Ændringerne og nyskabelserne i Amsterdam-traktaten er af politisk karakter og angiver om mulighederne for at gennemføre en politik enten er forbedret eller gjort vanskeligere
AMSTERDAM
Informations journalist Jens Reiermann (JR) mangler en del oplysninger i en artikel under overskriften LO satser på solidaritet frem for fakta, hvori han gennemgår LO's kampagne i forbindelse med folkeafstemningen den 28. maj.
Det er rigtigt, at LO i sin kampagne har valgt at fokusere på den grænseoverskridende solidaritet. Vi ønsker med kampagnen at gøre op med det meget traditionelle og nationalistiske udgangspunkt, som præger de fleste kampagner fra nej-organisationerne. Det er på høje tid, at vi erkender, at der også bor mennesker syd for Kruså, og at deres forhold har stor betydning for det danske velfærdssamfund.
Med det grafiske udtryk i kampagnen, der er domineret af forskellige landes flag og en række portrætter, ønsker vi at sende det signal, at EU er et samarbejde mellem lande, og at samarbejdet først og fremmest skal handle om mennesker.
Kampagnen bygger derudover på en række konkrete spørgsmål, som "har hun ikke lov til at være med". Det spørgsmål stilles på en annonce, der afbilleder en pige med det tjekkiske flag i baggrunden. LO svarer: "Vi siger ja til samarbejde med Østeuropa den 28. maj".
Vi ønsker med denne kommunikationsform ikke at pådutte andre vores holdning, men svarer alene for os selv. Resten må modtagerne selv overveje.
Den del af kampagnen er Jens Reiermann i hvert fald blevet inspireret til at forholde sig til spørgsmålene.
Arbejdsforhold
I relation til bedre arbejdsforhold anerkender Jens Reiermann, at et ja til Amsterdam-traktaten fører til bedre vilkår i lande i Øst- og Centraleuropa samt Baltikum, der optages i EU. Men der er ifølge artiklen ikke noget videnskabeligt bevis for, at det også gælder for danskerne.
Her må jeg indrømme at vores kampagne overfor Jens Reiermann har slået fejl. Han har fortsat en national og videnskabelig indgangsvinkel til EU. Devisen er, at hvis man ikke kan påvise x-antal konkrete EU-direktiver og lovtekster, der følger direkte af traktaten, ja så kan man ikke argumentere for bedre arbejdsforhold i forbindelse med folkeafstemningen.
Jens Reiermann glemmer imidlertid, at politik aldrig har været videnskab - og forhåbentlig aldrig bliver det.
Ændringerne og nyskabelserne i Amsterdam-traktaten er nemlig af politisk karakter og angiver, at mulighederne for at gennemføre en politik enten er forbedret eller gjort vanskeligere.
Når det gælder arbejdsforhold indeholder Amsterdam-traktaten med den tilgangsvinkel flere skridt i den rigtige retning.
Tre fordele
For det første er den såkaldte sociale protokol nu skrevet ind i traktaten. Det har tre klare fordele. For det første sendes der et tydeligt signal til nye medlemslande. Hvis I ønsker medlemsskab, skal I overholde reglerne i den fælles arbejdsmarkedspolitik.
For det andet betyder indskrivelsen af protokollen, at der gøres op med bureaukratiet. Fremover vil der kun være et udgangspunkt i EU for regler om arbejdsmarkedspolitik. Dermed skal man ikke først forhandle i flere år med udgangspunkt i traktaten, før man opgiver og begynder forfra i den sociale protokol.
Det har desværre været virkeligheden, fordi England gang på gang har blokeret for nye initiativer.
Social protokol
Endelig betyder indskrivelsen af den sociale protokol, at lønmodtagerne og arbejds-
giverne i Europa skal inddrages i processen, straks Kommissionen påtænker at fremlægge nye forslag om arbejdsmarkedspolitikken.
Desuden får parterne mulighed for at forhandle alle spørgsmål om europæisk arbejdsmarkedspolitik direkte med hinanden. Det mener jeg i al beskedenhed vil kvalificere den europæiske arbejdsmarkedpolitik.
Bestemmelserne om arbejdsmiljø er ganske rigtigt ikke ændret væsentligt i den nye traktat. Det er miljøgarantien imidlertid, hvilket ikke nævnes i Informations artikel. Miljøgarantien gælder også for arbejdsmiljøet.
Uden at repetere alle de nye bestemmelser, skal jeg blot slå fast, at tilføjelsen om, at miljøgarantien også frem-over kan anvendes, når der opstå ny viden, er en væsentlig forbedring. Man kan altså fremover også på arbejdsmiljøområdet trække i nødbremsen, selv når man bliver klogere efter at en beslutning er truffet.
Derudover betyder den forbedrede miljøgaranti, at hvis et land får held med at bruge garantien, er Kommissionen forpligtet til straks at undersøge, om hele EU-reguleringen skal forbedres tilsvarende.
I Informations artikel påstås det, at stoppet i dansk regulering af arbejdsmiljøet skyldes EU, fordi de andre lande skal løftes inden, vi kan gå videre i Danmark. Det er imidlertid forkert.
Stoppet de sidste fem år
Stoppet i den nationale lovreguleringen af det danske arbejdsmiljø skyldes i højere grad, at den tidligere borgerlige regering ikke ønskede yderligere fremskridt.
DA og LO har imidlertid fortsat arbejdet på partsplan og aftalt handlingsplaner for både ensidigt gentaget arbejde (EGA) og psykisk arbejdsmiljø. Den nye traktat giver forbedret mulighed for, at man kan lave tilsvarende aftaler på europæisk plan.
"Højere beskæftigelse siger LO ja til den 28. maj". Jens Reiermann forsøger lidt sarkastisk at fremføre, at det synspunkt ikke holder vand. Man kan ifølge Jens Reiermanns videnskabelige tilgangsvinkel ikke argumentere på den måde, fordi traktatens tekst ikke i sig selv giver nye arbejdspladser. Der skulle altså åbenbart have stået: "EU vil selv ansætte 18 millioner arbejdsløse europæere, hvis ikke medlemslandene har løst arbejdsløsheden inden den 1. oktober 2001."
Beskæftigelsen
Det afgørende er imidlertid, at beskæftigelse nu sættes ind i traktaten, og at der fremover årligt skal fastlægges fælles målsætninger, som udformes og gennemføres i de enkelte lande. Landene kommer hvert år til eksamen, når deres handlingsplaner og resultater skal diskuteres i EU.
Det er rigtigt, at det ikke automatisk giver flere job, men det er et langt stærkere redskab end man tidligere har haft.
På ligestillingsområdet anerkendes det i artiklen, at der sker fremskridt i traktaten. Det er vi glade for, men lad mig blot minde om, at det også her forudsætter, at der reelt sker handling, før ligestillingen løftes afgørende.
I LO's kampagne har vi valgt at tage udgangspunkt i det konkrete og i de forbedringer som Amsterdam-traktaten indeholder. Der er fuldt belæg for vores holdninger både faktuelt og politisk. Ja til bedre arbejdsmiljø, arbejdsforhold og ligestilling er samtidig en politisk tilkendegivelse af, hvad vi mener, at EU skal prioritere de kommende år.
Resten er op til den enkelte lønmodtager.
