Læsetid: 3 min.

LÆSERDEBAT

Debat
17. april 1998

Fanden tager de sidste
14. APRIL - 'Sundhedsminister' Carsten Koch udtaler til Politiken:
"Jeg vil gerne gøre op med den holdning, at man bare kan spise, ryge og drikke så tosset man vil og så håbe på, at samfundet står parat til at klare ærterne og reparere én bagefter. Det er så let at tørre det hele af på fællesskabet bagefter."
Rent bortset fra ministerens sproglige uformuenhed er det en regelret appel til småborgerskabets laveste instinkter. Folk har selv været ude om det, og så må de også betale prisen!
Det regnskab er helt i overensstemmelse med højrefløjens opfattelse, hvor de udstødte i enhver henseende selv er ude om deres vanskæbne, idet de er dovne, dumme og initiativløse.
Ja, hvis vi skraber lidt dybere i lakken, vil vi måske finde, at samfundets tabere i virkeligheden mishager Gud og derfor repræsenterer selve arvesynden, som resten af samfundet så bekvemt slipper for.
I hvert fald mener sundhedsministeren, at vi selv har skylden for kulturelt og socialt relaterede sygdomme som kræft. Vi skal nemlig bare lægge vores liv om og leve sundere.
At hele vort miljø er belastet af industriens, landbrugets og bilismens giftige udslip er mindre væsentligt.
Med den holdning lægger ministeren klart op til, at fra nu af klarer enhver sig selv og fanden tager de sidste. Med andre ord:
Rige drukkenbolte og storrygere med fedt om hjertet kan lade sig indlægge på privathospitaler og købe sig nye hjerter, lunger og levere, frisk fra motorvejene, mens fattigrøvene kun gør samfundet en tjeneste ved at kradse af.
Ren thatcherisme bortset fra at det er socialdemokratisk politik anno 1998.

Henning Prins
Vingen 7
3140 Ålsgårde

Tvivlsom forskerudtalelse
11. APRIL - Påskelørdag undskyldte DR's medarbejder i Radioavisen den tvivlsomme kvalitet af telefonforbindelsen under et interview med valgforskeren Hans Jørgen Nielsen ved Københavns Universitet.
Det var knag'me ikke alene teknikken, der var kritisabel. Det var forskerens udtalelser også, da han på ny blamerede sig med hensyn til afstemningen om Amsterdamtraktaten den 28. maj.
Således postulerede guruen, at ingen ved noget om udfaldet, før afstemningen har fundet sted, med henvisning til det netop overståede folketingsvalg, hvor såvel meningsmålingerne som han selv og kolleger tog fejl.
Hvad er det for noget vås? Han må da vide, at der er pokker til forskel på et valg og en folkeafstemning.
Og han kan vel ikke være ubekendt med, at de store partier, erhvervslivet og andre kilder ganske som sædvanlig vil poste ca. 70 procent af alle de kroner (et betydeligt og skjult tocifret millionbeløb), der bliver brugt til annoncer og andre kampagneaktiviteter, ind i kampen til fordel for et Ja!
Og dermed er den sag afgjort.
Hans Jørgen Nielsen beskæftigede sig end ikke et øjeblik med den virkning, Højesterets frifindelse af Nyrup får for afstemningen.
Og derfor gav han sig da heller ikke af med den kendsgerning, at Aksel Larsen allerede i 1953 ved folkeafstemningen om den ny Grundlov på det skarpeste
og meget præcist netop advarede imod den centrale
og stærkt omdiskuterede Pgf. 20.

Birk Keller
Wesselsgade 10
2200 Kbh. N.

Råd til Finansudvalget
10. April - Ifølge Politiken skærtorsdag vil Forsvarsministeren ansøge Folketingets Finansudvalg om cirka 32 millioner kroner til en multinational dansk-polsk-tysk militær-styrke, hvoraf den danske del af styrken skal bestå af 20.000 mand.
Militærkorpset skal, stadig ifølge Politikens referat, kunne operere uden for NATO.
Det er en ansøgning med flere problemer.
For det første kommer ansøgningen inden Forsvars-kommissionen har afgivet betænkning.
Militære planer af så vidtrækkende karakter burde afvente Forsvarskommissionens betænkning.
Det er en meget vidtløftig plan, fordi korpset skal operere uden for NATO's 'ansvarsområde'.
Hvem har bemyndiget forsvarsministeren til at deltage i oprettelsen af en militærstyrke, som går ud over NATO's ansvarsområde?
For det andet er antallet af danske soldater til militærkorpset urealistisk højt. Hvordan forestiller man sig så mange mand som 20.000 under våben? Flere værnepligtige eller flere frivillige?
Polen bliver efter al sandsynlighed medlem af NATO til næste år. Ville det så ikke være mere økonomisk sund fornuft at vente og se udviklingen an end at forsøge at foregribe begivenhedernes gang?
Samtidig med bestræbelserne for at få udvidet NATO med Polen, Tjekkiet og Ungarn er der forhandlinger i gang om at udvide EU. Jo mere staterne samarbejder i forskellige overnationale organisationer, des mindre burde behovet for militære styrker være, da militæranvendelse aldrig kan løse politiske konflikter.
Mit råd til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg er derfor:
Tøv en kende og overvej, om Forsvarsministerens ansøgning på 32 millioner kroner til et nyt militærkorps ikke kunne anvendes bedre og mere fornuftigt.
For eksempel inden for sygehussektoren, der i øjeblikket skriger på økonomisk oprustning.

Holger Terp
Strandbyparken 4, 1. tv.
2650 Hvidovre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her