Læsetid: 3 min.

Masser af opgaver venter på at blive løst i det postmoderne samfund

Debat
18. april 1998

Hvad med at bruge ældre indvandrere på mere utraditionelle områder?

ÅBENHED
Den 5. april havde Berlingske Tidende et tematillæg, hvor avisens journalister havde interviewet knap 60 herboende udlændinge om, hvordan disse synes danskerne behandler udlændinge. Temaet hed: Kan man blive ven med en dansker?
Det, der slog mig var, at flere af de, der havde boet i Danmark i mange år, kunne berette, at da de kom til landet, sidst i 60'erne og i 70'erne, var folk venlige mod dem. Uden besvær kunne de omgås danskerne, på arbejdspladserne, på gaderne, i skolerne. Folk var mere 'åbne'.
Denne 'åbenhed' har, ifølge de interviewede personer forvandlet sig til lukkethed. De savner de gode gamle dage.
Da jeg ikke selv har været her i så lang tid, kan jeg ikke bekræfte deres udlægning af historien. Men jeg kan komme med nogle bud på, hvorfor udviklingen bliver opfattet således.

Som sagt ønsker de interviewede personer en gentagelse af de gode gamle dage. Det minder mig om Søren Kierkegaard.
I Gentagelsen står: "Den, der blot vil haabe, han er feig; den, der blot vil erindre, han er vellystig; men den, der vil Gjentagelsen, han er en Mand, og jo fyndigere han har vidst at gjøre sig den klar, desto dybere Menneske er han."
Kierkegaard forsøgte selv at finde gentagelsen, og som bekendt fandt han i første omgang ud af, at gentagelsen ikke er mulig.
Kun når hovedpersonen bliver tilskuer, og ser den samme ting ske for en anden person, kan man tale om en gentagelse.

Tilbage til interview-personerne. De mødte 'åbenhed' på deres arbejdsplads. Det vælger jeg, at forstå det således, at de følte, at de var ønskede, og at der var brug for dem.
Der er gået 30 år siden de første indvandrere kom til Danmark. Mange af dem står nu uden for arbejdsmarkedet nu og kan mærke, at samfundet er blevet mere lukket.
Ud fra min antagelse, vil det sige, at de føler sig ikke ønskede. De har ikke nogen rolle eller funktion i samfundet.
Hvis vi tager arbejdsmarkedet er situationen anderledes. Der er ikke brug for så mange ufaglærte arbejdere længere, så det er meget naturligt, at den første generation af indvandrere ikke kan finde samme åbenhed igen.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at samfundet er blevet mere lukket. Det viser bare, at forholdene har æn-dret sig.
Kierkegaards udsagn passer perfekt her. Den første generation indvandrere vil ikke selv komme til at opleve en gentagelse af 'åbenhed'. Ifølge teorien skal de så stille sig udenfor, for at kunne se gentagelsen af den åbenhed. Åbenheden er hermed til stede, bare for nogen andre.

På arbejdsmarkedet er der i øjeblikket brug for bl.a. datamatikere og inge-niører. Så i traditionel forstand, burde den yngre generation af indvandrere sørge for at blive uddannet i de fag, der vil være behov for senere.
Odense Kommune er i gang med et sådan projekt, hvor kommunen spørger virksomhederne, hvilken arbejdskraft de får brug for om to år, og så finder kommunen egnede flygtninge/indvandrere, der så får en uddannelse.
Men hvad med de ældre indvandrere?
Man kan besvare spørgsmålet etisk-korrekt. Dvs. at samfundet skal finde plads til dem, koste hvad det vil.
Det medfører, at folk bliver sendt på utallige kurser og projekter, uden at der kommer noget fornuftigt (fast arbejde) ud af det. 'Åbenheden' udebliver. En del af den fremlagte integrationslov er et eksempel på dette.
Man kunne også besvare disse spørgsmål kynisk.
Dvs. at anerkende, at det er for sent for en 50-60-årig indvandrer at både lære dansk og blive ekspert i informationsteknologi. Personerne vil også selv forstå det. De vil prøve på at føre et stille liv, som f.eks. kioskejer eller sidde i et tehus med ligesindede og spille backgammon.
Denne type svar søger ikke gentagelsen. Den søger ikke 'åbenheden'.
Den er derimod et svar på, hvordan man kan leve med 'lukkethed'.

Men der findes også en tredje type svar, det idealistiske. Her prøver man heller ikke at fremkalde en gentagelse, men en efterligning. Argumentet er, at hvis åbenheden ikke er til stede på traditionel vis, må man skabe den på en anden måde.
Dvs. at samfundet må tage imod noget andet, end det disse mennesker kan opfylde.
Jeg kan nævne et par områder, hvor der i øjeblikket er brug for en indsats:
Problemer med ensomhed, rodløshed, selvmord, mangel på historie, mangel på traditioner - kort sagt alt det, som et post-moderne samfund savner.
Kan udlændinge bidrage med noget her?
Spørgsmålet er værd at overveje.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her