Læsetid: 2 min.

Det ender med et EU-udenrigsministerium

5. maj 1998

Som Helveg sagde: Jeg tror, man vil opdage, at traktaten er bygget til at vokse i

AMSTERDAM
Eva Kjer Hansen skriver i Information den 27. april, at man skal stemme ja på grund af indholdet i Amsterdam-traktaten. Hun nævner bl.a. udenrigs- og sikkerhedspolitikken som en af de ting, som gør, at den danske befolkning skal stemme ja.
Som begrundelse skriver hun, at man med Amsterdamtraktaten får mulighed for, at EU-landene med flertalsafgørelser kan vedtage fredsbevarende aktioner. Men i traktaten står, at det også handler om "kamp-styrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse".
Det er altså ikke bare EU-fredsbevarende militære aktioner, men også fredsskabende, hvad enten det bliver i Afrika, Mellemøsten eller Central- og Østeuropa, som Amsterdam åbner op for. Oven i købet uden at EU behøver at få godkendt disse militære aktioner i FN's Sikkerhedsråd.
Eva Kjer Hansen mener heller ikke, at det er et problem, at EU får mulighed for at tage flertalsafgørelser om dette område. Men det er vel også meget naturligt, når Venstre hele tiden har ment, at Danmark skulle lægge sig så tæt op ad EU i sin udenrigspolitik som muligt.
Det var jo heller ikke Venstre, som var med i det flertal der førte en selvstændig dansk nedrustningspolitik i 70'erne og 80'erne. Venstre var heller ikke med, da Danmark besluttede at give penge og støtte til ANC.
Amsterdam-traktatens videreudvikling af udenrigs- og sikkerhedspolitikken vil gøre det meget svært at føre en selvstændig dansk udenrigspolitik. I Amsterdamtraktaten står der, at "medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet. De (medlemslandene) afstår fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser".
Udover dette fastlægger Unionen fælles holdninger til udenrigspolitikken, og "medlemslandene drager omsorg for, at deres nationale politik er i overensstemmelse med de fælles holdninger".
Desuden står der andre steder, at på internationale konferencer "forsvarer de medlemsstater, der deltager, de fælles holdninger".
EU-lande, der er faste medlemmer af Sikkerhedsrådet, "forsvarer i udøvelsen af deres funktion Unionens holdninger og interesser".
Når man har læst dette, og der er meget mere i traktaten end dette, så er det jo klart at EU er nødt til at have en 'enhed' som skal analysere og planlægge udenrigs- og sikkerhedspolitikken for EU-Kommissionen og Ministerrådet. Denne nye 'enhed' er kimen til et egentligt EU-udenrigsministerium.
Så, hvis man går ind for alt dette, så skal man stemme ja. Men det var bare ikke det, Eva Kjer Hansen skrev, da hun kom med sin anbefaling af at stemme ja til Amsterdam-traktaten.
Dette område snakker unionstilhængerne ikke så meget om, akkurat som det vigtige afsnit om det retlige og indre område. Amsterdam er ikke en forbedret traktat. Det er en ny traktat som på en række områder giver EU endnu mere magt, flere beføjelser. Vi får mere union. Vi får en ny traktat oven i en Maastricht-traktat som indeholdt ØMU'en, oveni Det indre Marked som vi fik i 1986.
Som Helveg Petersen sagde til BT: "Jeg tror, man vil opdage, at Amsterdam-traktaten er bygget til at vokse i".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu