Læsetid: 4 min.

Hellere kritisk indenfor end udenfor EU

Debat
19. maj 1998

Det ikke giver nogen mening alene at kæmpe lokalt eller nationalt

AMSTERDAM
Internationalisme var engang noget, som socialdemokrater, SF'ere og Enhedslisten stod for. I dag er busi-nessmændene ved at overtage internationalismen, og de gør det vel at mærke med ufattelig megen kapital i ryggen.
I den sammenhæng kan Amsterdam-traktaten fremme en politisk regulering, som kan rette en smule op på, at den poliske globalisering halter langt efter den økonomiske globalisering.
Det kan undre mig, hvordan progressive kræfter kan være modstandere af et styrket internationalt samarbejde, hvor 26 europæiske lande med øget styrke kan presse på for at få globalt bindende regler til at tøjle de globale markedskræfter.
Ca. 40.000 transnationale virksomheder står for hovedparten af verdens handel, som er i en kolossal vækst i disse år. 20 procent af alle varer handles i dag over lande-grænser. Siden 1986 er valutahandlen steget 10 gange, ligesom det finansielle system har fået enorm betydning.
Globaliseringen og den teknologiske udvikling giver mange fordele for os som forbrugere. F.eks. fordobles kapaciteten af vores PC'er hver 18. måned til samme pris ligesom telefontaksterne vil rasle ned i de kommende år.
Men globaliseringen giver også mange nye problemer, fordi vi ikke har lært at håndtere de stadig mere uregerlige økonomiske kræfter. Processer på finansmarkedet foregår i et tempo og i en størrelsesorden, som sætter dem totalt udenfor nationale regeringers kontrol. Det gælder også for lille Danmark. Kun stærke internationale institutioner som EU, Verdensbanken og Valutafonden kan gøre noget, hvis der vel og mærke er politisk vilje til at handle blandt medlemsstaterne.

EU som handelsblok
EU som verdens største handelsblok har faktisk styrke til at gennemtrumfe sociale og miljømæssige politikker, som kan være bindende for verdenssamfundet. Ligesom EU kan bruges til at etablere internationale konkurrence- og skatteregler for de transnationale selskaber. Regler, der skal styres af internationale domstole og kollektiv håndhævelse.
Dette skal ske samtidigt med, at vi på flest mulige områder sikrer decentrale og folkelige beslutninger i landene.
Den afgørende folkeafstemning var i virkeligheden i 1986, hvor Danmark sagde ja til det indre marked. I dag er det gammeldags nationalisme ikke at ville forpligtige sig til et internationalt samarbejde.
Udviklingen med globalisering, finansmarkeder, verdenshandel og transnationale selskaber viser vist med tydelighed, at det ikke giver nogen mening alene at kæmpe lokalt eller nationalt.
For 15-20 år siden havde vi en omfattende debat om problemerne med de store multilaterale selskaber. Vi havde endog en organisation i FN om emnet, ligefrem ledet af danskeren Peter Hansen.
I dag har frihandelsaftalerne givet de multilaterale selskaber langt større indflydelse, og samtidigt møder de meget mindre modstand end tidligere. Peter Hansens FN-organisation er for længst nedlagt, og i Danmark bruger store dele af venstrefløjen kræfterne på at bekæmpe EU og Amsterdam-traktaten. Kunne vi i stedet få en reel debat om, hvordan vi tøjler de globale markedskræfter.
Det er rigtigt, at EU har et demokratisk underskud og mange andre svagheder. Disse svagheder er blot for-størret mange gange, hvis vi kikker på den internationale valutafond, IMF, eller på Verdenshandelsorganisationen WTO, som udviser manglende vilje til at inkludere miljøstandarder og basale arbejderrettigheder i handelsaftalerne. Her ville der være noget at tage fat på - også for EU-modstanderne.

Gamle bekendte
Det er mærkeligt at opleve, hvordan uenigheden om EU i dag går mellem gamle bekendte fra solidaritetsarbejdet. En splittelse som i dag umuliggør mange politiske foreningers deltagelse i debatten om Amsterdam-traktaten. Heldigvis er det lykkedes danske miljø- og u-landsorganisationer at blive meget aktive i en række internationale netværk, som søger indflydelse i Bruxelles eller Washington.
De nyliberale har haft megen medvind på hele kloden de senere år, men faktisk har de progressive kræfter fået større indflydelse i Europa de seneste år.
Vi ser i stigende grad, at EU formår at vise en anden vej end USA og de asiatiske lande - i form af velfærdssamfund, beskæftigelse, menneskerettigheder og miljø. Netop disse punkter er blevet forbedret i Amsterdam-traktaten sammenlignet med Maastricht.
Det var således meget opmuntrende at se, hvorledes EU gik foran ved klimatopmødet i Kyoto. Mens det var helt absurd at se et Norge udenfor EU-gruppen, som kunne gå fra topmødet med en undtagelse.
Det er ærgerligt, at vi ikke kan få en grundigere debat af alternativerne fra Junibevægelsen, SF og Enhedslisten. Junibevægelsen fore-slår etableringen af et Europæisk Forum, som beskrives som et samarbejdsorgan mellem europæiske lande med det formål at udveksle ideer og forhandle konkrete aftaler og deklarationer.
Forummet skal bestå af lige mange medlemmer fra hvert land. Endelig fastslår forslaget, at "folkeviljen er den højeste politiske instans".
Junibevægelsens alternativ om alene at bygge et europæisk samarbejde på frivillige aftaler virker naivt. Hvis man de senere år har fulgt det sociale topmøde eller de mange andre FN topmøder, kan vi finde hundredvis af flotte erklæringer og deklarationer, som ikke er juridisk bindende. Ligesom de vedtagne handlingsplaner ikke følges op af hverken mekanismer eller ressourcer til at udføre dem.
Jeg kan være helt enig med Junibevægelsen i, at der er brug for en demokratisering og folkeliggørelse af beslutningsprocesserne og magt-udøvelsen i EU-systemet. Men i stedet for Junibevægelsens verdensfjerne alternativer kunne det være rart, hvis vi kunne få en reel debat om, hvordan vi tøjler de transnationale selskaber og gør noget ved u-landenes fattigdom og miljøproblemerne.
Lad os starte med at anerkende, at den stærkeste modvægt i øjeblikket er de fingeraftryk, som de mange socialdemokratiske regeringer har sat på Amsterdam-traktaten. Lad os derfor hellere være kritiske indenfor EU end udenfor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her