Læsetid: 4 min.

Læserdebat

18. maj 1998

Nationalsocialisme

11. MAJ - Mon socialdemokratiets spidskandidat til EU parlamentet, Torben Lund ved, hvad han taler om, når han kalder Drude Dahlerups m.fl. politik for nationalsocialisme. Kan en sådan person i det hele taget præsentere Danmark i EU. Her er endnu en grund til at stemme nej 28. maj. Mon hans udtalelser vil blive fordømt på samme måde, som de 40 mill. polakker. Undskyld jeg spørger.

Peter Henning
Unnasvej 3
3000 Helsingør

Kultur-radikalisme

5. MAJ - Inger Holsts to små essays giver endnu et skræmmende eksempel på hvordan historieskrivning som idehistorie kun forholder sig tekster som ord, der skal fortolkes ud fra hendes egen (uspecificerede) samtidshorisont. En kompleks epoke reduceres til ensartet rødgrød kaldet anti-amerikanisme. Dette til trods for at de såkaldte kulturradikale var begejstret for masser af amerikanske ting.
Forholder hun sig overhovedet til det, kulturradikalerne skrev om? Har hun selv pløjet sig igennem samtlige årgange af Seriebladet (eller var det -magasinet?) Kong Kylie, Skipper Skræk? Plus hele overskudslageret af amerikanske tegneseriehæfter i begyndelsen af 50'erne? Har hun lyttet sig igennem hele Gustav Wincklers, Birthe Wilkes, Volmer Sørensens, osv, osv, osv produktion? Hvorfor vælger hun tekster af Haxthausen og Fjord Jensen og ikke af Villy Sørensen eller Ulrich Horst Petersen?
Når man dertil lægger hendes absolutte skel mellem de kulturadikale og det 'antiautoritære' oprør, som i den mest jammerlige, vestlige pophistorieskrivnings ånd igen "begynder" (sic) med The Beatles! og hendes anakronistiske tilføjelse af Jimi Hendrix som en der i debatten blev ligestillet med Bror Kalles Kapel (hvem gjorde det? Erik Moseholm? Børge Roger Henrichsen?), så har man et indlæg, der lægger sig i smuk forlængelse af den karikatur, hun har opstillet.

Christen K. Thomsen
Tesdorpfsvej 9
5000 Odense C

Nationalfølelse

14. MAJ - En bevidstgørelse af dansk national identitetsfølelse og dets forhold til resten af Europa er udfordringen for EU-tilhængere. Udviklingen på de teknologiske, økonomiske, kulturelle og politiske områder i Europa på den ene side, og de regionale opgaver for eksempel miljø, fred, flygtninge o.s.v. på den anden side gør det nødvendigt at slutte sig sammen. Fordi det nationale rum ikke længere er en ramme, hvor opgaverne kan løses. Den europæisering af ens identitet skaber forvirring hos nogen. De vil vende tilbage til de traditionelle kulturer, de fundamentale og familiemæssige værdier for at få en følelse af ens identitet.
Nationalismen opfattes ofte negativt, men nationalismen er en måde at beskytte sin identitet.
Derfor har begrebet "union" fået en negativ klang.
"Vi ønsker ikke union", "et ja til Amsterdam traktaten er et ja til mere union". Selvet ordet 'union' er faktisk et positivt ord og kommer fra latin og hedder på dansk sammenslutning. I ordet sammenslutning kan vi ikke høre nogen negativ klang, tværtimod, vi slutter os sammen for at løse en fælles opgave. En sådan positiv forståelse af 'union' har modstanderne af Amsterdam-traktaten bestemt ikke. Når de bruger ordet 'union', prøver de at give os den følelse, at vi mister kontrollen over vores samfundsliv.
'Union' og 'mere union' bruges som skræmmebilleder for den europæiske sammenslutning.

Fariba Parsa cand.scient.pol.
fariba.parsa@teliamail.dk

Asylansøger

12. MAJ - Nogle grupper i det danske samfund vil gerne give det indtryk, at udlændinge strømmer ind over den danske grænse, og at de selvfølgelig får lov til at blive.
Mit hjemland Sri Lanka er et land i krig, og det er årsagen til, at jeg, der er tamil, måtte flygte ud af landet for fire år siden. Min flugt endte i Danmark, hvor jeg søgte om asyl.
I de forløbne år har jeg gået i skole og afslutter 10. klasse i år. Jeg er optaget på Handelsskolen og skal begynde efter sommerferien.
Det lyder måske som en solstrålehistorie, men sagen er den, at jeg fik afslag på min asylansøgning.
De danske myndigheder anser således Sri Lanka for et sikkert land og vil derfor sende mig tilbage til hovedstaden Colombo, som ligger i den regeringskontrollerede del af landet.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor - når man ellers taler om hjemsendelse af asylansøgere, er det vigtigt, at de kan sendes tilbage til deres hjemland.Hvorfor gælder det så ikke for tamiler?
Jeg håber stadig at kunne få opholdstilladelse i Danmark, så jeg kan færdiggøre den uddannelse, som jeg er i gang med.

Thaya Karun
Børge Christensenvej 12
9800 Hjørring

Kritisk anmeldelse

7. MAJ - Til lykke! For en gangs skyld en kritisk anmeldelse af en udstilling på et kulturhistorisk museum. Jeg tænker på Charlotte Christensens anmeldelse af Kunst og magi på Nationalmuseet her i bladet forleden.
Museumsbranchen har i årevis sukket efter at blive taget alvorligt af kritikerne, ikke fordi museumsfolkene er specielt selvplageriske, men fordi der mangler kritisk analyse af udstillingsmediet helst uafhængig og kommende udefra.
I almindelighed bliver museernes ytringer især de kulturhistoriskes mødt med velvilje, og det skal museerne naturligvis være glade for, men oftest er mediernes omtale refererende, sjældent kritiske.
Når vi nu i Information ser en anmeldelse, som går snærtende tæt på en udstilling på Nationalmuseet, så skyldes det måske, at bladets kunstanmelder er gået forkert i byen og tror, hun er på kunstudstilling.
Imidlertid er resultatet, hvad jeg ville kalde en sand "museologisk anmeldelse".
Anmeldelsen forholder sig til institutionens formål: "Nationalmuseet, der er et statsligt videnscenter" og til dens opgave: bl.a. at kommunikere, og beskæftiger sig både med formen og med målgruppen. Det lykkes også Charlotte Christensen at snige sig tæt ind på et fundamentalt museologisk antropologisk spørgsmål om hvad kunst overhovedet er, og om hvordan de etnografiske samlinger overhovedet kan bruges i det moderne, vestlige samfund.
Ironisk, at netop Nationalmuseet får tæsk for at udstille fremmede kulturers objekter opfattet som kunstgenstande, forstået ud fra en europæisk tankegang. Det har ellers gennem alle årene være noget etnograferne med rette har klandret kunstmuseerne for.
Tør vi håbe på, at dette ikke kun var en hovsa-anmeldelse begået af en kunstkritiker på afveje, men en ny konstruktiv linie i Informations behandling af museumsstof?

Ole Strandgaard, Forstander for Museumshøjskolen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu