Læsetid: 2 min.

Retfærdig EU-asylpolitik

6. april 1998

Fornuftigt, at der udvikles et tættere samarbejde om asylpolitik i EU

EURODAC
Claus Pedersen, der i Europa-Parlamentet er assistent for Ole Krarup, skriver i et indlæg den 2. april her i avisen om "racismen og det nødvendige nej." Det er store ord, og jeg må nok sige, at tonen er en smule skinger, når der tales om "en fælleseuropæisk racistisk retspolitik i EU." I det hele taget er Claus Pedersens indlæg mere præget af retorik og kvantitet end af substans og kvalitet.
Jeg hænges i artiklen ud for nogle 'flabede' udtalelser om Eurodac-systemet, som skal hjælpe landene til at afgøre, hvilken stat der har ansvaret for at behandle en
asylansøgning. Men det er hverken flabet eller racistisk at skelne mellem flygtninge, som opfylder betingelserne i internationale konventioner for at få asyl, og så mennesker, der efter at være blevet afvist i ét EU-land skifter identitet og prøver lykken i det næste.
Eurodac-systemet drejer sig ikke om, hvem der skal have asyl. Det er et instrument, der skal gøre det nemmere at afgøre, hvor en asylansøgning, der er indgivet inden for EU, skal behandles. Eurodac er en logisk udløber af Dublin-konventionen, der betyder, at asylansøgninger kun skal behandles i ét EU-land.

Tragiske sager
Der er mange eksempler på tragiske sager, hvor asylansøgere venter i årevis på at få deres sag behandlet eller bliver sendt frem og tilbage mellem flere EU-lande. At sætte en stopper for en så uanstændig behandling af mennesker er aldeles ikke racistisk - tværtimod! Eurodac forpligter landene til at tage fingeraftryk, som skal opbevares i et centralt register, men det sikres også, at der er omfattende kontrol og respekt for retssikkerheden.
Da Eurodac blev behandlet i Europa-Parlamentet, lagde vi meget lægt på, at databasen ikke må gå på kompromis med asylansøgernes retsbeskyttelse.
Der skal være sikkerhed og kontrol med, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvordan de bruges.
Eurodac er i øvrigt et mellemstatsligt samarbejde mellem EU-landene, som Danmark har sagt ja til at deltage i, og det har således ikke noget med Amsterdam-traktaten at gøre.
Dette forbehold er udtrykkeligt respekteret i Amsterdam-traktaten, men jeg vil til sidst gerne slå fast, at det efter min mening er fornuftigt, at der udvikles et tættere samarbejde om asylpolitik i EU med fælles mimimumsstandarder for behandling af flygtninge, en mere retfærdig fordeling af flygtninge mellem medlemslandene og en fælles optræden over for lande, der ikke ønsker at modtage deres egne statsborgere, når disse har fået afvist en asylansøgning i et EU-land.
Selv om Danmark i de kommende år må stå uden for et sådant samarbejde, glæder jeg mig over, at resten af EU får mulighed for at vedtage en mere retfærdig flygtninge politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu