Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

Debat
22. april 1998

Fråds
7. APRIL - En sammenfatning af den verserende PET-sag er efter de seneste meldinger fra regeringen, at alt og alle, der stiller sig kritisk an over for den til enhver tid siddende regering, lovligt kan registreres i PET's arkiver.
Det giver dejligt rene linier, men samtidig også grund til at pege på et unyttigt og
dyrt ressourcespild i forbindindelse med registreringerne, som kunne undgås, hvis ministerierne samarbejdede.
Når til eksempel Anders Nørgaard af PET bliver sat til at skrive Socialistisk Arbejderpartis stillerlister af i forbindelse med folketingsvalg, så var det da ulige lettere og billigere, hvis Indenrigsministeriet sendte kopier af stillerlisterne direkte til Justitsministeriet.
I demokratiets navn var man selvfølgelig nødt til at tilføje stillerlisterne en no-tits om, at de ville blive overdraget Justitsministeriet, men da de fleste i sagens natur efterhånden bliver registreret, ville folk nok være ligeglæde, og PET kunne spare en hel del, os alle til gavn.

Bent Jørgensen
Keramiker
Bøllegården
4792 Askeby - Møn

PET og demokratiet
7. APRIL - Lige siden Hans Hetlers dage tilbage i 70'erne har PET (og FET) sikkert spioneret imod organisationer eller partier, som efter den daværende etablerede politiske opfattelse kunne være samfundsundergravende.
Under den kolde krigs retorik blev venstrefløjen i dansk politik selvfølgelig et oplagt mål. Det sjove i sagen er, at en journalist ansat på Jyllands-Posten blev afsløret som agent for det daværende Østtyskland, da Stasi-arkiverne blev åbnet efter den
tyske genforening.
Det ville selvfølgelig også være for oplagt et skjulested at placere agenter blandt synlige sympatisører - og derfor også naivt af FET at spionere der.
Men forargelsen over, at PET spionerer imod politiske partier, som med voldelige midler søger at omstyrte et demokratisk samfund (ifølge almindelig venstrefløjsretorik fra dengang), kan jeg
blive svært forarget over.
På den anden side siger Grundloven, at "foreninger, som søger at nå deres mål igennem vold og terror, er
at blive opløst ved dom", så hvis det etablerede tog romantikerne alvorligt, kunne de jo aldrig blive opstillingberettigede, og hvor mange på venstrefløjen tog egentlig Revolutionen tilstrækkelig alvorlig? Bevares, det var jo ingen hemmelighed.
Den naive Revolutionsromantik blomstrede fint
på venstrefløjen i slutningen af 60'erne og 70'erne, men hvis det passer, som Søren Søndergård, påstod, som et svar til Uffe Ellemanns "Blekingegade-bandens" eksempel (under tv-valgkampdebatten), undlod at underrette politiet, så står PET med et alvorligt troværdighedsproblem. Så er det bare overvågning for overvågningens skyld, uden at det politimæssigt bruges.
Der, hvor det kan virke meget bekymrende, er den manglende politiske kontrol med, hvad og for hvem PET arbejder.
Er det den tyrkiske efterretningtjeneste, som har bedt dem spionere kurdiske møder for sig?
Er det private virksomheder, som har bedt dem
spionere imod fagligt aktive?
Spionerer de imod eksilkinesere eller andre flygtningegrupper til tjeneste for de landes regeringer, som flygtningene er flygtet fra?
I så tilfælde vil jeg påstå, at PET er mere samfundsundergravende end de grupper, de er sat til at overvåge, og ikke nok med det: Så er PET med til at undergrave de mest basale menneskerettigheder, som disse flygtninge har krav på, og som vores demokrati gerne skulle værne om.
Der må og skal være en bedre politisk kontrolinstans til at forhindre PET i at udvikle sig til et bestillingskontor for vilkårlige udenlandske og private interesser.
Om ikke andet så for menneskerettighedernes og demokratiets skyld.

Michael Unna
HF. Bjødstrup mose 28
8270 Højbjerg

De gamle vrag lad dem dog stå
14. APRIL - DAF's (Dansk Automobil Forhandlerforenings) adm. dir. Preben Kjær har fornyelig givet udtryk for at ejere af "gamle" biler skal pålægges en ekstra miljøafgift på 1.000 kr. pr. år, som så skal øremærkes til skrotningspræmier?
Nu kan jeg dårlig tænke mig, at det er brødnid, der plager DAF for tiden efter det bedste salgsår i mands minde? At DAF er svinget 180 grader i forhold til tidligere ved enhver tale om nye afgiftpålæg, kan jeg også dårlig tro. Så jeg er virkelig forvirret.
Hvorfor skal vi, der har de ældre 50-80'er biler, som vi plejer fordi det nu engang er vores hobby pålægges en særafgift?
Desuden kører mange af os kun ganske få km om året og hvad betyder 100.000 ældre biler i forhold til den ca. mil. pendtlere, som kører mellem 25 og 100 km daglig til og fra arbejde i nyere biler for forureningen og CO2 udledningen? Hvis Preben Kjær (DAF) som udtalt mener, "at forureneren bør betale", ja så er det eneste rigtige, at hæve afgiften på brændstoffet, så er vi jo alle med til at betale på lige fod. Hvor skal man ellers sætte grænsen?
Er det: katalysator/-ikke kat., hvide dæksider/-sorte dæksider, benzin-/dieselmotor eller bare et tilfældigt årstal som skal afgøre, hvem der skal betale denne særafgift?
Preben Kjær (DAF) er vel ikke blind for, at når først en ny afgift er indført havner pengene jo altid i samme kasse.

Bent Brogaard
Provstevænget 5
8464 Galten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her