Læsetid: 3 min.

Læserdebat

22. maj 1998

Angst og utryghed

6. MAJ - Folketinget skal behandle forslagene til stramninger af udlændingeloven, men det er svært at se, hvordan der kan strammes mere uden at bryde de mest fundamentale menneskerettigheder. Nørrebros bydelsavis PåGaden, har bragt historien om en iransk kvinde, der blev nægtet statsborgerskab pga. et banalt trafikuheld. Blandt andet på den baggrund bør lovgiverne tage en dyb ind-ånding, før de tager forhastede beslutninger!
Spørgsmålet er nemlig, om vi virkelig ønsker et samfund, der lader sine medborgere leve i angst og utryghed i årevis, og med truslen om udvisning hængende over hovedet selv ved minimale lovovertrædelser.
42-årige Katayoun Yazdanyar har som iransk flygtning boet i Danmark i snart ni år. Hun læser til pædagog og er enlig mor til tre døtre, der klarer deres skole og studier godt.
Sidste år blev hun blandet ind i et banalt trafikuheld. Da hun senere blev idømt en bøde på 750 kr., og betinget frakendelse af førerretten, blev konsekvenserne uoverskuelige, idet hun fik afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab med direkte henvisning til dommen. Alt tydede ellers på, at hun og hendes døtre ville blive danske statsborgere til april, men den 13. februar modtog hun en kort meddelelse fra Indfødsretskontoret med den kontante besked: "De kan ikke blive dansk statsborger nu".
Med afslaget på statsborgerskab afskæres Katayoun blandt andet fra retten til at stemme ved folketingsvalg, og hverken hun eller hendes børn kan få visum til udlandet.
Det får blandt andet indflydelse på børnenes sociale liv, når de ikke kan tage med på lejrskole til udlandet, og Katayoun selv har måtte undvære en obligatorisk studierejse til Italien.
I Justitsministeriets "Cirkulære om dansk indfødsret ved naturalisation", fremgår det, at "afgørelser, hvorved der er sket betinget frakendelse af førerretten, er til hinder for naturalisation i 3 år fra gerningstidspunktet". Det er denne bestemmelse, der bevirker, "at De tidligst kan blive dansk statsborger i august år 2000", som der står i afslaget fra Justitsministeriet. En bulet bil betyder altså mindst 3 års yderligere ventetid.
På trods af, at der før folketingsvalget var politisk flertal for at lempe reglerne, kan Katayoun ikke regne med at få nogen hjælp fra myndighederne.
På grund af den kommende EU-afstemning kan spørgsmålet næppe nå at blive taget op inden Folketingets sommerferie, og dermed kan Katayouns sag tidligst tages op til fornyet behandling i 1999, hvis altså reglerne på området lempes.
Og med oplægget til yderligere stramninger på udlændingeområdet er det næppe den vej vinden blæser.

Martin Lindblom
journalist på bydelsavisen PåGaden
Nørrebrogade 18 B, 1 th
2200 København N

EU og næstekærlighed

6. MAJ - Et altdominerende princip i EF/EU-reglerne har hele tiden været bestemmelserne omkring konkurrenceregler, Romtraktatens artikler 85 og 86.
Disse regler blev ikke ændret ved Maastricht-traktaten, og de ændres heller ikke i Amsterdam-traktaten, men får dog nye artikelnumre, nemlig 81 og 82.
Konkurrencereglerne må betragtes som EU's hovedregler. Domspraksis har vist, at hensyn til f.eks. miljøet sættes efter hensynene til konkurrencereglerne (EU's grundlov).
Men hvad er moralen i konkurrencereglerne? Kort sagt går det jo ud på at tilbyde at gøre tingene billigere end konkurrenten, som så må gå endnu længere ned i pris eller i sidste ende lukke sin virksomhed eller gå konkurs.
Det vil sige, at den ene faktisk kæmper en kamp mod sin næste, og denne igen imod en tredje osv. Priserne trykkes og trykkes. Alle bliver fattigere. Det er lige modsat næstekærlighedsprincippet, hvor man i stedet for at bekæmpe hinanden hjælper og støtter hinanden.
En Union, der har konkurrencen som hovedprincip, kan aldrig forventes at give et 'godt' samfund i det lange løb.
Men hvad gør vi ved det? Hvordan kan vi vende eller ændre den store skude?

Lars Mikkelsen
Toftevænget 30
3320 Skævinge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu