Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

28. maj 1998

Ritt savner bestemt ikke ord
22. MAJ - I Information lørdag-søndag 16.-17. maj angriber EU-kommissær Ritt Bjerregaard professor Ole Krarup - i øvrigt i den nedladende tone som er blevet ja-sigernes vane - og slår i den forbindelse fast, at "Danmarks forhold til Schengen bliver ikke berørt af Amsterdam-traktaten".
Men når man læser hendes indlæg, må man spørge, om hun virkelig mener denne påstand alvorligt?
Det begynder med, at Ole Krarups "skræmmebilleder" om Schengen, iflg. Ritt Bjerregaard, ingen steder hører hjemme, fordi "Schengen-aftalen ikke er en del af Amsterdamtraktaten". "Schengen-aftalen og Amsterdamtraktaten er to separate folkeretlige aftaler..."
Men allerede et stykke længere nede er der sket en interessant udvikling i kommissærens udtryksform: Der er nu "ingen der benægter, at der er en sammenhæng mellem Amsterdam-traktaten og Schengen-aftalen".
Og endelig, men stadig i 1. spalte: "Med Amsterdamtraktaten integreres Schengen-bestemmelserne nu i EU-samarbejdet."
Formelt kan man sikkert tillade sig at skelne mellem form og indhold. Men kan man det også indholdsmæssigt? Medens tilhængerne, bortset fra de mest rabiate unionsfanatikere, der ikke har noget imod at sige tingene lige ud, oftest prøver på at holde fast i de formelle skel - for at afdramatisere en udvikling og få vælgerne til at stemme ja til noget de dybest ikke ønsker? - prøver modstanderne til gengæld at se den sammenhæng de forskellige instrumenter i den europæiske integration indgår i. Schengen er, uanset hvordan man vender og drejer formaliteterne, en del af den europæiske integration i processen frem mod fælles ydre grænser. Det er Amsterdamtraktaten også. Hvis vi stemmer ja til Amsterdam-traktaten godkender vi, at Schengen inden fem år er en del af Unionen. Det er ikke tilfældigt, at modstanderne over én kam efter et nej den 28. maj forlanger Schengen-aftalen opsagt fra dansk side. Schengen-aftalens integra-tion i EU-samarbejdet er altså netop et argument for at stemme nej den 28. maj 1998 - hvis man ser tingenes rette sammenhæng og vel at mærke ikke forsøger at til-sløre dem.

Finn Hermann
Flintebakken 54, 2. th.
8700 Horsens

Hvorfor jeg siger nej
25.MAJ - John Iversen har begået et udmærket indlæg (23.-24. maj) som på ingen måde forgylder EU selvom manden er tilhænger. Thi det er naturligvis ikke sort/-hvidt. Jeg er én af de venstreorienterede 'rygmarvsmodstandere' som han dytter på næsen over ikke at ville flytte sig.
Jeg kan ikke indse at svaret på globaliseringen og den løsslupne kapitals hærgen er at overføre demokratisk kompetence til et system der i bund og grund hviler på et dogme om kapitalens overordnede rettigheder. Og jeg kan ikke se at det kan være anderledes end at kapitalens interesser altfor langt hen af vejen vil være stærkere end humane og økologiske interesser.
Det giver jo sig selv når EU er så stort og kulturelt mangfoldigt at mængden af fælles forståelse er ret begrænset. Og den mest internationale parameter jeg kan få øje på er penge. Alle kan forstå penge. Alle kan osse forstå miljø og kærlighed, men disse bløde faktorer er ikke lisså nærværende i beslutningstagernes bevidsthed i det netop globaliserede mediebillede. Penge køber indflydelse. Og jo større system jo flere penge står på spil. Og jo flere penge der er i spil, jo mere magt får kapitalen. Det er logik for burhøns. Penge er kapitalens enkleste definition. Penge er kapitalens medie. Og enhver ved at den der sætter spillereglerne allerede har vundet det meste.
Så - kære John Iversen, som venstreorienteret bekæmper jeg markedsdiktaturet ved at forholde mig bevidst til forbrug og demokrati.
Den mest effektive måde at bekæmpe den globaliserede kapital på, er nemlig at sige nej til dens produkter. Og det mest effektive demokrati findes i overskuelige forsamlinger.
Det betyder nedgang i materiel velfærd, men denne vil rigeligt opvejes af fremgang i social og politisk velfærd.

Bo Richardt
Dagmarvej 5
3060 Espergærde

Øgede ressourcer
25. MAJ - Jeg synes, det ville være en god ting, om Information ville være på forkant med udviklingen indenfor folkeskolen ved at sætte fokus på den ud- og afvikling, der er i gang. Vi ved en masse om de rent statistiske forhold i både den nære og lidt fjernere fremtid. Disse statistiske forhold vil få afgørende indflydelse på vores fælles folkeskole:
*vi er i gang med at få en ny folkeskolelov ført ud i livet. Det kræver øgede ressourcer.
*IT (Informations Teknologi) skal indføres. Det kræver øgede ressourcer.
*elevtallet øges med omkring 20 procent frem til år 2005. Det kræver øgede ressourcer.
*vore skolebygninger trænger til renoveringer for at bringes i rimelig stand. Det kræver øgede ressourcer.
*lærebøgerne er gennem mange år ikke blevet fornyet i tilstrækkeligt omfang. Det kræver øgede ressourcer.
*føj selv flere 'pinde' til!
Samtidig ved vi, at Kommunernes Landsforenings signaler til kommunerne ikke går på at øge ressourcerne, men det modsatte. Hvordan "ender skal bringes til at mødes", kunne være interessant at få undersøgt - for eksempel af Information med den grundige research, avisen er kendt for!
Derfor, kære Information: gå endelig i gang inden 1999, hvor blandt andet overenskomsten med Danmarks Lærerforening skal forhandles på plads.

Hans Houmøller
Pilely 1, 2610 Rødovre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu