Læsetid: 2 min.

Ensidigt og ukritisk

29. april 1998

Boganmeldelser og videnskabelige afhandlinger er to forskellige genrer

BOGANMELDELSE
Den 3. april havde Lykke Friis fra Danmarks Udenrigspolitiske Institut (DUPI) en anmeldelse af en ny EU-bog af Niels Ersbøll og Jens Bostrup. Som bekendt er Niels Ersbøll en af det danske udenrigsministeriums mest fremtrædende EU-eksperter, og der lyttes meget til hans udtalelser.
DUPI er en selvejende institution, hvis bestyrelse beskikkes af udenrigsministeren. Blandt de nuværende otte medlemmer kommer to fra Udenrigsministeriet ifølge DUPI's årsberetning. Bestyrelsens formand udpeges af udenrigsministeren og DUPI's direktør udnævnes af udenrigsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. DUPI kan påtage sig udredningsopgaver. Som eksempel kan nævnes, at DUPI i 1997 har afleveret en stor udredning til Udenrigsministeriet om USA's overflyvninger af Grønland med atomvåben og Thulebasens rolle heri.
Den 15. april kritiserede jeg Lykke Friis' anmeldelse for en udpræget mangel på kritisk vurdering af bogens mange ensidige og problematiske postulater. Bogen behandler et aktuelt og uhyre følsomt politisk emne, og udgivelsestidspunktet er naturligvis ikke tilfældigt. En anmeldelse af bogen kræver derfor en læservejledning, der er nuanceret og kritisk. Det har den ikke fået. Anmelderen burde også have gjort det klart, at bogen er et partsindlæg fra to erklærede unionstilhængere, i stedet for at give læserne det indtryk at det drejer sig om en objektiv 'mytedræber'.

Fredens projekt
Det er klart fremgået af EU-debatten, at Ersbølls postulater f. eks. om EU som et fredens projekt, og påstandene om nye og bedre bestemmelser om miljøet og åbenheden i Amsterdam-traktaten er blevet imødegået fra mange sider. Dette nævnes ikke med et ord i anmeldelsen.
Til slut i min kommentar antyder jeg, at det måske ville være bedre, hvis bogen var blevet anmeldt af en person med lidt større distance til det udenrigsministerielle miljø. Denne antydning har DUPI's direktør taget mig meget ilde op.
Den 17. april belærer direktør Niels-Jørgen Nehring mig således om, at DUPI er uafhængig af det danske udenrigsministerium. Han forsikrer desuden, at medarbejderne på DUPI er helt upåvirkede af DUPI's forbindelser til Udenrigsministeriet, når de deltager i den offentlige debat om EU.
Jeg må tage direktør Nehrings forsikring til efterretning, men det efterlader mig med et ubesvaret spørgsmål. Mit spørgsmål er, hvorfor Lykke Friis' anmeldelse da er så ensidig og ukritisk, at den helt undlader at problematisere en række af bogens kontroversielle postulater?
Ifølge direktør Nehring er Lykke Friis jo meget vidende om den aktuelle EU-debat. Det spørgsmål, synes jeg, er så centralt, at jeg ikke er blevet overbevist om det unyttige i at få en anmeldelse af bogen fra en person med lidt større distance til det udenrigsministerielle miljø.
Endelig skal jeg, foranlediget af direktør Nehrings henvisninger til Lykke Friis' akademiske indsats, bemærke, at ganske vist er der enkelte fælles kendetegn ved boganmeldelser og videnskabelige afhandlinger, men det er bestemt to forskellige genrer. Min kritik af Lykke Friis gik på hendes boganmeldelse og dens utilstrækkelige og ensidige læservejledning. De få "skønhedsfejl" hun nævner til sidst i sin anmeldelse er helt perifere i forhold til debatten.
Jeg har ikke noget kendskab til Lykke Friis' akademiske indsats, og har af gode grunde heller ikke udtalt mig om denne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu