Læsetid: 3 min.

Hakon Jarl i Netto

9. maj 1998

Den post-konfliktramtes syge - hvordan kan man bare fortsætte, som om intet var hændt

Tristesse
Tiden er inde til, at vi begynder at reflektere over, hvad det sidste par ugers konflikt på arbejdsmarkedet kommer til at betyde for os danskere fremover - min bekymring, eller interesse, om man vil, går i disse linier på noget så følsomt som nationalpsyken.
I firserne havde Deres-kæden en butik på strøget overfor den gamle Metropolbygning, hvori diverse DJ's fra den kommercielle lokalradio The Voice diverterede med deres ekvilibristiske kunnen til stor gene for den flanerende på gaden udenfor.
Dette var naturligvis blot en forlængelse af det omsiggribende muzakfænomen, men man må i disse dage spørge sig selv, om ikke Deres-butikken dengang blot foregreb et fænomen, vi vil komme til at se meget mere til.
Thi efter de seneste dages hamstringsbølge må det indtil nu ganske dagligdags gøremål blot og bart at købe ind i et almindeligt supermarked komme til at falde danskeren urimeligt svært.
Den almindelige tristesse og leverpostejsdanske gråhed vil slå enhver, der træder over tærsklen til indkøbstemplernes hellige haller for panden, når først arbejdstagere og arbejdsgivere er nået til enighed, og butikkernes hylder atter bugner af gær, toiletpapir og andre absolutte livsfornødenheder.
Hvad er det da, der mangler i det postkonfliktramte supermarked? Hvad er det danskeren hungrende spejder efter mellem de kilometerlange hylder, der atter knirker faretruende, bristefærdige under vægten af varenumre på lit de parade?

Adrenalin
Danskeren savner spænding, gør han! Det daglige skud adrenalin, når køledisken skal forceres i ét hug, for som den første at kunne tilrane sig den enlige dåse flåede tomater, der endnu venter på indkøbsdjihadens hærgen. Eller det sug af lykke, der følger det vellykkede kommandoraid, når familieoverhovedet har sikret netop sit afkom den eftertragtede sidste dåse JakaBov (De ved - "Det bedste på grisen").
Man aner her, at det er det urgamle jagtinstinkt, der spøger; men hvad gør danskeren nu, når han af fjorten dages frygtelig mangelsituation er blevet bragt i direkte kontakt med sin fjerne forfader, mammutjægeren? Vil han overhovedet være i stand til at orientere sig i et moderne supermarked, hvor der er nok af alting?
Jeg tror det ikke! Uden konkurrencemomentet til at fremkalde og forhøje adrenalinrushet, vil kedsomheden ganske enkelt blive for stor.
Her er det så, at den før omtalte Deres-butik kommer ind i billedet. Thi idéen med underholdning i butikkerne er det greb, hvormed samfundet i hin situation kan reddes, og shopping-genet igen fremelskes hos al folket.
Jeg taler ganske enkelt om det showprægede indkøb! Slut med kedelig muzak og travle butiksbestyrere - og ind med Eventen som overraskelsesmoment i det daglige indkøb.

Cirkus Maximus
Vi vil se en ny generation af publikumsbevidste butikker, der ikke lader deres kunder i stikken, men følger med tiden og omdanner Netto til et Colosseum, Fakta til Cirkus Maximus.
Forestil Dem en ganske almindelig fredelig eftermiddag i Føtex på Vesterbrogade i København. Kunderne trisser frem og tilbage mellem hinanden i almindelig indkøbslede, da det pludselig begynder at skratte fra højtalerne:
"Vi henleder publikums opmærksomhed på vinafdelingen, hvor en blikkenslager og en journalist, hver udstyret med en defekt optimistjolle, en sløv foilcutter og en pakke saltkød vil konkurrere om den sidste flaske Chateau d'Yquem (vi har naturligvis flere på lager, men husk at vi har shows hver hele time eftermiddagen igennem)."
Som pr. refleks styres de tomme indkøbsvogne øvet mellem de fyldte hylder mod vinafdelingen, hvor dertil indrettet udstyr allerede er ved at fylde et afgrænset bassin med vand. De to kombattanter er klar, og overdænger allerede modstanderen med sprogets værste gloser. Konkurrencen bliver kort, og til publikums udelte fortrydelse ublodig, da blikkenslageren allerede i det indledende heat forbi ølhylderne mister balancen og lander i det våde element og i grotesk mangel på situationsfornemmelse begynder at fylde den synkende optimistjolle med Tuborg Classic. Ak ja, endnu en stakkel regrederet tilbage i konfliktrusen.
Eller Netto ved Rundetårn: Hvilke scener af drama og ynde vil ikke kunne udspilles blandt disse klassiske kulisser? Oehlenschlägers Hakon Jarl hin rige trænger sig på, men mon ikke en gladiatorkamp vil være det bedste middel til at trække kunder til? Det er min tro, at indkøbene bedst foretages til synet af ædel kappestrid mellem en skaldet, olieindgnedet kæmpe bevæbnet med trefork og net, og en lyshåret, blåøjet slave der fører håndskjold og sværd. Mulighederne er mange - ovenstående står herefter til fri afbenyttelse.
Jeg tror, vi går en lys fremtid i møde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu