Kronik

Yoga eller Freuds briks

1. april 1998

Vestlig psykologi er ikke-personlig, deterministisk og værdifri. I østlig tankegang er
religion, filosofi og psykologi derimod tæt forbundet. Tør vi begrave Kipling og lade Øst og Vest mødes?

TRO & FILOSOFI
Øst er Øst og Vest er Vest/ Og aldrig skal de to mødes - sådan skrev i sin tid den engelske digter Rudyard Kipling.
Kipling-syndromet (se også dagens Apropos) repræsenterer for mig en overfokusering på de forskelligheder, der findes mellem mennesker fra forskellige dele af verden. Et andet aspekt af syndromet handler om magtforholdene og den hierarkiske placering af disse forskelligheder, som også forekommer på mit område - psykologien.
Hvad er vestlig psykologi og hvad karakteriserer den asiatiske psykologi? En sammenligning kræver forenklinger:
I vestlig psykologi tegner der sig to tydelige retninger:
Mainstream-psykologien domineres af den ene, som kendetegnes ved at være analytisk, objektiv, ikke-personlig, deterministisk og værdifri. Den anden retning er eksistentiel, subjektiv, personlig, ikke-deterministisk og rummer etiske/moralske holdninger.
I den asiatiske psykologi er disse retninger kombineret. (Kao & Sinha, 1997). Endvidere er der i den vestlige tankegang en skarp opdeling mellem på den ene side det materielle og på den anden side det spirituelle og åndelige - analogt med adskillelsen af psykologi og religion.
I den østlige tankegang er religion, filosofi og psykologi ikke adskilt. Viden under ét anses som en form for 'befrielse' i Østen - helt i modsætning til Bacons slagord 'viden er magt' i Vesten.

Polarisering mellem psyke og soma (krop) i den vestlige psykologi har været med til at skabe afstand til den intuitive bevidsthed. I asiatisk psykologi er der plads til forskellige opfattelser og bevisthedstilstande. Meditationspraksis og yoga-øvelser er processer relaterede til denne tankegang.
Formålet er her ikke at gå i dybden med de to psykologiske retningers forskelligheder, men at pege på de rigdomme og muligheder, der ligger i at inddrage en anden forståelse af menneskelig psyke og adfærd. Derfor vil jeg gerne opfordre vestlige og vestligt orienterede etniske minoritetskolleger til at skabe en udveksling med den universitets-baserede psykologi i den østlige del af verden.
Østen opfattes stadig kun som en del af den konfliktfyldte og fattige Tredje Verden, hvorfra indvandrere og flygtninge kommer til Vesten. Historisk set har den schweiziske psykoanalytiker Carl Gustav Jung været formidler mellem øst og vest og den indiske psykiater Kakar er et moderne eksempel.
I postmoderne tider foregår der heldigvis små tilnærmelser mellem vestlig og østlig psykologi, men alligevel ser man kun sjældent psykologer fra Den Tredje Verden gæsteforelæse på danske universiteteter.
Min opfordring til at inddrage og udveksle viden fra Østen inkluderer også deltagelse i den løbende globalisering af viden - at rette opmærksomheden mod de potentialer, der ligger i den Tredje Verden og de etniske minoriteter i Danmark som mulige formidlere af viden mellem vest og øst.
Den engelske antropolog Hobart Mark, der samarbejder med Den Tredje Verden i mediestudier, bekræfter min tankegang. Ofte bliver 'globalisering' i den akademiske diskurs synonym for 'amerikanisering'. Og store dele af verden protesterer mod det.

Et andet aspekt i Kiplingsyndromet handler om magtforholdet mellem Øst og Vest. I mit arbejdsfelt drejer det sig om et asymmetrisk magtforhold mellem psykologen og den, der søger hjælp.
Er dette et tabuemne, der ikke bliver taget op i kontakten mellem psykologen fra majoritetssamfundet og brugerne fra de etniske minoriteter i Danmark?
Måske er det ikke tilfældigt at ulige magtforhold og racisme i psykoterapi er næsten fraværende i de skandinaviske psykologers beskrivelser (f.eks. i Arenas, 1997). International forskning på området påpeger vigtigheden af at forholde sig til disse magtforskelle.
Der er dog centre for psykologisk rådgivning af unge indvandrere og flygtninge (T.T.T.-Transkulturelt Terapeutisk Team), som er etableret af psykologer med etnisk minoritetsbaggrund, hvor disse aspekter indgår i grundlæggende principper (Arenas & Singla, 1995).
I T.T.T.'s tilgang lægges der vægt på de socialpsykologiske aspekter - institutionel racisme og magtforhold, som kendetegner de unges livssituation. Erfaringerne viser, at den bredere kontekst gør behandlingen af de unge mere kompliceret - men også langt mere konstruktiv og holdbar på længere sigt.

Nyere viden om psykoterapi viser, at et positivt udfald i et psykoterapeutisk forløb er mere afhængigt af terapeutens evne til at skabe en konstruktiv alliance med patienten end forskelle i terapeutisk metode. Den væsentlige helbredende faktor i psykoterapi er empati. Det vil med andre ord sige forholdet til psykoterapeuten og dennes personlighed, hvilket også er i fuldkommen overenstemmelse med den 'østlige' psykologiske retning tao. Dette understreger blot vigtigheden af at kombinere de forskellige tankegange fra Østen og Vesten for at øge forståelsen af de komplekse processer, der er en del af mødet mellem mennesker fra forskellige dele af verden. Det er ikke et dogme, snarere en holdning, der fordrer en mere åben fremgangsmåde til de menneskelige kontakter - og en kritisk holdning over for det vestlige hegemoni, som kan skabe modstand mod et konstruktivt og ligeværdigt møde mellem mennesker.
Øst og Vest bør mødes på alle områder. "The East and the West must unite to provide one another with what is lacking..."

Kilder:
*J. Arenas & R. Singla: Etnisk minoritetsungdom i Danmark. Om deres psykosociale situation. (Dansk psykologisk forlag 1995)
*J. Arenas (red.): Interkulturel psykologi. Hans Reitzels Forlag 1997.
*Kao & Sinha (ed.): Asian perspectives on Psychology Sage, New Delhi 1997

Rashmi Singla er cand. psych. fra Københavns Universitet og M. Sc. fra New Delhi. Singla er ansat i den sociale sektor i Danmark.

APROPOS
Kipling-syndromet
Et blik på Kiplings biografi (1862-1936) gør det klart, at han var dybt fascineret af Indien, men samtidig følte en stærk loyalitet over for den vestlige verden.
Disse forhold har sandsynligvis været med til at gøre ham til et marginaliseret menneske, som havde svært ved at skelne mellem menneskelige problemer og etniske stereotyper.
Han blev modstander af et ligeværdigt møde og kulturblanding.
Konteksten - det britiske koloniale herredømme i Indien på Kiplings tid - indebærer, at Vesten ikke kun var anderledes, men også højere placeret end Østen. Det gælder også forholdet mellem Østens og Vestens dominerende tankeformer, når det gælder den menneskelige psyke, der i disse år aktualiseres i f.eks. psykologisk rådgivning og behandling af etniske minoriteter i Danmark.
Trods god vilje og visioner til at hjælpe dem, der har behov for hjælp, er Kiplingsyndromet desværre også ganske udbredt i det psykologiske arbejde med de etniske minoriteter.
Heldigvis er der undtagelser.
For et par år siden deltog en kollega fra Københavns Universitet i en international psykoterapeutisk kongres i Korea.
I sin tale frabad kongrespræsidenten sig, "vesterlandsk imperialisme på det psykoterapeutiske område, sådan som Østen har været udsat for på så mange andre områder, teknologisk og kulturelt."
Det var spændende læs-ning, men mig bekendt fulgte der intet 'asiatisk fremstød' som f.eks. besøg af fremtrædende asiatiske psykologer til Danmark, som der blev lagt op til på kongressen.
Alligevel har der i de senere år været en voksende bevidsthed og protest mod amerikanske mainstream-psykologier.
En af konsekvenserne er en række publikationer, som bestræber sig at belyse psykologi i de forskellige kontekster. Viden om og tilegnelse af asiatisk psykologi kan være med til at udvide rammerne for at yde psykologisk intervention, især til etniske minoriteter.

Rashmi Singla

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu