Læsetid: 3 min.

Netop på Nørrebro

11. april 1998

Der må gerne være flygtninge og indvandrere, bare ikke i min by, i mit parcelhuskvarter og i mit barns skoleklasse

VOLD
Mads Kerings 'øjenvidneskildring' (Information 2. april) af Nørrebros spontane udstødelse af Pia Kjærsgaard udgør et interessant legitimeringsforsøg.
I realiteten er teksten faktisk en undskyldning - naturligvis uden at den autonome stridsmand har selvindsigt og mandshjerte nok til at sige noget sådant direkte - fordi den overordnede strategi ikke er at argumentere for gylperefleksens voldsomhed, men at nedspille hele miseren og genfortælle den som en kollektiv søndagsudflugt, hypet af medierne. Det var jo bare nogle folk, slår Kering tonen an, der stimlede sammen uden ondt i sinde. Det var jo bare nogle unger med vandballoner, hvis uskyld (og dermed hele mængdens) så smukt skrives frem, ved at de små menneskers utålmodighed først brister vådt over et par uskyldiges hoveder.
Gad vide om disse vandpistolbærere virkelig har sagt "Far, far, jeg har hørt i Strax at Pia Kjærsgaard kommer til min bydel, må jeg godt skyde med vandballoner efter hende", eller om forældrene selv har mobiliseret de små soldater, og givet dem den lære med på vejen, at en talrig flok gerne må kaste sig over en lille enlig hjemmehjælper, der har krydset deres territorialgrænse?
Det var jo bare en ung mand, der sagde et par bestemte ord til taxapassageren, så "folketingsmedlemmet måber med åben dør og polypper", hvorefter "en anden mand træder til og planter et spark på partilederens skulder." Her kompromitterer Kerings retorik sig endegyldigt, fordi offeret for en voldshandling, som jeg i hvert fald selv ville opleve som dybt traumatisk, gøres latterlig, mens udøveren fremstilles heroisk. Man lod bare en hadsk person "smage sin egen medicin", hvilket jo er en fantastisk handy frase, da den, så at sige i oplysningens navn, legitimerer den svaghed, ikke at være bedre end dem, man kritiserer. Og sluttelig kan Pia Kjærsgaard praktisere sine demokratiske rettigheder, hvor hun vil "bare ikke på Nørrebro."

Politisk forvirret
Netop på Nørrebro skal den åndeligt og politisk forvirrede Pia Kjærsgaard modtages med kyshånd og åbne arme. Netop hér i løvens hule, som magten oversikker vover sig ind i, kan politikerens og pressens udbytningsforsøg vendes til en udbytning af systemet. Her kunne man vise Pia Kjærsgaard, at hun tager fejl, ved at konfrontere hende med et fredeligt, frugtbart multietnisk miljø. Vise hende at den danske identitet ikke er truet.
Man kunne have inviteret til eller fremtvunget dialog og vist politikeren de specifikke mennesker bag de grupper hun taler så generelt og hjerteløst om. Man kunne have lavet et helt lille kunstværk ud af det, og ladet flygtninge vise billeder af deres 'forsvundne' eller fængslede landsmænd og slægtninge, eller endnu bedre have lavet små happenings, der iscenesatte den krig, fattigdom og tortur, som mindre heldige mennesker end os må flygte fra, så disse rædsler, som især den radikale højrefløj har svært ved at forestille sig, blev konkrete for alle.
Det ville have givet genklang i hele Danmark, og det ville have tøet selv Pia Kjærsgaards hjerte en smule op, og det ville for en gangs skyld have gjort Strax værd at lytte til. Nu præsterede I kun at fryse Pias hjertekule ned til det absolutte nulpunkt, give hende mærker på sin egen krop, som bekræfter hendes angstfyldte, paranoide verdensbillede, give hende ti martyrmandater ved næste valg og underminere jeres politiske handlinger - f.eks. imod nazismen.
Pas på med at romantisere volden og skabe en myte i jeres selvforståelse om Nørrebro som en ukrænkelig enklave, for så er det næste skridt, at man bilder sig ind, at det er selvforsvar, når man i flok sparker en, der ligger ned hele vejen ud af byen.
I Danmark - i verden - må der ikke være steder, som er ubetrædelige for nogen, for det fører f.eks. til, at man siger, at der gerne må være flygtninge og indvandrere, bare ikke i min by, i mit parcelhuskvarter, i mit barns skoleklasse. I forfægter de ædleste og sandeste humanistiske principper - tolerance, solidaritet, næstekærlighed, antifascisme - det medfører et ansvar at påberåbe sig disse altafgørende idéer. Tag det på jer!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu