Læsetid: 3 min.

En vis konservatisme er ikke at foragte

Debat
3. april 1998

Hanne Dams beskrivelse af universitetet er så langt fra virkeligheden, at den kalder på
en kommentar

UNIVERSITÆRT
Informations forsideleder den 28. marts om forkastelsen af Drude Dahlerups disputatsudløste en vis forbavselse hos mig.
Det er dog ikke så meget lederskribentens (Hanne Dams) stillingtagen til den konkrete sag som hendes generelle beskrivelse af universitetet, der forbavser mig.
Jeg skal ikke her tage stilling til forkastelsen af Dahlerups disputats - det er jeg ikke i stand til at gøre kvalificeret.
Men dam's beskrivelse af universitetet generelt er så langt fra virkeligheden, at det kalder på en kommentar.
Universitetet beskrives i lederen som "hemmelige logeformer", der tales om det som "autoritært", og det omtales som modstander af ethvert originalt nybrud. Det fører til, at dam bemærker, at det må være en trøst for Drude Dahlerup, at "alle store tænkere - uden sammenligning i øvrigt - har været i konflikt med ærværdige akademiske institutioner. Ingen gennembrudsteorier er nogensinde blevet skabt indenfor universiteternes ramme. Det kan både Platon, Darwin og Marx snakke med om, hvis det ikke lige var, fordi de var døde."

Facts i nakken
Man skal altid være forsigtig med at tage åndshistorien i to sætninger, særligt når man gør det så polemisk, som dam gør det her; for som englænderne siger "facts are stubborn things".
Har man ikke taget dem i ed, får man dem lige tilbage i nakken.
Og kendsgerningerne står det lidt sløjt til med i citatet. For det første var der ikke noget universitet i Athen på Platons tid, han grundlagde sådan set selv det første. Den første store tænker, som kommer i konflikt med en ærværdig akademisk diskussion er Aristoteles, der bryder med netop Platons akademi. Anskuet fra dén synsvinkel ligner dams frihedshelt Platon altså pludselig den repressive part.
For øvrigt havde Aristoteles inden da arbejdet henved 20 år indenfor murene af Platons akademi og med læremesterens store respekt trods uenigheden.
Videre er det besynderligt, hvordan dam kan undgå at have opdaget, at der i tidens løb er blevet skabt masser af gennembrud inden for universitetets mure. Et enkelt eksempel ville sådan set være nok til at modbevise hendes besynderlige påstand, men lad mig alligevel give nogle stykker.
Stjerneeksemplet er selvfølgelig Immanuel Kant, en af den nyere filosofis mest revolutionerende skikkelser, der skabte alle sine store gennembrud indenfor murene af universitetet i Königsberg, og som ville være blevet rasende angst, hvis han ikke længere havde haft disse trygge mure omkring sig.
I moderne tid kunne man nævne en skikkelse som Hans Georg Gadamer, som har en typisk akademisk løbebane, og som havde været universitetsprofessor i over 20 år, da han i 1960 udsendte et af dette århundredes filosofiske hovedværker Wahr-heit und Methode.

Min egen verden
Uendelige mængder af andre forskningsmæssige nybrud skabt af univesitetsfolk kunne nævnes.
I min egen verden, litteraturkritikken, foregår snart sagt al interessant forskning på universiteterne.
Lad mig omtale Northrop Fryes arbejder The Anatomy of Criticism (1957) og The Great Code (1982), samt Wayne C. Booths The Rhetoric of Fiction (1961).
Hvis dam ikke kender dem, skulle hun have været for klog til at udtale sig så absolut om universitetsverdenen i sin helhed.
Yderligere eksempler gives for øvrigt gerne.
Forholdet imellem nybrud og konservatisme inden for universitetet er langt mere nuanceret, end dam får det til at lyde.
Om universitetet har været en hæmsko for det videnskabelige nybrud eller en nødvendig forudsætning for det, er varierende fra situation til situation.
Der er blevet lavet fremragende arbejde med universitetets fulde opbakning, og der er blevet lavet fremragende arbejde, som universitetet først sent har villet anerkende.

Konservatisme
En vis konservatisme i universitetslivet er i øvrigt ikke at foragte. Det er dybt betænkeligt, hvis universitetet faldt på halen, hver gang nogen kommer med noget, de kalder nybrydende forskning uden dermed at fælde dom i sagen om Drude Dahlerups disputats.
Problemet i dag er nok snarere, at forskellige universiteter nu og da har så travlt med at være nybrydende, at de nogle gange kommer til at sanktionere arbejder af en så luftig natur, at de burde have holdt sig fri af dem.
Som sagt, "facts are stubborn things", og inden dam næste gang kaster sig ud i et angreb på den samlede universitetsverden i fortid og nutid, bør hun nok få lidt bedre styr på disse fakta.
Ellers bliver de bare stædigt ved med at modsige hende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her