Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

18. april 1998

Gidseltagning
7. APRIL - Det fremgår af TV-Aviserne den 4. og 5. april, at den danske stat har udvist en somalisk kvinde og hendes tre-årige barn. Grundlaget for fortsat asyl var ikke til stede.
Det fremgår også, at kvinden forinden udvisningen har været varetægtsfængslet i fire uger.
Det fremgår ikke, hvad hendes 'forbrydelse' var.
Det fremgår endvidere, at den lille pige har været fjernet fra moderen i den samme periode, men med mulighed for at mor og barn kunne se hinanden to gange om ugen i to timer.
Det fremgår ikke, hvad pigens 'forbrydelse' var...
Det turde derimod fremgå ganske klart, at den danske stat her betjener sig af gid-seltagning, ud fra devisen hensigten helliger midlet: Barnets fjernelse skulle hindre moderen i at 'gå under jorden'.
Jeg skammer mig over myndighedernes hjerteløshed og forventer, at politikere med blot et minimum af an-stændighed i behold forsøger at stoppe denne fremgangsmåde.

Jens Jørgensen
Musvågevej 3
3390 Hundested

Tomatkastning
7. APRIL - Offentlighedens abstraktionsformåen er en forunderlig ting. Først begivenheden: Pia Kjærsgaard fordrives fra Nørrebro af vrede antiracister.
Så vidt så godt. Men hvad pressen får ud af det, er en helt anden ting: Det skulle slet og ret dreje sig om en borger, hvis ytringsfrihed blev knægtet.
Som om en tale holdt af partiformanden for Dansk Folkeparti på Folketingets talerstol og eventuelt omsat i love om landsforvisning af udlændinge var det samme som en racistisk bemærkning over stambordet på den lokale bodega.
Hendes modstandere skulle tilsvarende være fascister, der vil forbyde andre at have en mening.
Begrundelsen? At der i 1930'rne skulle have været fascister, der kastede tomater mod politiske modstandere! En smuk bagatellisering af fascismen!
Her skal man så være villig til at se bort fra, at Pia Kjærsgaards 'mening' via pressen kommer ud til flere mennesker på en eftermiddag end de ophidsede antiracisters i hele deres levetid. Lige som indholdet i Kjærsgaards og antiracisternes 'meninger' bliver ganske ligegyldigt, når sidstnævnte udnævnes til fascister: Trods et vist kendskab til det 20. århundredes historie i almindelighed og Tysklands i særdeleshed er jeg ikke stødt på et eneste tilfælde, hvor fascister fordrev folk fra deres kvarter, fordi de ville smide udlændingene eller jøderne ud.
Når Wilhjelm og Co. istemmer "Wehret den Anfängen", synes de altså at glemme, at det faktisk ikke var sådan, nazismen begyndte. Den begyndte med, at Hitler og hans følgesvende udpegede fremmedelementer i nationen som årsag til alverdens (læs: nationens) problemer: Jøder m.fl. som de ikke mente hørte til det ægte tyske folk.
Der var faktisk en del, der forsøgte at forhindre na-zisterne i at optræde i deres kvarterer, bl.a. ved hjælp af både sten og tomater, men det lykkedes dem som bekendt ikke i længden.
Hvis man skal abstrahere fra, hvem der blev fordrevet fra Nørrebro, af hvem og hvorfor, kunne man gøre det på følgende måde, som må virke umiddelbart indlysende for Kjærsgaard og hendes støtter:
Det drejede sig i så fald om en fremmed, der ikke havde været nødt til at flygte fra sin hjemegn på grund af politisk forfølgelse, men kun kom af ren bekvemmelighed (og så i taxa!) for at udnytte omgivelserne på det sted, hun trængte sig ind. Hun ønskede ikke at tilpasse sig til det omgivende miljøs kultur, men ville holde fast i sine fremmedartede forestillinger og ideer, hvorfor omgivelsernes frygt for kulturel fremmedgørelse af deres kvarter, affødte en naturlig, omend heftig, reaktion på denne normalafvigelse, så hun med politiets hjælp måtte sendes hjem, hvor hun kom fra.
Men det er vel en alt for 'demokratisk' måde at anskue sagen på. Lad os i stedet alle sammen glæde os over, at det hele gik så ordentligt og anstændigt til, da den somaliske mor blev sendt ud af landet med sit barn. Hvilket politiopbud - og ikke en tomatkaster i miles omkreds!

Dann Simonsen
Smallegade 36 A, 3.tv.
2000 Frederiksberg

En anden race
7. APRIL - Han fortjener en pris for tydelig skiltning, Jørn Duus Hansen, lørdags-kronikør (den 4. april) og ny rektor for Reklameskolen. Ikke alene beskriver han med stor grundighed, hvordan den negative holdning til reklame hos intellektuelle skyldes fordomme; han er også kommet på sporet af disse fordommes årsag: En instinktiv og genetisk modvilje...
Elegant videnskab, enkel fremstilling med stor forklaringskraft, helt på niveau med teorien om medfødte defekter hos forbrydere, homoseksuelle, kommunister og døgenigte.
Hvilken ære for Informa-tion at Mr. Hansen publicerer sin opdagelse der, mens redaktørerne af de videnskabelige tidsskrifter sidder tilbage med lange næser.
Og hvor herligt som læser at frådse i letfordøjelig dybsindighed, som f.eks. afhandlingens konklusion: Reklame i vore dage er af samme slags som på middelalderens markeder, så hvis nogen ikke bryder sig om den, er det fordi menneskene har forandret sig! Reklamens kritikere er selv årsag.
Og så forstår han, at formidle sit stof med en naturlig, folkelig appeal, idet hele slænget af bedrevidende akademikersnuder - reklameforskere medregnet - bliver sat til vægs og i bås af en fra tv-underholdning kendt livsstil-gætter. Man mærker fremtidens vingesus.
De koncerner, hvis magt og vokseværk afhænger af reklame, der overbyder livet, må trøste sig med at 'instinktiv og genetisk modvilje' kun forekommer hos intellektuelle. Og sammen med Reklameskolens elever glæde sig over, at rektor Hansen tilhører en helt anden race.

Henning Julius
Odinsgade 42,st.tv.
5000 Odense C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu