God software til undervisning er sjælden - og dyr. En producent analyserer problemet
Man kunne ønske sig langt flere softwarehuse i Danmark, som udvikler software til undervisning. Men det forretningsmæssige grundlag er ikke til stede, fordi software kun bliver efterspurgt i beskedent omfang.
Det skyldes til dels, at skolerne ikke ved, hvad de skal efterspørge. Det betyder igen, at man som software-udvikler og -leverandør befinder sig i en form for ikke-marked, hvor selv de bedste produkter ikke levnes mange chancer.
Problemet blev ridset op af forfatteren og læreren Sally Altschuler i en kronik den 17. april. Her efterlyste han en debat om computerens rolle i skolerne og spurgte bla., hvad man skal lære ved hjælp af computere og hvad man ikke kan lære ved hjælp af computere.
Jeg deler i høj grad de bekymringer, som Sally Alt-schuler giver udtryk for, og vil derfor gerne - som udvikler og leverandør af software til skolerne - deltage i debatten.
Spørgsmålet handler jo i høj grad om, hvilken software, der skal være til rådighed for undervisningen, hvor den software skal komme fra, og hvordan lærerne kommer i gang med at bruge den. Forvirring og usikkerhed hos lærerne kombineret med et politisk krav om at "nu må skolerne opruste med computere" fører til den slags groteske situationer, som Sally Altschuler skildrer:
Man indkøber hardware, for det er bogstavelig talt til at tage og føle på. Så har man da gjort noget, som er synligt, og som forældre kan nikke bifaldende til. Hvem ønsker, at ens børn skal ende på B-holdet? Men man glemmer, at der er uendelig lang vej fra computerne står på paller ude i skolegården til de på meningsfuld vis er inddraget i undervisningen på linje med kendte medier som bøger, kort, video, dias, film etc. Og man glemmer, at hardware er billigt i forhold til software og ikke mindst i forhold til den tid, det tager for lærerne at gentænke pædagogiske principper og rutiner og tilrettelægge undervisningen på nye måder.
Her ligger de egentlige omkostninger, og så længe man fra politisk hold ikke er villig til at betale dem, så kommer vi ingen vegne. Set udefra undrer jeg mig ind imellem over, at så få lærere interesserer sig for computermediet og de muligheder det giver for at organisere læreprocesser på nye og kreative måder. Og jeg undrer mig endnu mere over, at man kan uddanne sig til folkeskolelærer uden én eneste gang at have haft til opgave at organisere et undervisningsforløb baseret på computer-software. Og den undren falder så igen tilbage på seminarielærerne. Jeg er jo af gode grunde ikke i stand til at se tingene indefra, men jeg fornemmer en slags arbejd-efter-reglerne holdning, som skyldes politikernes og myndighedernes manglende respekt for størrelsen af den opgave, der er tale om.
Og jeg fornemmer også, at mange lærere ikke bryder sig om computere og kun bruger dem, når de faktisk er tvunget til det - altså en slags følelsesmæssig blokering. Når man indkøber computere til en skole, er man nødt til også at diskutere indkøb af software og anvendelse af software i undervisningen. Og man er nødt til at holde liv i diskussionen langt ind i det næste årtusinde, fordi spørgsmålet er så svært og ikke løses på kort sigt. Man er nødt til at bruge tid på at sætte sig ind i de softwaresystemer, som allerede er på markedet, for på den måde at få idéer og deltage i debatten om, hvordan soft-ware skal udformes.
Engang lærte børn kun ved mundtlig overlevering, fordi der ikke fandtes bøger, og fordi kun de færreste kunne læse. Jeg tror at indførelse af computer som lærings-medium vil vise sig at være lige så stor en omvæltning for både lærere og elever som overgangen fra mundtlig overlevering til indlæring baseret på skrift.
Man hører tit fra lærer-side, at kvaliteten af det software, som er på markedet, er for ringe. Det kan jeg langt hen ad vejen være enig i, men spørgsmålet er, hvor man forestiller sig kvalitets-software skal komme fra. Der skal være et incitament til at udvikle det, og det incitament er det meget vanskeligt at få øje på. Det er dyrt at udvikle kvalitets-software - 1 mio. kr. rækker ikke langt i den forbindelse skulle jeg hilse og sige - og for nu igen at referere til Sally Altschulers kronik og hans kritik af den software som er til rådighed, så kan man sige, at skolerne får den software, de betaler for.
Derfor må man mange steder nøjes med software af den slags, man hurtig bliver færdig med, og som har brug for mange effekter til at skjule mangelen på dybde og pædagogisk idé.
Inger Lytje er lektor i humanistisk datalogi ved Aalborg Universitet og ejer af virksomheden Lytje Software
e-mail: www.lytje.dk
APROPOS
Sammenhænge
Lektor Inger Lytje fører i dag debatten videre fra forfatteren og læreren Sally Altschuler. Altschuler har her i avisen flere gange efterlyst "noget ordentligt" at putte i de computere, der efterhånden pryder mange danske husstande - især dem, som også huser børn og unge mennesker. God software, gode programmer vil også sige gode undervisningsprogrammer, og ikke kun de tal- og ordlegsspil, der, som Altschuler har bemærket, også fandtes i hans barndom. Da var de bare på papir.
Men på godt og ondt er computeren blevet en del af vores børns virkelighed, en fascinerende verden. Og det er derfor vigtigt, som Inger Lytje også påpeger, at det, de får tilbudt, ikke er hvadsomhelst, at computeren ikke kun gør de små fingre ferme på tasterne, men også udvikler hovedet.
Skolerne bør derfor stille flere krav til de undervisningsmaterialer, de kan vælge imellem. Mange gør det sikkert allerede, men har blot måttet konstatere, at udbuddet ikke svarer til, hvad de forventede og har ret til at forlange - og så gider man måske ikke gøre forsøget igen.
Men hvordan skal skolerne løfte en opgave, som mange lærere ikke er uddannet til og som budgetterne heller ikke rigtigt er gearet til? Måske er det på tide, at de enkelte kommuner eller skoler lægger en it-politik, hvor man realistisk prioriterer, hvad der skal gøres og hvornår man skal gå i gang. Kun sådan kan producenterne presses til at levere brugbare og udviklende software.
Og så må man ikke glemme, at skolen også skal så meget andet end at undervise i computere. Formidle sammenhænge og gøre verden til at forstå og forandre, for eksempel.
mlk
