Læsetid: 3 min.

In vino veritas

Debat
22. april 1998

Højttalerne var forvandlet til en sten og bagved den stod selveste Apollon med sin lyre. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Men det var ham

DIONYSISK
Det skal ikke være nogen hemmelighed her, at følgende historie er sand. Ellers ville jeg selvfølgelig ikke skrive den, for derefter at offentliggøre den. Mit gode navn står på spil her. Men guderne ved at historien er sand. For den handler om dem. Hvis det følgende var rettet mod mig selv kunne jeg holde den for mig selv og ikke ulejlige jer med den. Men den vedrører i høj grad jer. Derfor burde I læse den.

I lørdags holdt jeg og min hustru et symposium. Dette skyldtes ikke at vi havde planlagt et symposium, men at vores gæster ikke dukkede op.
Så vi sad ved bordet med nogle flasker vin og god musik spillende fra højtalerne. Vi snakkede om alt, dog mest om poesi og de tilhørende emner. Efter den anden flaske vin var jeg parat til at gå i seng.
Jeg rejste mig og gik to skridt mod sengen. Det gik meget fint, så vendte jeg mig om for at se hvad min hustru lavede. Men hele sceneriet var anderledes. Vores lejligheds bagvæg var væk. Og min hustru stod ved siden af mig. Vi stod oppe på en klippe, omringet af oliventræer og dafnetræer.

Musikken spillede stadigvæk og jeg gik hen mod det sted, hvor den kom fra. Højttalerne var forvandlet til en sten og bagved den stod selveste Apollon med sin lyre. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Men det var ham.
"Min faster har fortalt mig om dig. Tal!" sagde han. Det skal siges her, at jeg to gange har haft samtaler med Afrodite. Og da jeg hørte, at hun havde "anbefalet" mig til Apollon, blev jeg både stolt og modig.
"Må jeg stille nogle spørgsmål?" spurgte jeg meget forsigtig.
Apollon blev ved med at spille på sin lyre. Han kiggede ikke engang på mig. Men hvad kan man spørge en gud om? Eller rettere sagt, hvad er det man ikke må spørge en gud som Apollo om?
Spørgsmålene er mange og jeg skulle starte et sted fra. Først ville jeg prøve på om denne vision overhovedet var sand. Og da vi fornylig har oplevet påske spurgte jeg om Jesus var virkelig guds søn. "Den, der kan drikke vores blod er en af os," var svaret. Med dette svar blev jeg forsikret om, at visionen var ægte nok.
Apollon bliver betragtet som en meget sammensat gud. Men den måde han spillede sin lyre på meget roligt og jeg spurgte om han havde fundet roen. "Roen spredes når kærlighed vises" sagde han, mens han kiggede på min hustru.
Vi skal snart til folkeafstemning om Amsterdamtraktaten, og jeg spurgte, hvordan det vil gå med EU. "Den, der søger løsninger finder kun spørgsmål".

På det sidste har PET været leveringsdygtig i avis-overskrifter. I kender selv til dem. Så mit spørgsmål var om PET nogensinde bliver underlagt en decideret kontroludvalg. "Viden er sten i forkerte hænder, og ler i de rigtige". Det med magt fik mig til at tænke på Israel. Jeg spurgte om der vil blive fred mellem israelere og palæstinensere. "Vilje er den pris, der skal betales for identitet".
Hvad med mit gamle hjemland Iran? "Dem, der vil ligne os, er dem der ligner os mindst".
Efter denne forsikring stillede jeg nogle spørgsmål om Danmark. "Hvordan vil det gå med opsvinget? Fortsætter det adlibitum i det næste århundrede?" "Den, der tror, ved ikke".

Så kom jeg i tanke om integrationsloven, der er blevet fremsat igen. Vil det nogen side komme til at fungere efter planen? "Accept din lod og du vil herske".
Men drengene fra Blågårds Plads vil aldrig acceptere deres lod. Vil der så opstå flere uroligheder blandt unge og politiet? "Råb er ikke musik".
Jeg kom I tanke om at min sidste artikel var blevet mishandlet af Informations redaktionssekretær. Vil redaktionssekretærer altid have magten over artiklerne? "Den der ser med et øje, klipper dobbelt så meget".

På det tidspunkt stillede han lyren fra sig og satte sig på stolen. Jeg kunne mærke at seancen var overstået. Så til sidst spurgte jeg om det bliver en god sommer. "For de, der drikker nok, vil solen altid skinne".
Efter disse ord, vendte han sig om og pludselig så jeg min hustru foran mig, der sad ved bordet. "Skal vi i seng"? spurgte hun mig. "Den, der drømmer, ser sandheden," svarede jeg og tog hendes hånd og førte til sengen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her