Læsetid: 5 min.

Tyske højreekstremister - et ægte problem

20. april 1998

Vi skal passe på, vi ikke gør de problemer, der eksisterer i det nye Europa, harmløse

UNGE & VOLD

Forleden læste jeg Ulla Terkelsens kommentar her i denne klumme om at "tyske højreekstremister er langt færre end vi tror". Artiklen blev bragt den 28.marts, men fordi jeg var på rejse, læste jeg den lidt forsinket.
Da jeg lige var hjemkommet fra nogle nætters turen-rundt med uropoliti og unge højreekstremister og autonome på delstaten Brandenburgs landeveje for at lave en road story om den voldelige ungdom, gav det et sæt i mig.
Min første tanke var, om jeg mon netop havde overdrevet højreekstremismen i mit indslag i TV-A's Søndagsmagasinet.
Efter lidt nærmere overvejelser, står jeg fast på, at højreekstremismen er farligere end vi i almindelighed tror.
Men før jeg går ind i det, vil jeg gerne give Ulla Terkelsen ret i, at der er en stærk tendens til at møde tyskerne med en "klichetænkende omverdens borende blik", der ser racistiske tyskere eller ny-nazister overalt. Specielt i Skandinavien, Storbritannien og Holland er disse klicheer dybt rodfæstet. Hos de EU-kritiske danskere kan man også møde disse fordomme. Her passer de fint ind i en almindelig nedrakning af EU-samarbejdet... det er jo i virkeligheden et sammenrend af ny-nationale kræfter på grænsen af nazisme osv.

Jeg husker en situation i midten af 1970'erne, da jeg interviewede den tyske forfatter Günter Grass om RAF-terrorismen og især de vesttyske myndigheders måde at skærme sig.
Med Berufsverbot og en voldsom politiindsats satte man Forbundsrepublikken på den anden ende for at nedkæmpe den terrorisme, som i øvrigt var betydelig værre end ny-nazismen på noget tidspunkt har været.
På mine kritiske spørgsmål om, hvorvidt tysk politi ikke gik for vidt i indskrænkningen af borgernes frihedsrettigheder, så han et øjeblik stift på mig med gennemborende øjne og bemærkede en anelse køligt: "Nu skal I naboer passe en smule på med at beskylde os for småfascisme, for I risikerer blot at stoppe ægte fascisme i baglommen på os."
Ved første øjekast en noget kryptisk, overfølsom bemærkning. Men hvad Grass mente var, at hvis Tysklands naboer altid møder tyskerne med anklager om at de dybest set er småfascister og uforbederlige nazister, så øger man de egentlige nazistiske kræfters indflydelse.
Det er jo et argument, der er til at tage føle på.
Derfor er det også med et vist forbehold, at jeg nærmer mig dette emne. På den anden side skal problemer i vores naboland ikke dølges, blot fordi der sidder nogle tyskerhadske mørkemænd rundt omkring i den danske ravnekrog og mistænker tyskerne for ikke at kunne se forskel på anno 1940 og anno 1998.

Det er ikke tysk politi og rethaveriske myndigheder, der skaber den stadig stigende interesse for ny-nazisme hos østtysk ungdom. Tværtom. Politiet, især Uropolitiet, gør sig, som Ulla Terkelsen skriver, stor umage for at give ungnazisterne en fair behandling.
For godt en måned siden skrev jeg på denne plads om bl.a. tysk presses uro over højre-ekstremismens hastige vækst i de østtyske delstater. Jeg citerede bl.a. kriminolog i Berlin, Bernd Wagner, for en ny undersøgelse, der viser, at en tredjedel af den østtyske ungdom har et højreekstremistisk eller ekstremt nationalistisk verdensbillede. Universitetet i Potsdam (ex-DDR) har lavet undersøgelsen, og Wagners egen undersøgelse bekræfter omfanget.
Siden har jeg været på et par udflugter med Bernd Wagner for at se nærmere på problemet. En af turene gik til et aftenmøde i byen Brandenburg i delstaten af samme navn. Her var der borgermøde, hvor godt 100 ængstelige borgere fra byen stillede spørgsmål til Wagner for at høre, hvad de kan stille op med at flere bykvarterer bliver terroriseret af aggressive højreekstremister, så unge så vel som ældre ikke tør færdes der.
Folk er rent ud sagt skide bange for de unge. At der oven i så kommer autonome bander, der bekæmper højreekstremisterne, gør ikke sagen bedre.
Det her er ikke en moderne udgave af West Side Story, hvor de unge truer hinanden med lidt bandetærsk. Det er et dybt alvorligt socialt problem, som går langt ud over højre- og venstreekstremistiske miljøer.
Tyske medier har i den senere tid rapporteret vidt og bredt om ungdomsvold, der begynder allerede i 10-12-års alderen, og accelererer op gennem teenage-årene. I de østtyske byer og landsbyer slår specielt meget af denne vold ud som højreekstremisme, både i form af skinnheads og ny-nazisme, der ofte kun overfladisk adskiller sig fra hinanden.

Problemet begrænser sig ikke til Brandenburg, men er lige så akut i delstaterne Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen-Anhalt og Sachsen.
Forleden fulgte jeg med kamerahold en patrulje fra den nye MEGA-patrulje (Mega står for 'Mobil Indsats mod Vold og Udlændingefjentlighed'), som kriminalpolitiet i staten Brandenburg har oprettet i februar i år. De er fordelt ud over staten, men kan rykkes rundt med kort varsel (evt. ved indsættelse af helikopter), når der slås alarm.
Som det fremgik af TV-A-beretningen, er det et benhårdt miljø blandt de unge, hvor politiet tildels er hjælpeløst. Ungdomsvolden kan ikke afskaffes, kun neddæmpes af politiet.
Det positive ved MEGA-patruljerne er, at politiet i stedet for at stikke hovedet i busken åbent indrømmer, at der i deres stat er et problem med højreungdommen, der udøver vold og fremmedfjendtlighed. Betjentene er civilklædte med indsigt i, hvad det er for psykologiske og sociale mekanismer, der er på spil blandt de unge.
De to betjente i hvis vogn vi kørte, og som lod sig interviewe i tv-programmet, var begge østtyskere. To rolige og erfarne mænd, der kendte de unges baggrund, begge sidst i 30'erne, fysisk bomstærke og uden de aggressive overtoner, man ofte møder hos urobetjente i anden sammenhæng.
At fremvise de unge skinnhead's voldsscener kan kritiseres, fordi det er vand på møllen hos danskere med hurtigt aftræk på tyskerfordomme. Ikke mindst interviewet med den ældre ny-nazist (29 år), der gennem NPD vil rekruttere de unge.
Omvendt er det positivt at fremvise fornuftige tyske politifolk, der afkræfter de fordomme, som går på at tyske myndighedspersoner dybest set gemmer en nazist i sig.

Problemet med den voldshærgende ungdom stammer fra DDR's opløsning og sammensmeltning med Vesttyskland. Det har skabt nogle millioner rodløse og dybt frustrerede mennesker i det tidligere DDR.
Personligt mener jeg, at det eneste rigtige var at forene de to Tysklande, præcis så hurtigt som Kohl-regeringen gjorde det.
Men man havde i sommeren og efteråret 1990 ikke fantasi eller vilje i Bonn til at se de problemer, som det ville skabe for østtyskerne. En millionbefolkning blev først psykologisk og derefter so-
cialt nulstillet. Der blev ingen begrænsninger lagt på vesttyske forretningsfolks opkøb og udbytning af østtyske værdier.
Tilbage sidder halvdelen af en generation tidligere DDR-borgere, som er bitre på wessierne, som de mener har skylden for deres ulykker.
Samtidig er arbejdsløsheden over de 20 procent, nogle steder betydelig over. De nye arbejdsløshedstal, der kom før påske, viser, at nok falder de ubeskæftigedes antal i det vestlige Tyskland, men stiger i de østlige delstater.

Jeg er enig med Ulla Terkelsen i, at det gælder om ikke at overdrive højreekstremismens omfang. Især er det vigtigt, at de to store tv-kanaler i Danmark i deres nyhedsbillede ikke bekræfter gamle fordomme.
Men det er lige så vigtigt ikke at gøre de ægte problemer, der eksisterer i det nye Europa, harmløse.
Det er hverken vi eller det samlede nye Tyskland tjent med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu