Læsetid: 2 min.

Ikke EU, men NATO

27. maj 1998

Hvornår har de europæiske lande været forenet - under Napoleon, Hitler og Stalin

AMSTERDAM
Det er proportionsforvrængning, når nogle påstår, at stemmer vi ja til Amsterdamtraktaten, sikrer vi dermed friheden og freden i fremtidens Europa.
Man lader derved hånt om den rolle, Atlantpagten og NATO har spillet i snart 50 år og fortsat spiller som friheds- og fredsbevarer i Europa. Ikke uden grund kan NATO med nogen ret gennemføre sin udvidelse med Polen, Tjekkiet og Ungarn som et fredsprojekt. Det kan EU ikke!
EF og EU eller medlemskab deraf har ikke hidtil spillet nogen fredsbevarende rolle. Tyskland og Italien blev optaget i NATO, før Rom-traktaten om EF blev indgået, dermed var krig mellem de vesteuropæiske lande udelukket.
Den eneste krigsfare inden for alliancen har altid hersket mellem Grækenland og Tyrkiet, som USA og NATO har formået at holde i ro. Det var heller ikke EF, men NATO, der holdt Sovjetunionen i skak og som - sammen med Helsingfors-principperne fra 1975 - til sidst tvang Sovjet-unionen i knæ.

EU puster til ilden
Nu puster EU så til ilden ved at ville optage en del af Cypern, hvilket er en helt ufattelig dumhed af EU.
I dagens og fremtidens Europa - ja Verden - er det i øvrigt mere oprørsbevægelser og borgerkrige, der ser ud til at ville true freden, end krige mellem nationer, som man vel mest tænker på, når EU- udvidelsen kaldes "fredens projekt". Sådan voldsanvendelse i en nation betragtes normalt som et indre anliggende. Det gælder også i EU-landene, jævnfør situationen i Nord-Irland, hvor intet er gjort fra EU side.
Til trods for, at både Irland og England er medlemmer af EU, har det også her været USA, der måtte tage initiativet til fred.

Vildledning af vælgerne
Europa går som bekendt fra Atlanterhavet til Ural. At give udtryk for, at EU-udvidelsen sikrer freden i Europa ved at optage en lille del af Øst-Europa er vildledning af vælgerne. Jo mere det argument bliver brugt des mindre troværdighed. Den form for argumentation minder om Chamberlains "fred i vor tid" i 1938, selv om man naturligvis ikke kan sammenligne hans "fredspapir" med Amsterdam-traktaten.
Men retorikken er den samme. Argumentet kan give bagslag den 28. maj, såvel som udtalelsen om, at vi nu har en historisk chance for at genforene Europa. For hvornår har de europæiske lande været forenet. Under Napoleon, Hitler og Stalin?
Det er ikke EU, men FN og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) samt i en overskuelig fremtid NATO, der i muligt omfang kan og skal sikre freden i Europa.
At EU gennem udvidelsen med 100 procents sikkerhed skulle kunne løse den opgave, er der ikke belæg for, og er for plat en påstand i en så vigtig sag som krig eller fred i hele det europæiske rum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu