsning udvider 'planterforædlerens genetiske horisont', om man så må sige.
Tolv års analyse
Økologerne har diskuteret gensplejsede planter siden 1986, men ikke for nu at stå rustet til praktisk afprøvning af de første planter, som kan spille sammen med økologiske principper for jordbrug. Diskussionen er endt med en kategorisk afvisning få år før en stillingtagen kunne bygge på på eksperimentelle studier med de transgene planter.
Det er beklageligt, at økologerne træffer den slags beslutninger alene på grundlag af teoretiske overvejelser og filosofiske forestillinger. Og det er ærgerligt, for bioteknologerne vil gerne snakke med økologerne, og vil endda give økologerne indflydelse på hvilke transgene planter, der skal udvikles.
Begge parter ønsker nemlig fremme udviklingen af en mindre miljøbelastende planteproduktion.
