Læsetid: 5 min.

Pia Kjærsgaard smagte sin egen medicin

2. april 1998

Øjenvidne til Pia Kjærsgaard-episoden på Nørrebro giver sin skildring, tolkning og kommentar

VOLD
Nu har den politisk korrekte bøvs efterhånden lagt sig efter det smækfede mediegilde. Pia Kjærsgårds martyrjagt fløj i medierne gennem Nørrebros gader, med den sort/røde pøbel i hælene og flasker og sten om ørene. Nu kan vi måske sætte benene på jorden igen. Hvad var det egentlig, der skete?
Hvis du nu prøver at slette alle de inputs, du i ugens løb har fået banket i nakken af pressen, så lad os tage den fra Adam og Eva. Vi skruer tiden tilbage, ganske vist kun en uges tid.
Det er mandag formiddag og i den danske æter høres radioværten på DR-programmet Strax reklamere for morgendagens dagsorden. Lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgård, skal interviewes efter en gåtur i Lille Somalia. Den ekstremt nedladende betegnelse dækker over noget knapt så ekstremt, nemlig Griffenfeldsgade på Nørrebro, hvor en del somaliske flygtninge holder til.
Tirsdag er dagen oprunden, hvor den danske folkeleder skal integreres i løvens hule. Klokken nærmer sig tre, og folk begynder at komme til syne i Griffenfeldsgade. Foran Folkets Park stimler mennesker sammen, og taler om dagens besøg. Nogle unger har gravet vandpistolerne frem fra vintermørket og lavet vandballoner. Det kniber dog lidt for dem at præcisere fjenden, og nogle uskyldige må lide for utålmodigheden.

Den danske spyspids
Pludselig dukker den danske spydspids op i taxa. Opmærksomheden bliver straks rettet mod bilen, og en ung mand går hen og lukker døren op.
"Du kan godt skride herfra," siger han bestemt. "Vi vil ikke have dig her."
Folketingsmedlemmet måber med åben dør og polypper. En anden mand træder til og planter et spark på partilederens skulder. Døren bliver smækket i, og ungerne får endelig afløb for det medbragte vand. Taxaen sætter i gang og kører dyttende derfra, eskorteret af buh-råb, vandballoner og spark i røven.
Bilen drejer om hjørnet og stemningen letter. "Sådan," råber nogle, og Nørrebro tilhører igen de varme landes lune. Troede vi. For pludselig lyder jungletrommerne igen, globetrotteren er på Nørrebrogade, to minutter derfra.
Folk begynder at løbe. I Griffenfeldsgade stopper folk måbende op ved synet af det 40-50 menneskers prustende opløb.
"Hva' sker der?" spørger nogen. "Pia Kjærsgård er nede på Nørrebrogade," bliver der råbt tilbage i forbifarten, og opløbet vokser.
På Nørrebrogade er sagen hurtig klar: Taxaen holder foran en bank og Pia Kjærsgaard har låst sig inde i banken. Folk bliver hængende. Bankfacaden bliver overklistret med klistermærker, der siger no racism og stop udvisningerne. Gaden fyldes med nysgerrige mennesker, der spørger, hvad der sker. "Vi har fanget Pia," synger nogen drillende, og ungerne tømmer deres sidste vand over ruderne, mens folk venter på næste træk.
Det er Pias tur. Hun ringer til politiet og til pressen. Politiet kommer først.
Fem-seks mursten flyver over mod en af politikamp-vognene, dog uden at ramme. Politiet spærrer gaden af og Nørrebrogade forvandles fra osende bilspor til sydende folkemasse. Der er omkring 500 mennesker på gaden.
En politikampvogn med gitre for ruderne kører i dækning foran banken. Poser med tomater fra de omkringliggende grønthandlere går på omgang og folk bliver med politihunde drevet væk fra banken. Alle ved godt, hvad der nu skal ske.
Klokken er godt fire tirsdag eftermiddag. Solen skinner for en af de første gange i år. Et nyt år, der trods forår og fornyelse tog over, hvor det gamle mørke slap. Et år indledt i 'de fremmedes' navn. Hassan eller Fatima, det er ligegyldigt, de er de fremmede. Det er ikke personligt, det er bare, hvad de er. Hvis de tager det personligt, så er det bare, hvad det er.
Nu er pressen også kommet, der er rift om Pia Kjærsgaard. Kameraer med forskellige logoer snurrer og klikker om kap med hundenes galpen. Spændingen stiger. "Nu må hun da snart komme ud."
Gennem gitrene på politivognen kan man skimte bankindgangen, der er fyldt med kampklædt politi. Der må snart ske noget. Pludselig stiger støjniveauet og alles øjne er rettet mod banken. Døren er åbnet og der forgår noget bag vognen. Kampklædt politi hopper ind, lukker døren og vognen sætter i gang for fuld udblæsning. Det er hende, det er nu. Tomaterne bliver fyret af og bilen er væk.
Alt foregår lynhurtigt. Gaden ligger afventende tilbage. Hovedpersonen er fjernet og kulisserne fra dagens drama står overfor hinanden. Nu er det op til dem, der formidler dagens begivenheder til dem, der ikke var der at fortælle, hvad der skete i virkeligheden.

Nørrebro som kulisse
Hvorfor skete det? Skal Nørrebro være kulisse for Pia Kjærsgaards fremmedfjendske menneskesyn? Vi mener selvfølgelig, at hun med sin hadpropaganda ikke er velkommen på Nørrebro.
Små 20 procent af Nørrebroerne har en anden etnisk baggrund end dansk. Det ved Pia Kærsgaard. Alligevel vælger hun Nørrebro som scene for et 'uskyldigt' propagandafremstød for at små 20 procent af Nørrebros befolkning skal smides ud af landet!
Pia Kærsgaard, der står for den laveste og mest primitive og populistiske politik på den danske politiske scene, vover at dukke op på Nørrebro for at fortælle, at en femtedel af vore venner og naboer ikke må bo her! Og så undrer det nogen, at hun blev smidt ud...
Nørrebro er kendetegnet ved tolerance og mellem-menneskelig respekt. Sådan har det altid været, og sådan skal det blive ved med at være. Derfor er nazister, fascister, racister og andre prædikanter for intolerance og fjendskab er ikke velkomne på Nørrebro.
Synd for hende? Gu' er det ej synd for Pia Kærsgaard. Hvis det er synd for nogen, er det da de mennesker, hendes hadske argumenter rammer som en knytnæve i ansigtet. Den modtagelse hendes propaganda-turné i Lille-Somalia fik, hører til banaliteter sammenlignet med den modtagelse flygtninge får hver dag i Danmark.
Hvorfor er Pia Kærsgaards demokratiske rettigheder så meget vigtigere end rettighederne for de tusindvis af mennesker, der hver dag bliver chikaneret og forhånet på grund af deres hudfarve? Chikanerier og forhånelser som Pia Kærsgaard er repræsentant for, gennem sine løgnagtige og udokumenterede påstande.
Det er rent hykleri, når toppolitikere og medier kører de store fordømmende kanoner i stilling, og lader harmen rase fordi den ydre svinehund smager sin egen medicin.
Hvem er der til at fordømme, når flygtninge sendes hjem til bl.a. krig, fattigdom, tortur og 'forsvindinger'? Flygter de for sjov?
Pia Kærsgaard har alle privilegier i form af fri mediedækning og adgang til Folketingets talerstol. Ofrene for hendes løgne har ganske få muligheder for at tage til genmæle.
Da Pia Kjærsgaard søgte ly i en bank på Nørrebrogade, ringede hun først til politiet, og så til pressen. Hvor er pressen henne, når flygtninge får rigtige tæv?
Virkeligheden er, at Pia Kærsgaards demokratiske rettigheder er større end flertallet af den øvrige befolknings. Bare ikke på Nørrebro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu