Læsetid: 4 min.

De forkælede

Debat
23. maj 1998

For mig er det primære fællesskab ikke dem, som jeg deler sprog med, men dem, som jeg deler værdier med i Europa

EU-BREVE
Kære Pernille Frahm.

Du skriver, at Nyt Europa's oplæg til Et helt nyt Europa viger uden om de institutionelle problemer i forbindelse med EU's udvidelse. Det er ikke korrekt, selv om vi ikke løser dem...
Udvidelsen kræver nye beslutningsprocedurer og strukturer. Det er blandt andet større gennemskuelighed og mere parlamentarisk kontrol med beslutningsgangene i EU, der skal til påpeger vi. Det er en af udvidelsens fordele, at den også tvinger EU til reformer, som danskerne får størst indflydelse på med et ja til Amsterdamtraktaten.
Med udvidelsen må Danmark selvfølgelig være parat til at afgive formel indflydelse. Når flere lande sidder med omkring bordet, får hvert enkelt lands stemmer tilsvarende mindre vægt. Det er ikke et større problem for de små end for de store, hvilket afspejles i frygt blandt de store for, at des flere små, des større muligheder er der for, at de rotter sig sammen. Men at også Danmark mister stemmevægt er en del af prisen for udvidelsen.
Som fremhævet i Et helt nyt Europa betyder det ikke færre, men større handlemuligheder for danskerne. Des flere lande, der kommer med i EU, jo mere udbredes den kontrol med markedskræfterne, som er en realitet i EU, og som bør øges med mere af den sociale, grønne og demokratiske ånd, som er Amsterdam-traktatens fremskridt i forhold til tidligere traktater.

Skepsis og nervøsitet
Du har selvfølgelig ret i, at der også er skepsis og nervøsitet i ansøgerlandene, men en frisk opinionsundersøgelse i Tjekkiet viser f.eks., at to tredjedele af befolkningen er entusiaster, mens en tredjedel er skeptisk.
En reportage fra Polen i Information i går viser, at unge her ikke er modtagelige for nej-argumenter, men netop ser EU-medlemsskab som en betingelse for Polens videre demokratisering.
Generelt kan man roligt konkludere, at der er større entusiasme i ansøgerlande end i de fleste medlemslande. Jeg synes egentlig, at det er forbløffende, at der ikke er større skepsis i Central- og Østeuropa. Det handler jo om lande, der først for nylig har fået mulighed for at optræde som nationalstater og hævde deres helt egen identitet. Det handler om lande med bitre erfaringer med påtvungen integration eller rettere underkastelse.
Flertallet synes imidlertid ikke at se EU-medlemsskab som en trussel imod dem som nyligt suveræne lande, men derimod som en forudsætning for et bedre liv.
Du har selvfølgelig også ret i, at det kan være svært for ansøgerlande at kritisere et foretagende, som de søger optagelse i. Men de har dog ved mange lejligheder kritiseret langsommeligheden i EU i forhold til at tage deres behov alvorligt.
Det er ikke mere union, men en bedre union, som Amsterdamtraktaten lægger op til. Hvor god er op til befolkningerne selv.
Nej, selvfølgelig synes jeg ikke, at "det er klogt at opbygge et stort politisk unionsprojekt på et vaklende folkeligt grundlag", som du spørger mig om.

Konstruktive aktioner
Men man kan vel godt kræve, at den berettigede kritik af EU kanaliseres ind i konstruktive aktioner for at skabe et bedre Europa for dets mangfoldige beboere.
Vil skrækkampagnemagere imod 'mere union' have 'mere nationalstat'? Dertil vil jeg sige nej tak. Som Tage Skou-Hansens påpeger i sidste udgave af Weekend-avisen, så er fokuseringen på nationalstaten det samme som at hævde, "at kun ensartede, homogene folk kan skabe demokratier, at fælles sprog og oprindelse er forudsætningen for fællesskab."
For mig er det primære fællesskab ikke dem, som jeg deler sprog med, men dem som jeg deler værdier med i Europa. Det krav om ensartethed som forudsætning for fællesskab, der i praksis styrer mange nej-sigere, gør mig syg om hjertet.
Kampen for demokratiet, for miljøet og for menneskerettighederne står nu der-ude i Europa.
Derfor stiller vi også krav til en aktiv social og arbejdsmarkedspolitik om at afbøde 'optagelseschok' for nye medlemmer. Når vi som led i forslag til en ny dansk Østpolitik nævner områder, som ikke på nuværende tidspunkt hører ind under EU, handler det om, at EU må yde rundhåndet støtte for at afbøde tidligere østlige chokkures forarmende virkning for millioner på kontinentes fattigere banehalvdel. Skattepolitikken må f.eks. tilpasses velfærdsmål og ikke som mange steder nu bidrage til fortsat latinamerikanisering af landene. En række af de spørgsmål, du stiller i dit fredagsbrev, har jeg tilkendegivet min holdning til.
Lad mig derfor her nøjes med at sige, at det ikke er sådan, at hvis vi bare siger nej til Amsterdamtraktaten med alle de mangler, den ganske rigtigt har, så kommer de med noget bedre til os. Vi får kun noget bedre ud af det, hvis vi arbejder aktivt for det. Danmark får mere reel suverænitet ved at optræde som den integrerede del af det europæiske og globale menageri, som vi nu engang er. Realiteten er jo også, at Danmark har større indflydelse i EU end vores magre bidrag til det europæiske befolkningstal egentlig tilsiger. Men kun som aktiv medspiller.
Hvis flertallet af danskerne stemmer nej, vil jeg simpelthen være utroligt flov, næste gang jeg møder europæiske medborgere i kontinentets centrale og østlige del. For de vil af meget gode grunde ikke kunne forstå det som andet end de forkæledes vagtparade.
Pernille Frahm, jeg synes desværre ikke, at vi er kommet ret meget videre i vores lille debat. En af grundene er efter min opfattelse, at du klamrer dig til, at Maastricht-traktaten kan danne grundlag for udvidelsen. Mig bekendt var du indædt modstander af den. Hvordan du er kommet frem til at se Maastricht som lykken, har du ikke forklaret. Udvidelsen østover giver den ikke grundlag for, som du hævder.
Med et nej vil vi kun bidrage til fortsat kævl om de forkerte ting.
De bedste hilsner
Vibeke Sperling.

*Hermed afsluttes dialog-brevene mellem Pernille Frahm og Vibeke Sperling. En ny dialog indledes foran i avisen med et et brev fra Kr. Thulesen Dahl (DF) til Niels Helveg Petersen (R)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her