Læsetid: 3 min.

Myter om Kina og Tibet

17. april 1998

Man undrer sig over, hvad der får Erik Meier Carlsen til at søle en buddhistisk munks vidnesbyrd til

TIBET
Den 2. april udgav tibetaneren Palden Gyatso selvbiografien Ilden under sneen, en skildring af 32 år som politisk fange i kinesiske fængsler i Tibet. Bogen har fået en stribe gode anmeldelser i dagspressen.
Kinas ambassadør i London har imidlertid - som det nu er hans job - kaldt Gyatso en 'forbryder' og beskrevet hans beretning om tortur som 'usand'.
Overraskende er det, at den kinesiske talsmands ord finder genklang herhjemme. Den 6. april anmeldte Erik Meier Carlsen Ilden under sneen i Information. Han betegnede bl.a. bogen som "patetisk", "misvisende", "overfladisk" og "propaganda". Man kan kun undre sig over, hvad der får en person som Carlsen, der i mange år har hentet inspiration i tibetansk religion, til i den grad at søle en buddhistisk munks vidnesbyrd til.

Carlsens tese
Hovedkritiken går da heller ikke så meget på Palden Gyatso som på eksiltibetaneren Tsering Shakya, der har nedskrevet og redigeret munkens livshistorie. Carlsens tese er, at tibetanere som Palden Gyatso indfanges af en vestlig mytemaskine, der ud fra egne behov for at skabe nye fjendebilleder efter Sovjets fald "dæmoniserer" Kina og opildner tibetanerne til "urealistiske forhåbninger om 'befrielse' fra kinesisk overhøjhed."
Carlsen anklager "en gruppe priviligerede eksiltibetanere" for at gøre "myten om Tibet" til "en god forretning." Shakyas status som forsker sætter han derfor i gåseøjne.
Det hører med til billedet, at Carlsen tidligere i Ugebrevet Mandag Morgen har kritiseret den måde, Tibet fremstilles på i medierne.
Her brugte Carlsen imidlertid Shakya som kilde og udnævnte ham i den forbindelse til "professor" og "fremtrædende tibetansk historiker." Professor har Tsering Shakya aldrig været, men han er en af de førende tibetologer og forsker i dag ved School of Oriental and African Studies i London. Foruden at manipulere med læseren skyder Carlsen altså sig selv i foden, når han prøver at så tvivl om Shakyas formidling af Palden Gyatsos beretning.
Shakya var for øvrigt en af de første, der tog emnet om vestlige 'Shangri-la' myter om Tibet op. Han peger - modsat Carlsen - på, hvordan det kulturelle filter, tibe-tanerne fremstilles igennem, romantiserer og afpolitiserer den tibetanske sag, der af bl.a. den grund aldrig er blevet taget rigtigt alvorligt som et realpolitisk problem.
En anden effekt af mytologiseringen er, at tibetanerne ikke respekteres og lyttes til som subjekter. Samme fejl begår Carlsen i sin anmeldelse.

Malplaceret kritik
Carlsens kritik af bogen for at mangle "bidrag til at forstå, hvem Gyatso er som menneske" er malplaceret. Gyatsos selvfremstilling er netop autentisk ved, at den ikke former sig efter den vestlige tradition for bekendelseslitteratur, hvor forfatterens 'sande', psykologiserede indre krænges ud til offentligt skue. Gyatso beskriver i stedet nøgternt sine oplevelser og den politiske kontekst, de udspiller sig i set fra en fanges perspektiv.
Carlsens demonstrerer lemfældig omgang med kendsgerningerne, når han nævner eksempler på, hvad han kalder "det pragmatiske og af-ideologiserede" kinesiske styres "pragmatiske samspil" med tibetansk buddhisme.
Situationen i Tibet præges i disse år ikke just af pragmatisme, men af en benhård ideologisk kampagne ved navn 'slå hårdt ned', som Kina siden 1996 har gennemført i Tibets klostre.
Når Carlsen nævner de kinesiske myndigheders anerkendelse af visse reinkarnerede buddhistiske ledere som eksempel på "harmoniske forhold på det tibetanske plateau" er det også en fordrejning. Den kinesiske regering har en erklæret politik om selv at godkende og kontrollere de religiøse nøglefigurer i Tibet for der igennem at kunne udøve indflydelse på den tibetanske befolkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu