Læsetid: 4 min.

Konvertitterne

Debat
5. maj 1998

Dem, der før kunne messe om "kapitalens Europa" og "monopolkapitalismens elendighed" morgen, middag og aften messer nu i en anden toneart

28. maj
Noget af det mere groteske, for ikke at sige komiske ved denne evige strid om det evigt ekspanderende EU, er synet af konvertitterne - de sidste dages hellige.
Jeg mener: vi, der er gamle nok til det, husker dem jo fra 1971-72, hvor de i forlængelse af studenteroprøret af 1968 var glødende anti-EF, Ritt Bjerregaard, Svend Auken, Uffe Østergaard - alle dem, der kunne messe om "kapitalens Europa" og "monopolkapitalismens elendighed" morgen, middag og aften.
Nu messer de i en anden toneart. Nu sidder Ritt Bjerregaard i Bruxelles og er - med gåseleverpostejen i mundvigene - fuld af foragt for enhver modstand mod EU. Nu sidder Svend Auken i regeringen og er anderledes "positiv" og "konstruktiv". Nu sidder Uffe Østergaard på tv-skærmen og udøser sin vredes og forargelses skåler over "nationalisterne", der er uden sans for det overnationales herlighed.
Konvertitterne. Dem, der opdagede, hvor karrieren og den politiske korrekthed befandt sig.

Men egentlig er udviklingen underlig.
For vor periodes historiske erfaring er jo murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I 1989 blev det tydeligt for alle, at ideologiernes eller systemets tidsalder er forbi. Den har varet i to hundrede år. Den begyndte i 1789 med den franske revolution og fortsatte i liberalisme, socialisme, kommunisme, fascisme, nazisme - alle ismerne, der alle ville bygge verden og virkeligheden på en idé.
Resultatet var folkemordet. Gulag Øhavet, Auschwitz, Mao-Kina, Pol Pot. Folkemordet i ideologiens navn. Mordet på dem, der var urene og ukorrekte i henhold til ideen, og som derfor måtte udryddes.
Dette var jo to hundrede års erfaring. Og i 1989 brød den sidste og mest gennemførte ideologi sammen og efterlod os klogere og med større bevidsthed om ideologiernes dæmoni.

Eller gjorde den? Har vi lært noget? Eller har Europa siden 1989 ikke kun gjort alt for at fortrænge erfaringen?
Denne erfaring om en virkelighed, der aldrig er abstrakt, men altid konkret, og som derfor er national, aldrig ideologisk.
Da det kommunistiske Babelstårn brød sammen i 1989, dukkede een realitet frem af ruinerne. Det var de forskellige nationer. Det ene folk efter det andet, der i årtier havde været undertrykt og terroriseret af ideologien og unionen, skubbede murbrokkerne til side og krævede ret til at leve. I frihed. I selvstændighed. som den nation, hvert folk hele tiden havde været.
Dette er vor tids historiske erfaring. At ideologierne er løgn, men den nationale eksistens er virkelighed. At vigtigere end at være socialist eller kommunist eller nazist er at være sig selv. At moden skifter, men folkene består.
Og i netop denne periode er Europa så travlt optaget af at opbygge en overnational union på basis af en europæisk ideologi.
Det er underligt. Det er bagvendt.
Det er at lukke øjnene for virkeligheden.

Og det lader sig naturligvis også kun gøre igennem en systematisk forfalskning af historien.
Se blot på en Uffe Østergaard. Vi kunne for den sags skyld også se på en Søren Mørch, Ritt Bjerregaards mand, som i 1996 udgav en EU-bevidst publikation med titlen Den sidste Danmarkshistorie. For det er disse EU-historikeres erklærede mål. De vil udrydde nationerne. Eller de vil i ideologiens navn ophæve eksistensen.
Hvad der vil sige, at de søger at lukke vore øjne for den virkelighed, som 1989 afslørede.
Men jeg vælger Uffe Østergaard som typen, fordi han i disse måneder er optaget af at forfalske Danmarks historie i 150-året for 1848. Ikke sandt, i 1848 stod det klart for alle, at i Danmark er vi danske. Tyskerne i skikkelse af slesvig-holstenere og prøjsere søgte jo at rive landet i stykker, så at Danmark måtte gå i krig for at bevare sig selv. Treårskrigen mod både Prøjsen og Det tyske Forbund.
Men så kommer Uffe Østergaard og kalder Treårskrigen for en "borgerkrig" og fortæller os via tv-skærmen, at 1848 var begyndelsen til en dansk nationalitet.
På trods af, at Danmark har eksisteret i mere end tusind år som Danmark (Dannevirke blev påbegyndt i 730) og på trods af, at Saxo i 1210 udgav sin store Danmarkshistorie for at danskerne skulle kende og "mindes deres forfædre".
Historieforfalskning. EU-ideologi og propaganda. De forhenværende studenteroprørerers knæfald for en ny politisk korrekthed.
Nej, det er både bagvendt og underligt, at erfaringen fra 1989 fortrænges så massivt, men når man så kommer til at huske på, at Ritt Bjerregaard og Uffe Østergaard jo også i deres gamle liv var en ideologis håndgangne forkæmpere, begynder tingene alligevel at falde på plads. Det er ideologiens børn, der bare har fundet sig en anden og mere givtig ideologi.
Konvertitterne, der efter 1972 opdagede, at EU-ideologien minder slående om den marxisme, de dengang dyrkede.
Alting har en forklaring.
Keine Hexerei, nur Behändigkeit - som man siger i EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her