Kronik

Høj løn er godt for beskæftigelse

23. april 1998

Det skal kunne betale sig at arbejde, siger økonomerne, der anbefaler lavere dagpengesats og mindsteløn. Men måske forholder det sig omvendt

ØKONOMI & POLITIK
Enten skal dagpengene ned, eller også skal der være større forskel mellem dagpenge og løn". Disse ord stammer fra økonomiprofessor og vismand Nina Smith, som fremførte dem for kort tid siden under præsentationen af rapporten "Beskæftiget - ledig - på efterløn", der fornylig blev udgivet i bogform af Rockwoolfonden.
I bogen fastslog Nina Smith, at over 30 pct. af de arbejdsløse enten vinder meget lidt, eller ligefrem taber, rent økonomisk ved at tage et arbejde.
Enhver, der er skolet i klassisk økonomisk teori ved, at Nina Smiths dilemma reelt kun har een løsning. Hvis skellet mellem dagpenge og lønnen skal øges uden at dagpengesatserne sættes ned, betyder det højere lønninger og derved en svækkelse af den danske konkurrenceevne samt en risiko for en øget inflation. Skal incitamentet for at tage et arbejde forstærkes må der altså skæres i dagpengene.
Så vidt den økonomiske visdom. Problemet er blot, at når det drejer sig om Danmark, er den fortsatte økonomiske fremgang på langt sigt afhængig af både et højt lønniveau og et højt understøttelsesniveau.
Økonomernes argument er derimod, at de høje lønninger gør arbejdskraften for dyr at ansætte, og det gør danske virksomheder svage i konkurrencen med andre lande. Det er imidlertid kun rigtigt, hvis Danmark forsøger at producere de samme varer, som de gør i lande med lavere løn. Det er komplet umuligt at producere fire T-shirts for 20 kr. på det danske arbejdsmarked, men det er ikke umuligt at lave design, udvikle nye stoftyper og tilskæringsmetoder, som gør firmaer som InWear, ONLY og Bitte Kai Rand internationalt kendt.

Det er rigtigt, at Danmark på visse områder er presset af konkurrence fra andre lande pga. deres lave lønninger. Et efterhånden klassisk eksempel er tekstilindustrien, hvor danske syersker er blevet afløst af syersker i lande, hvor timelønnen er betydeligt lavere. I Kina er lønnen f.eks. ca. fire kr. i timen, mens den er ca. 100 kr. i Danmark. Men at sætte danske lønninger ned til kinesisk niveau er næppe vejen frem.
I Danmark har vi valgt at satse på kvalitet og på produkter, som kræver et højt kvalifikationsniveau hos de ansatte. Sålænge Danmark kan tilbyde bedre og anderledes produkter end lavtlønslandene er Forretningen Danmark ikke truet af lukning.
Men for at den danske industri kan overleve på sin valgte sti, kræver det en konstant udvikling. Her spiller det høje lønniveau en stor rolle. Den høje løn gør, at virksomhederne hele tiden tvinges til nøje at overvåge, hvad de sætter folk til at lave. En overflødig eller uproduktiv ansat i Kina er kun en ringe udgift, men i Danmark vil han/ hun koste over 700 kr. om dagen i løn alene, og må derfor sættes til noget mere fornuftigt, hvilket øger produktiviteten.
De danske virksomheder har altså et stort incitament til at tænke i produktivitet og udvikling. De høje lønninger i tekstilbranchen i forhold til udlandet har f.eks. gjort, at produktiviteten i den danske tøjbranche i dag er en af de højeste i verden. Sænker vi lønnen giver vi virksomhederne incitamenter til at konkurrere på løn i stedet for kvalitet - en konkurrence vi aldrig kan vinde, for der vil altid være nogen, der kan gøre det billigere end os.

Lavere lønninger er altså ikke svaret på Danmarks arbejdsløshedsproblem, snarer tværtimod. Men hvad så med sænkningen af arbejdsløshedsunder-støttelsen?
Selvom det ikke fremgår af debatten, har man faktisk prøvet sig med dette. I de sidste 15 år er reallønnen steget 5-15 pct., mens dagpengesatserne reelt faldet med 10 pct. Dette er sket uden, at det har haft nævneværdig indvirkning på beskæftigelsen, for erfaringerne viser, at det i højere grad er efterspørgslen på arbejdskraften, der bestemmer størrelsen på arbejdsløsheden i Danmark, end manglende incitamenter på udbudssiden.

Det ville ikke hjælpe noget om man så satte dagpengesatsen til 0 kr., hvis ikke virksomhederne har brug for flere ansatte. At nogle virksomheder i dag mangler arbejdskraft, samtidig med at der er over 200.000 arbejdsløse, skyldes ikke, at de arbejdsløse ikke gider arbejde, men at virksomhederne efterspørger nogle kvalifikationer, som de arbejdsløse ikke har. Det virker derfor ikke som en retfærdig løsning, at arbejdsløse skal skæres i deres indtægt, fordi det danske uddannelsessystem og de danske virksomheder ikke har formået at udvikle og vedligeholde de rette kvalifikationer.
På trods af dette er de offentlige ydelser stadig en yndet skydeskive for økonomerne, men hvad de fleste kritikere overser er, at arbejdsløshedsunderstøttelsen ikke kun er en samfundsøkonomisk byrde, men også har vigtige og positive funktioner.
For en virksomhed er det vigtigt, at den i opgangstider har nemt ved at få ansat nye medarbejdere, men det er mere vigtigt, at den i nedgangsperioder let og billigt kan skille sig af med dem igen. Har man ikke personale nok i boom-perioder går man glip af penge man kunne have tjent, har man i dårlige tider for mange ansatte koster det af de penge man har tjent. I Danmark er det nemt at komme af med ansatte, og vores regler er nogle af de mest lempelige i Europa. Grunden til, at vi har valgt, at se let på virksomhedernes afskedigelsespolitik er, at vi har et meget veludbygget socialt net med så høje ydelser, at det ikke er en økonomisk ruin at blive arbejdsløs. Vi ser os derfor ikke tvunget til at presse virksomhederne til at holde på deres ansatte i dårlige tider.

I næsten alle andre vestlige lande, som ikke har samme sociale sikkerhedsnet, er opsigelsesperioderne længere end de danske og de ansatte har ofte krav på løn i mange måneder efter deres afsked med virksomheden. I modsætning hertil har vi i Danmark valgt at give virksomhederne de bedst tænkelige vilkår for at manøvrere under en nedgangsperiode og lade samfundet betale regningen. Det danske system giver virksomhederne en stor grad af fleksibilitet mht. personalestørrelse - en ting som er dem misundt rundt omkring i verden.
Udover fleksibilitet har de høje sociale ydelser også en anden positiv effekt, nemlig mobilitet på arbejdsmarkedet. Den sikkerhed, de danske lønmodtagere har, gør, at de er langt mere villige til at skifte job og prøve nye udfordringer. Selvom det kan gå galt kan det aldrig gå helt galt og derfor tør de noget mere. Hvert år skifter 600.000-700.000 danskere i den private sektor arbejde, hvilket svarer til ca. 40 pct. af samtlige privatansatte.
Tallet lyder overraskende stort, og det er det også, men det tilfører erhvervslivet en dynamik, der stemmer godt overens med den vej som danske virksomheder har valgt. Den høje mobilitet sikrer, at kvalifikationer bliver udvekslet mellem virksomhederne, hvilket er en force, når Danmark skal udvikle sig mod stadig større produktivitet og kvalitet.
Hvis virksomhederne i Danmark fortsat skal have forholdsvis uhindret mulighed for at afskedige deres ansatte under lempelige og billige omstændigheder, er der grænser for hvor meget de sociale ydelser kan skæres ned, og hvis den høje mobilitet skal bevares er det ikke en god ide at mindske den økonomiske sikkerhed danskerne finder i de sociale ydelser.

Vender vi tilbage til Nina Smiths dilemma, ser vi, at svaret ikke er så entydigt som traditionel økonomisk teori antyder. På grund af den måde Danmark har tilpasset sig verdenshandlen er det muligt, ja ligefrem ønskværdigt, at dagpengesatser og lønninger også i fremtiden ligger på et højt niveau i forhold til omverden. Dagpengesatserne skal sikre en høj grad af fleksibilitet og mobilitet, mens de høje lønninger skal presse de danske virksomheder til konstant at tænke i udvikling af kvalitet og produktivitet.
Dette må være det reelle udgangspunktet for en diskussion af arbejdsløsheden i Danmark.

Kristian Jensen læser økonomisk geografi ved Københavns Universitet.

APROPOS
Historien leger med
Sociale ydelser og et for højt lønniveau anses for hovedsynderne, når økonomerne skal forklare arbejdsløsheden. Disse to faktorer forhindrer nemlig udbud og efterspørgsel i at finde hinanden i det ligevægtspunkt, hvor arbejdsløsheden bliver lig med nul.
Ifølge lærebøgernes teorier er problemet ved de sociale ydelser nemlig, at den arbejdsløse, som får penge for sin lediggang, ikke længere trues på sit eksistensgrundlag. Arbejdsløshedsunderstøttelse fjerner så at sige stokken over de arbejdsløses hoveder og skaber derved arbejdsløshed.
Med hensyn til det høje lønniveau er det guleroden, der mangler. Virksomhederne vil, ifølge teorien, gerne ansætte folk, men gør det ikke når lønnen er for høj i forhold til det de nyansatte kan yde. Løsningen på arbejdsløshedsproblemet er derfor klar: Sæt de sociale ydelser og mindstelønnen ned!
Problemet er, at de økonomiske "lovmæssigheder" ikke arter sig ens i alle lande, og at landene har forskellige måder at tilpasse sig på.
I Norden har landene siden stavnsbåndenes ophævelse været præget af andelstanken og den tro på fællesskabet det indebar, hvilket har ført til nogle meget udbyggede velfærdssystemer, som alle er omfattet af. På den anden side af Atlanten har grundtanken været, at "enhver er sin egen lykkes smed". Følgen har været et meget individualistisk samfund, hvor det er op til den enkelte, om han/hun vil tegne forsikringer mod sygdom, arbejdsløshed og andre forhold, som i Danmark kollektivt bliver dække af skattebilletten. På trods af disse og mange andre forskelligheder, har begge typer samfund formået at skabe nogle rammer, hvori deres økonomier kan trives.
Så selvom markedsmekanismerne fungerer ens over hele kloden, er der stor forskel på hvordan man i hvert enkelt land har valgt at benytte sig af dem, og derfor skal man medregne de nationale særtræk når man analyserer økonomiske forhold og problemer som f.eks. arbejdsløsheden. For hvis det virkelig forholdt sig sådan, at lav løn og få sociale udgifter i sig selv skabte jobs og god konkurrenceevne ville det afrikanske kontinent jo opleve massiv økonomisk fremgang...
Kristian Jensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu