Læsetid: 4 min.

Amsterdam en miljøforbedring

13. maj 1998

Jeg finder på baggrund af en del indlæg om Amsterdam-traktaten og miljøet anledning til at sætte et par ting på plads

EU & MILJØET
EU-modstanderne har af grunde, jeg ikke forstår, valgt miljøpolitikken som platform for deres offensiv her op til folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten.
Kun ét motiv kan jeg se, og det bryder jeg mig ikke om at tænke på, og det er at lave plat på det engagement i miljøspørgsmål, som mange danskere har opbygget gennem de senere år.
Ole Krarup forsøger i en artikel i Information den 6. maj at kæde strejken og folkeafstemningen sammen. Herefter angriber han de nye miljøbestemmelser i traktaten for at være tomme og afsporende og lancerer i forlængelse heraf et større angreb på EU for alene at være redskab for de multinationale industrier, der skaber miljøproblemer.
Niels I. Meyer fremfører samme kritik af de nye miljøbestemmelser og vælger herefter miljøgarantien som konkret udgangspunkt i sit seneste udfald i Information den 7. maj.
På nogenlunde samme niveau finder man FolkeBevægelsens pjece om EU's miljøpolitik og et indlæg i Information for nylig af repræsentanter for Solidarisk Alternativ. F.eks. påstår FolkeBevægelsen bl.a., at EU's ekspertkomiteer og rådgivende udvalg er befolket med lobbyister fra kemikalieindustrien.
Jeg finder på baggrund af disse indlæg anledning til at sætte et par ting på plads, når det gælder Amsterdam-traktatens nye miljøbestemmelser.

Klare forbedringer
At der i forhold til Maas-tricht-traktaten, som i parentes bemærket også er en god traktat for miljøet, er klare forbedringer, er hævet over enhver tvivl. Det er man heller ikke i stand til at argumentere imod i de nævnte indlæg. Det, man forsøger, er at argumentere for, at de nye formuleringer i traktaten, som man hermed indirekte anerkender som forbedringer, er uden indhold og betydning.
Amsterdam-traktaten indeholder i forhold til Maas-tricht-traktaten fem forbedringer, som giver mulighed for at styrke Fællesskabets miljøpolitik.
For det første er bæredygtig udvikling blevet en målsætning både for Fællesskabet og for Unionens arbejde.
For det andet er formuleringen om, at miljøbeskyttelseskrav skal integreres i Fællesskabets andre politikker, gjort til en selvstændig bestemmelse på linie med subsidiaritetsprincippet.
For det tredje skal Parlamentet og Rådet bestræbe sig på at vedtage forslag på et højt beskyttelsesniveau, idet Kommissionen fortsat skal fremsætte forslag på et højt beskyttelsesniveau.
For det fjerde er miljøgarantien blevet præciseret, således at enhver tvivl er fjernet for så vidt angår mulig-heden for at bruge miljøgarantien på Kommissionsrets-akter, muligheden for at bruge miljøgarantien selvom man har stemt imod et direktiv og muligheden for at bruge miljøgarantien til at indføre nye nationale regler baseret på videnskabeligt belæg. Endelig for det femte har Parlamentet fået større indflydelse bl.a. på miljøpolitikken.

Professorer
Det er muligvis interessant for professorer at diskutere det teoretiske indhold og den præcise juridiske rækkevidde af disse nye bestemmelser. Jeg er imidlertid mere optaget af, at følge op på og udmønte disse nye bestemmelser i konkrete initiativer til gavn for miljø. Det er jo, som Ole Krarup selv siger, på de politiske gerninger, værdien skal måles.
EU har inden for det sidste år markeret førerpositioner i det internationale miljøsamarbejde. Umiddelbart efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i juni optrådte EU og EU-landene hver for sig som drivkraft for de resultater, der trods alt fremkom på det globale miljøtopmøde UNGASS, fem år efter Rio.
EU-landene var de første til at spille ud med reduktionsmål på mødet i klimakonventionen i december 1997 i Kyoto, og EU-landene stod i marts måned sammen om at forsvare forbuddet mod eksport af farligt affald fra de rige til de fattige lande, som blev vedtaget i 1995. Målsætningen om bæredygtig udvikling tages alvorligt. Og man kan roligt sige, at uden en fælles EU-indsats var der ikke opnået resultater i disse miljøfora.

Bæredygtig udvikling
I december 1997 besluttede det Europæiske Råd at bede EU-Kommissionen om inden udgangen af 1998 at udarbejde en strategi for, hvordan målsætningen om bæredygtig udvikling og bestemmelsen om integration af miljøhensyn i Fællesskabet skal føres ud i virkeligheden.
Kommissionen præsenterede på det uformelle miljøministermøde i slutningen af april EU's miljøministre for nogle tanker bl.a. om hvordan man kan sikre, at dem fremtidige udvikling af EU-politikker fuld ud integrerer miljøhensyn.
På et fælles rådsmøde for transport og miljøministrene i juni skal man udstikke retningeslinier for integration af miljøhensyn i transportpolitikken.
Der er altså gang i en konkret udmøntning af de nye bestemmelser allerede, og det er derfor både usagligt og uinteressant at føre sig frem med halvjuridiske teoretiseringer over disse nye bestemmelsers indhold.
Når det gælder miljøgarantien har jeg ikke vendt på en tallerken, som påstået af Niels I. Meyer.
Det er rigtigt, at den danske regering har fortolket miljøgarantien således, at vi også med den som udgangspunkt kunne indføre nye regler. Det er også et faktum - og det har regeringen ikke lagt skjul på - at Kommissionen hele tiden har haft en anden opfattelse. Det var derfor, at vi på regeringskonferencen gik efter en præcisering. Det har vi fået, og vi har fået præciseret miljøgarantien i overensstemmelse med vores opfattelse.
Jeg mener, at de nye bestemmelser er et godt udgangspunkt for en styrket miljøpolitik, som vi selvfølgelig skal bruge bl.a. på kemikalieområdet, hvor vi er i gang med en række initiativer, der skal styrke EU's kemikaliepolitik.
Jeg forstår så udmærket, at EU-modstanderne skal argumentere mod Amsterdam-traktaten. Men når man må ty til argumenter som at EU blot er den forurenende industris redskab, og at EU's miljøpolitik er en skandale, er det ikke alene useriøst.
Det er udtryk for, at man åbenbart ikke kan finde solide argumenter for et nej til Amsterdam-traktatens forbedringer på miljøområdet. Hvad værre er, det er også udtryk for en nedvurdering af almindelige menneskers realitetssans.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu